Tagordbogen

Tagordbogen Skader og renovering Tagskader

istapper

Også kaldet nedfaldende istapper

Istapper er is, der hænger frit ned fra tagkanten, tagrenden eller nedløbet. De dannes, når smeltevand fra tagfladen løber ned til den kolde tagfod og fryser igen, som regel samtidig med at der allerede ligger is i selve renden. Istapper er både en risiko for nedfald over fortov, indgang og parkerede biler og et symptom på, at vandet ikke kommer væk fra taget.

Snedækket tagkant med istapper ved gavlspidsen og en hvidmalet skorsten i baggrunden.
Snedækket tagkant med istapper ved gavlspidsen og en hvidmalet skorsten i baggrunden.

Foto: Compara

Sådan bliver smeltevandet til is ved tagfoden

BYG-ERFA beskriver mekanismen i erfaringsbladet (37) 09 08 07 om isdannelser i tagrender. Nyfalden sne virker som et isolerende lag, og varme, der slipper op gennem tagfladen, smelter sneen nedefra. Vandet løber ned mod tagfoden, hvor der ingen varme er, og fryser i renden og i nedløbet. Bladet peger på tage med lille hældning, dårlig isolering mod tagrummet og mangelfuld eller tilstoppet ventilation af tagrummet som de udsatte, og på at risikoen stiger, når tagfladen ligger i sol, mens nedløbet står i skygge. Icopal-håndbogen beskriver det samme for udvendige afløb, som især på nordsiden kan fryse til, så smeltevandet stuves op og trænger ind. Derfor advarer håndbogen mod at udføre udvendige tagrender som skjulte kasserender.

De danske anvisninger, der er hentet her, taler om isdannelser i tagrender og om opstuvning af smeltevand. Ordet isdæmning ses i dansk byggesnak, men er en direkte oversættelse af det engelske ice dam og optræder ikke i kilderne.

Hvad ejeren skal gøre, når istapperne hænger der

Ordensbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005, siger i § 13, stk. 2, at hvis der er fare for, at tagsten, sne, istapper eller lignende på et hus vil styrte ned, skal ejeren straks advare forbipasserende ved forsvarlige afspærringer og snarest muligt sørge for de nødvendige reparationer eller for, at sneen eller istapperne bliver fjernet. Byggelovens § 14 kræver desuden generelt, at bebyggelse holdes i forsvarlig stand, så den ikke frembyder fare for beboere eller andre. Bolius henviser ud over ordensbekendtgørelsen til vejloven og privatvejsloven og skriver, at pligten også gælder, når ejeren er bortrejst.

Selve nedtagningen er farligere, end den ser ud. Bolius foreslår at rive istapperne ned med en kost fra et vindue på øverste etage eller fra en stige, med hjelm på. Skal en håndværker op på taget, gælder Arbejdstilsynets regler for tagarbejde. I pjecen Sikkerhed ved tagarbejde står, at der ved særlig fare altid skal sikres mod nedstyrtning ved tagets udvendige kanter uanset bygningens højde, og at et glat tag netop er sådan en særlig fare.

Varmekabler eller isolering

Kilderne er ikke enige om, hvad man skal gøre bagefter. BYG-ERFA nævner både manuel fjernelse, efterisolering og varmekabler, og foreningens eget tidligere blad om varmekabler mod isdannelse er annulleret og erstattet af bladet om isdannelser i tagrender. Icopal-håndbogen anbefaler varmekabler, hvor afløb ligger inde under store udhæng. Indvendingen mod kabler er, at de holder afløbsvejen fri uden at fjerne årsagen, nemlig varmetabet og den manglende ventilation, og at de bruger strøm i hele frostperioden. Ingen af de hentede kilder gør forbruget op i kroner eller kilowatttimer, så tallene i markedsføringen af varmekabler kan ikke efterprøves her.

Den udbredte påstand om, at istapper altid er bevis på dårlig isolering, holder heller ikke helt. Bolius skriver, at istapper typisk opstår, når tøvejr afløses af frostvejr, og det sker også på et velisoleret hus. Det, der peger på varmetab, er istapper, som kommer igen på samme sted midt i en frostperiode uden tøvejr.

Det skal du være opmærksom på

  • Isen i renden er ofte det egentlige problem. Når afløbet er lukket, stuves smeltevandet op bag isen, og BYG-ERFA beskriver, at det øverste murværk kan blive vandmættet og frostsprængt. Istapperne er det, man ser, opstuvningen er det, der koster.
  • Vægten af sne og is kan deformere render og nedløb. Det gælder også plastrender, der i forvejen arbejder meget ved temperaturskift.
  • Bilens skader er ikke automatisk husejerens sag. Bolius skriver, at skader på en bil, der bliver ramt af nedfaldende is, normalt dækkes af bilens egen forsikring, og at en skadelidt skal kunne bevise, at ejeren har forsømt sine pligter, hvis kravet skal rettes mod huset.

Se også

Kilder