Tagordbogen

Tagordbogen Arbejdet på taget Tagtilbehør og sikkerhed

løvfang

Også kaldet bladfang, løvfanger, løvbeskytter

Et løvfang skal holde blade, kviste og nåle ude af tagrendens afvanding, så vandet kan løbe frit videre ned i nedløbsrøret. Ordet dækker to forskellige produkter. Hos producenter og byggemarkeder er løvfanget en lille si, der sættes ned i tudstykket, mens rensefirmaer og husejere ofte bruger ordet om den rist, det net eller den børste, der lægges i eller hen over hele renden.

Nærbillede af tagrende med løvfangernet fyldt med blade og grene under røde tagsten med mos.
Nærbillede af tagrende med løvfangernet fyldt med blade og grene under røde tagsten med mos.
Nærbillede af tagrende med løvfangernet langs murkant med gulligt murværk.
Nærbillede af tagrende med løvfangernet langs murkant med gulligt murværk.

Foto: Compara

Producentens løvfang er en si i tudstykket

I Plastmos systemoversigt, som Silvan udgiver som PDF, står løvfang med den korte beskrivelse, at det monteres i tudstykket og kan anvendes til alle materialetyper. Samme oversigt har en variant, løvfang med overgangsstuds, der monteres direkte på et 110 mm rør og kan tilpasses 75 og 90 mm rør med en studs. XL-BYG skriver på samme måde, at løvfanget monteres i tudstykket, så løv og andet snavs stoppes inden nedløbsrøret, og sælger Ø75 til 35 kr. pr. stk. LavprisVVS oplyser 31 kr. for det samme varenummer.

Produktdata skal man i øvrigt ikke stole blindt på. LavprisVVS og Silvan skriver, at løvfanget er af PVC, mens XL-BYG anfører PP som materiale, selv om alle tre sider oplyser leverandørvarenummer 9583040 og EAN 5702770012041, altså den samme vare.

Jem & fix bruger et andet ord om en tilsvarende løsning. Deres Grøvik bladfang i aluminium til en T125-rende beskrives som noget, der opsamler nedfaldne blade, så nedløbet holdes rent, og hvor det kun er nødvendigt at tømme blade ved tagrendetuden. Prisen er 89,95 kr. pr. stk. Ordet er altså bladfang, men princippet er det samme som producentens løvfang, nemlig at snavset samles ved tuden.

Rensebranchen bruger ordet om hele renden

Aktiv Rens, der lever af at rense tagrender, definerer det stik modsat. De skriver, at løvfang og bladfang er to ord for det samme, nemlig en rist, et net eller en børste, der lægges i eller hen over tagrenden, og at en rendesi er noget andet, nemlig den lille kurv i nedløbssamlingen. Det, producenten sælger som løvfang, er altså præcis det, rensefirmaet kalder rendesi. Aktiv Rens deler produkterne op i rist eller gitter, børste, skumindsats, net og rendesi, og oplyser vejledende 50 til 200 kr. pr. meter for rist og netløsninger plus montering, mens en rendesi koster nogle få tikroner.

De tagfaglige kilder bruger slet ikke ordet løvfang. PTM-anvisning 12 skriver bladfang, og der betyder det risten i tagbrøndens afløb på et fladt tag. Bolius skriver tagrendenet.

Hvad kilderne siger om virkningen

Handelsteksterne lover, at løvfanget reducerer behovet for hyppig oprensning, og Grøvik skriver, at rengøringsopgaven reduceres betydeligt. Ingen af de hentede kilder dokumenterer det med målinger eller erfaringstal.

Bolius er den mest forbeholdne. Bolius skriver om tagrendenet, at de lader vandet løbe uhindret ned, mens blade og grene stoppes, men at nettene i nogen grad lader gran- og fyrrenåle passere, hvilket gør dem knap så hensigtsmæssige at anvende. Får nålene lov at ligge og formulde i bunden af renden, fordi man tror, at renden er beskyttet, opstår der ifølge Bolius alligevel tilstopning efter et par sæsoner. Nettet skal desuden renses jævnligt, og det kan efter Bolius' vurdering være mere besværligt end at rense selve renden. Bolius anbefaler i stedet at beskære træerne tæt på huset og fastholder eftersyn mindst en gang om året, uanset hvad der ligger i renden. Aktiv Rens er enig så langt, at løvfang efter deres egen beskrivelse ikke gør renden selvrensende, og at fine partikler som nåle, frø og taggrus slipper igennem eller lægger sig ovenpå.

Det skal du være opmærksom på

  • Få skrevet i tilbuddet, hvad der monteres. En si i tudstykket og et gitter i hele rendens længde er to helt forskellige arbejder, og prisforskellen er stor, fra 35 kr. for en enkelt si hos XL-BYG til Aktiv Rens' vejledende 50 til 200 kr. pr. meter plus montering for rist og net.
  • Nåletræer er den svære nabo. Både Bolius og Aktiv Rens skriver, at nåle og andet fint materiale passerer eller lægger sig som en måtte oven på løsningen.
  • Løvfanget skal selv tømmes. Grøviks egen produkttekst forudsætter, at man kommer op og tømmer blade ved tuden, så stigen skal frem uanset hvad.

Se også

  • tudstykke. Stedet i rendens bund, hvor producentens løvfang sættes ned.
  • rendesi. Rensebranchens ord for netop den si, producenten kalder løvfang.
  • tagrendenet. Den finmaskede udgave, som Bolius forholder sig kritisk til.
  • tagrendeboerste. Børsten, der lægges i rendens bund i stedet for et gitter.
  • bladfang. Ordet, PTM-anvisningerne bruger om risten i tagbrøndens afløb.
  • rensning-af-tagrender. Arbejdet, løvfanget udskyder, men ikke erstatter.

Kilder