Tagordbogen

Tagordbogen Skader og renovering Vedligehold

rensning af tagrender

Rensning af tagrender er den tilbagevendende opgave, hvor blade, kviste, nåle, mos og slam tages op af renden, så vandet frit kan løbe hen til tudstykket og videre ned i nedløbsrøret. Arbejdet gøres normalt med hænderne eller en lille skovl, hvorefter renden fejes og spules igennem, og nedløb og brønd tjekkes samtidig. En stoppet rende løber over ind mod facade og tagfod, og det er der, skaderne opstår.

Hvor tit renden skal renses, er der ikke ét svar på

Anbefalingerne svinger, også inden for samme udgiver. Videncentret Bolius skriver ét sted, at renderne skal tjekkes ofte, for eksempel fire gange om året, at nedløb tjekkes cirka to gange om året, og at brønde tjekkes cirka en gang om året. Et andet sted skriver Bolius mindst én gang om året, helst efter løvfaldet, mens en tredje artikel siger hvert halve år. I gør det selv-vejledningen skelnes der efter forholdene, så huse med mos på taget eller træer tæt på kan kræve rensning omkring en gang om måneden, mens huse uden træer og mos klarer sig med mindst hver sjette måned. Om skjulte tagrender skriver Bolius, at de skal efterses oftere end almindelige render, netop fordi man ikke kan se, at noget er galt. Plastmo nøjes med at skrive, at renderne skal efterses og renses med jævne mellemrum, og at samlingerne tjekkes en gang om året. Tallene er altså vejledende, og det er træerne omkring huset, ikke kalenderen, der bestemmer.

Sådan foregår arbejdet

Blade og nåle tages op i hånden med havehandsker eller med en tagrendeskovl, som Bolius viser, hvordan man selv laver af en sodavandsflaske. Derefter fejes bunden med en lille håndkost, og til sidst spules renden og nedløbsrøret igennem med vand. Plastmo nævner en børste til fastgroet snavs. Mens man alligevel står deroppe, kan tætheden prøves ved at lægge haveslangen op i renden og lade vandet løbe, så det kan ses, om vandet samler sig, løber over bagkanten eller siver ved en samling. Er der bagfald, kan rendejernene forsigtigt bukkes, så hældningen bliver rigtig. Bolius oplyser, at et gennemsnitligt parcelhus årligt skal aflede omkring 100 tons regnvand og sne gennem render og nedløb.

Stigen er det farlige led

Faldulykker, ikke bladene, er det, der gør opgaven alvorlig. Arbejdstilsynet skriver, at stigen kun må bruges til kortvarigt og let arbejde, at den højst må bruges 2,5 time pr. dag og højst 30 minutter ad gangen, at man ikke må komme højere end tredje øverste trin, og at stigen skal stå på et vandret og fast underlag med en hældning på ca. 75 grader. Bruges stigen som adgangsvej op på taget, skal den rage mindst 1 meter op over adgangsstedet og være fastgjort. De regler gælder arbejde, der udføres for en arbejdsgiver, jf. arbejdsmiljølovens § 2, stk. 1, og de retter sig altså mod det firma, husejeren hyrer, og ikke mod husejeren selv på egen bolig. Rådet om ikke at stå på de øverste trin gælder alligevel, og Bolius advarer desuden mod at støtte stigen direkte mod renden, som bøjes. Støt i stedet ved et rendejern eller læg et bræt i renden, så trykket fordeles.

Renset rende er en forudsætning i forsikringen

Rensningen er ikke kun god husholdning. I Trygs betingelser for husforsikring står under husejerens egne pligter, at taget skal være tæt, og at tagrender, nedløbsrør og brønde skal være rensede, samt at utætte skotrender og inddækninger skal repareres. Under vejrskader står, at tagrender og nedløbsrør skal være korrekt vedligeholdte, dimensionerede, monterede og rensede. Samme betingelser undtager vandskader efter vand fra tagrender, nedløbsrør, afløb og brønde, medmindre det er følgeskade af en dækket sky eller tøbrudsskade, og definerer voldsomt tøbrud som nedbør, der er så kraftig, at korrekt dimensionerede og renholdte afløbssystemer ikke kan aflede vandet. Selskaberne formulerer sig forskelligt, så læs de betingelser, der gælder for din egen police.

Det skal du være opmærksom på

  • Løvfang og tagrendenet fjerner ikke opgaven. Bolius skriver, at gran og fyrrenåle passerer gennem nettet, og at nettet i sig selv skal renses jævnligt, hvilket måske er mere besværligt end at rense selve renden.
  • Ophobet snavs holder på fugten. Bolius knytter manglende vedligehold sammen med huller i rendens sider og i skotrendens zink, og med råd og svamp i udhængsbræt, stern og spær.
  • En stige, der sættes direkte mod rendens forkant, bøjer den og kan give bagfald. Skaden ses først, når det regner.

Se også

  • tagrende. Selve renden, der renses, og som bestemmer hvor meget skidt der kan ligge.
  • skjult tagrende. Den indbyggede rende, hvor manglende rensning opdages sent og bliver dyr.
  • løvfang. Gitteret eller nettet, der skal begrænse behovet for rensning, men ikke fjerner det.
  • nedløbsrør. Det lodrette rør, der skal spules igennem samtidig med renden.
  • fald på tagrende. Hældningen mod nedløbet, som kan rettes med rendejernene under rensningen.
  • isdannelse i tagrender. Det, der sker om vinteren, når vandet ikke kan komme væk.

Kilder