Tagordbogen

Tagordbogen Skader og renovering Tagskader

gennembrydning

Også kaldet taggennemføring, gennemføring

En gennembrydning er et sted, hvor noget bryder den sammenhængende tagflade. Det kan være en skorsten, en kvist, et ovenlysvindue, en udluftningskanal, et antennebeslag eller et rør. Selve hullet er ikke problemet. Problemet er samlingen rundt om det, for der skal vandet ledes uden om i både tagdækningen og undertaget, og det er her, de fleste tagskader begynder.

Ordet hører til bevaringssiden af faget

Slots- og Kulturstyrelsen bruger gennembrydning som den samlende betegnelse. I de faglige retningslinjer for tegltage står, at gennembrydninger i tagfladen typisk omfatter kviste, skorstene, tagvinduer og udluftningskanaler, og at der ved gennembrydninger foretages inddækninger, enten murede eller med metalplader. Bolius bruger ordet på samme måde om tagets kritiske punkter. DUKO og de fleste producenter siger i stedet gennemføring eller rørgennemføring, og de mener det samme sted. Forskellen er, at gennembrydning peger på hullet i fladen, mens gennemføring peger på det, der føres igennem. Icopals arbejdsvejledning for undertage bruger begge ord på samme side.

Det kritiske punkt på taget

Bolius skriver, at gennembrydninger i tagbelægningen er de mest almindelige kritiske punkter på et tag, og at risikoen for skader vokser med antallet af dem. To eksempler går igen. En antenne fastgjort på skorstenen bliver vredet og skubbet i storm, og rystelserne forplanter sig i murværket, så inddækningen omkring skorstenen kan gå i stykker. Og flækker eller forskubber inddækningen omkring et ovenlysvindue sig efter vindstød eller færdsel på taget, trænger vandet ind i konstruktionen. Skaden opdages sent, fordi fugten først skal gennem isolering og gipsplader, før der kommer skjolder på loftet indvendigt.

Antallet afgør, hvilket undertag der kan bruges

Antallet af gennembrydninger er ikke kun et vedligeholdsspørgsmål. Det styrer også valget af undertag. I DUKO's værktøj er kompleksitet en af de parametre, der bestemmer anvendelsesklassen. Et simpelt tag med enkle gennemføringer har lav kompleksitet, mens et tag med store gennemføringer eller relativt svære detaljer har høj kompleksitet, og høj kompleksitet stiller efter DUKO større krav til undertagets bygbarhed. Slots- og Kulturstyrelsen når frem til noget beslægtet ad en anden vej. I vurderingsskemaet for undertage under fredede tegltage giver mange gennembrydninger et minus ud for krydsfinerplader og træfiberplader og ud for gipsplader med banevarer, mens understrygning og de tunge faste undertage får plus. Begrundelsen er, at det er svært at få de lette og middeltunge undertage tætte i samlingerne på en kompleks tagflade, og at der alligevel skal etableres trædefast underlag omkring gennembrydningerne.

Ordet bruges også brandmæssigt

Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 om brand bruger ordet om noget helt andet, nemlig bygningsdele og installationer, der gennembryder en brandvæg. Her er reglen, at det ikke kan ske uden at tage højde for, at væggens brandmodstandsevne og stabilitet ikke forringes. Taglægter er undtaget og må føres ubrudt igennem brandvægge uden brandkam, når mellemrummet mellem lægterne udfyldes med materiale klasse A2-s1,d0, altså ubrændbart materiale.

Det skal du være opmærksom på

  • Den hyppigste fejl er den enkleste. BYG-ERFA beskrev allerede i 1990, at gennembrydningen ofte er lavet ved, at der blot er skåret et hul i undertaget, uden at der er gjort forsøg på en tætning, der kan hindre vandet på undertaget i at løbe ned ved overgangen. Slots- og Kulturstyrelsen skriver den samme observation i dag.
  • Detaljerne skal ligge fast, før taget lægges. Icopal skriver, at alle detaljer og gennembrydninger bør detaljeres efter oplægningsvejledningens principper, inden arbejdet påbegyndes. Det er svært at improvisere en tæt inddækning, når stenene allerede ligger.
  • På en fredet bygning er en ny gennembrydning en byggesag. Slots- og Kulturstyrelsen spørger blandt andet, om tagfladen allerede er brudt, og om det samlede antal gennembrydninger kan udføres uden at forringe bygningens arkitektoniske udtryk væsentligt. Ved stråtage kan styrelsen stille som betingelse, at nyere utraditionelle gennembrydninger fjernes i forbindelse med tækningen.

Se også

  • gennemføring. Det andet ord for samme sted, set fra rørets side.
  • inddækning. Den tætte samling, som gennembrydningen kræver.
  • anvendelsesklasse. DUKO-klassen, som kompleksiteten er med til at bestemme.
  • fast undertag. Undertagstypen, der klarer den komplekse tagflade bedst.
  • skotrende. Tagets anden klassiske vandvej og skadested.
  • utæthed. Det, en dårligt udført gennembrydning ender som.

Kilder