Tagordbogen

Tagordbogen Skader og renovering Tagskader

isdæmning

Også kaldet isprop

En isdæmning er en vold af is, der lægger sig på tværs af smeltevandets vej, typisk ved tagfoden, i tagrenden eller i nedløbet. Vandet bag dæmningen kan ikke komme væk, så det stiger og løber over rendens for eller bagkant eller ind under tagdækningen. Dæmningen dannes af husets egen varme, ikke af vejret alene, og den vokser, så længe der er sne på taget og frost i luften.

Sådan opstår dæmningen

Smeltevandet på et snedækket tag har to kilder. Solen smelter sneen ovenfra, også i frostvejr, og varme fra bygningen smelter sneen nedefra, hvor tagfladen ligger over et opvarmet eller dårligt isoleret rum. BYG-ERFA peger i erfaringsbladet om isdannelser i tagrender på begge kilder og fremhæver bygninger med mangelfuld isolering eller utilstrækkelig ventilation af tagrummet. Bolius og Miljøstyrelsens klimatilpasning.dk beskriver mekanismen på samme måde. Er taget dårligt isoleret, afgiver det varme, og sneen smelter.

Det afgørende er, at vandet på sin vej ned ad tagfladen når frem til et sted, hvor der ingen varme er nedenunder. Udhænget og tagrenden hænger ud i den frie luft, og her fryser vandet. Den første is bliver til en kant, den næste portion vand samler sig bag kanten og fryser, og med tiden står der en vold. BYG-ERFA nævner særskilt nordsiden, hvor isen ikke tør op mellem frostperioderne.

Hvad isen laver af skade

Selve vandindtrængningen er den dyre skade. Opstuvet vand kan trænge op under tagsten, ind ved tagfodens inddækning og videre gennem sømhuller og samlinger i undertaget, og det viser sig ofte først som fugt på loftet, når sneen for længst er væk. Dertil kommer frostsprængt murværk, hvor facaden gennemvædes af vand fra den overfyldte rende, og render og nedløb, der trækkes skæve af vægten. Istapperne på forkanten er den synlige del, og de er husejerens ansvar. Både Bolius og klimatilpasning.dk skriver, at man som husejer er erstatningspligtig, hvis nogen kommer til skade under tapperne, og at man skal fjerne dem eller spærre af.

Forsikringen er ikke nogen redningsplanke. En almindelig husforsikring dækker snetryk, men ikke skader, der skyldes manglende vedligeholdelse af tag og træværk, og en tilstoppet eller frossen rende ligger tæt på den grænse.

Varmekabel eller isolering

Her er kilderne ikke enige om, hvor tyngden skal ligge. Producenterne af varmekabler sælger anlæg, der holder rende, nedløb og skotrende fri for is døgnet rundt, og både Bolius og klimatilpasning.dk nævner varmetråde som en brugbar løsning. BYG-ERFA havde tidligere et selvstændigt blad om varmekabler, som pegede på kabler med automatisk styring som det mest effektive. Det blad er annulleret og erstattet af bladet om isdannelser, der sidestiller manuel fjernelse, varmekabler og bedre isolering af tagkonstruktionen.

Forskellen er værd at holde fast i. Et kabel i renden holder afløbsvejen åben, men det ændrer ikke det varmetab gennem tagfladen, der laver smeltevandet, og det virker kun, mens der er strøm på. Isolering og lufttæt loft fjerner årsagen, men kan ikke gøre noget ved den is, solen laver.

Det skal du være opmærksom på

  • Ordet er ikke branchens eget. BYG-ERFA skriver isdannelser i tagrender, Bolius og klimatilpasning.dk skriver om istapper, og isdæmning står stærkest hos leverandører af varmekabler. Isprop bruges mest om is, der lukker et nedløb.
  • Bygningsreglementets § 338 kræver, at klimaskærmen er tæt mod regn og smeltevand, og at vandet kan løbe forsvarligt af. En isdæmning sætter netop dette krav ud af kraft, uden at der er noget galt med tagdækningen som sådan.
  • Hakker og skovle på tagfladen ødelægger tagsten, inddækninger og undertag. Er isen først dannet, er skaden på vej, og problemet skal løses i isolering, lufttæthed og ventilation inden næste vinter.

Se også

  • isdannelse i tagrender. Den betegnelse BYG-ERFA selv bruger om fænomenet.
  • istapper. Dæmningens synlige forkant og den del, der udløser ansvar for personskade.
  • varmekabel til tagrende. Den tekniske løsning, kilderne er mest uenige om.
  • ventilation af koldt tag. Luftskiftet, der holder tagfladen kold og forhindrer, at sneen smelter nedefra.
  • lufttæthed. Utætheder fra boligen op i tagrummet er den varmekilde, der starter smeltningen.
  • fygesne. Den anden vinterskade, der viser sig som fugt på loftet længe efter snefaldet.
  • tagfod. Stedet hvor det varme tag slipper op og isen begynder.

Kilder