Tagordbogen

Tagordbogen Skader og renovering Tagskader

flyvehuller

Også kaldet udgangshuller

Flyvehuller er de huller i træværket, som voksne træborende biller gnaver ud gennem, når larven er færdigudviklet og insektet forlader tømmeret. Hullerne ses typisk på spær, lægter, hanebånd og loftsbjælker i uopvarmede tagrum. Formen og størrelsen fortæller, hvilket insekt der har været på færde, men hullet i sig selv siger ikke, om angrebet stadig er i gang.

Hullets form fortæller hvilken bille det er

Teknologisk Institut deler tagrummets biller op efter, hvordan hullerne ser ud. Almindelig borebille laver små, runde flyvehuller, og Bolius angiver dem til 1 til 2 mm. Borebillen angriber kun splintveddet, og Teknologisk Institut skriver, at træværket kun sjældent bliver så svækket, at det skal skiftes. Husbukkens flyvehuller er ovale og lidt flossede i kanten og sidder både på barkkanter og snitflader. Bolius angiver længden til 6 til 10 mm. Husbuk kaldes af både Teknologisk Institut og Slots- og Kulturstyrelsen det mest ødelæggende træskadedyr i landet, netop fordi den går efter tagkonstruktioner. Violbuk laver også ovale huller, men de er ikke flossede og sidder mest på barkkanterne, og skaderne er overfladiske. Den fjerde er rødborebillen, som kun tager træ, der allerede er nedbrudt af svamp. Her er kilderne ikke enige om navnet, for Slots- og Kulturstyrelsen skriver rådborebillen, mens Teknologisk Institut skriver rødborebille.

Et hul er ikke det samme som et aktivt angreb

Et flyvehul bliver siddende i træet, også længe efter at billerne er væk. Derfor leder man efter noget andet end selve hullet. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at små bunker af boremel omkring flyvehullerne er tegn på et aktivt angreb. Bolius foreslår at male de gamle huller over eller lime et stykke papir hen over dem og derefter holde øje med, om der kommer nye huller. Æglægningen sker efter Bolius' beskrivelse i juni til august, så nye huller viser sig typisk hen over sommeren.

Her er der reel uenighed mellem kilderne. Skadedyrsfirmaet Chrisal skriver på sin side om borebiller, at man kan være sikker på, at billerne stadig lever, hvis ventilationen ikke er ændret, og at et borebilleangreb i tagkonstruktionen altid bør give en K3-anmærkning i tilstandsrapporten. Det er en hårdere linje end Teknologisk Instituts, som netop skriver, at den almindelige borebille ikke er aktiv i tørt træ ved normal stuetemperatur, og at udskiftning sjældent er nødvendig. Firmaet, der sælger bekæmpelsen, og instituttet, der beskriver arten, står altså ikke samme sted.

Den omvendte fejl er lige så almindelig. Fravær af huller beviser ikke, at tømmeret er sundt. Husbukkelarven kan efter Bolius' beskrivelse leve to til fem år i træet og i visse tilfælde op til ti år, og Slots- og Kulturstyrelsen sætter samme yderpunkt for insektlarver generelt. I den tid er der intet hul at se, mens træet ædes indefra.

Flyvehuller ved hushandel og forsikring

Ved et huseftersyn er det den bygningssagkyndige, der vurderer, om hullerne er en skade eller kun et tegn på skade. Den ældre håndbog for beskikkede bygningssagkyndige fra 2017 nævnte insektangreb i trækonstruktionen direkte blandt de forhold, der skal ses efter i tagrummet. Den gældende håndbog fra 2021 er skrevet om og indeholder ikke den samme punktliste. Sylen er stadig standardudstyr til stikprøver i tømmeret. Skader fra træborende insekter dækkes af den tilvalgte svampe- og insektdækning på husforsikringen, og Fælles Forsikring skriver, at skaden skal være pludselig og uforudset og dokumenteres af en autoriseret fagperson. Skjulte skader, der fandtes ved købet, er ikke dækket.

Det skal du være opmærksom på

  • Et gammelt flyvehul kan ikke dateres med det blotte øje. Vil du vide, om angrebet lever, skal du markere de kendte huller og komme igen efter sommeren.
  • Fagsproget og hverdagssproget skiller. Teknologisk Institut og Slots- og Kulturstyrelsen skriver flyvehul, mens husejere og en del skadedyrsfirmaer siger ormehuller og træorm. Der er ingen orm i træet, kun billelarver.
  • Slots- og Kulturstyrelsen angiver sikkerhedsmargener for, hvor langt fra skaden man skal skære, men kun for svampeangreb. Der står ingen tilsvarende margen for insektangreb, så omfanget af udskiftningen er en faglig vurdering fra sag til sag.

Se også

  • borebiller. Den hyppigste gruppe bag de små, runde huller i tagrummets tømmer.
  • husbuk. Den art, hvis ovale og flossede flyvehuller betyder alvor for bæreevnen.
  • rødborebille. Angriber kun træ, som en svamp allerede har nedbrudt, og peger derfor videre på et fugtproblem.
  • splintved. Det yderste, løstgroede træ, som borebillelarven holder sig til.
  • svampeangreb. Følger ofte med, fordi de samme fugtige tagrum tiltrækker begge dele.
  • spidsloft. Det uopvarmede tagrum, hvor flyvehullerne oftest bliver opdaget.

Kilder