Tagordbogen

Tagordbogen Skader og renovering Tagskader

algevækst

Også kaldet alger

Algevækst er det grønne eller sorte belæg, der sætter sig på en tagflade, hvor overfladen bliver ved med at være fugtig. Algerne lever af næring fra luften og ikke af taget, og de sidder på materialet frem for i det. Om belægningen overhovedet er en skade, er kilderne uenige om, og netop dét er stridspunktet i de tilbud, husejere får på tagrens.

Nærbillede af teglhjørne mod et fladt betontag med hvidt nedløbsrør og synlig algevækst.
Nærbillede af teglhjørne mod et fladt betontag med hvidt nedløbsrør og synlig algevækst.
Nærbillede af sort træbeklædning og tagpapoverkant med bevoksning af alger og mos ved en inddækning.
Nærbillede af sort træbeklædning og tagpapoverkant med bevoksning af alger og mos ved en inddækning.

Foto: Compara

Alger, mos og lav er tre forskellige ting

I daglig tale dækker algevækst alt grønt på taget, men Videncentret Bolius skelner. «Alger lever af næringsstoffer fra luften, og ikke fra det materiale, de har hæftet sig fast på.» Mos er derimod små planter, der «optager vand igennem sine blade», og som bygger sig op i puder. Lav er noget tredje, nemlig «et samspil mellem en svamp og en alge», hvor algen er omsluttet af svampen, så den undgår udtørring. BYG-ERFA og Teknologisk Institut samler de tre under fællesbetegnelsen begroninger, mens tagrensebranchen som regel kalder det hele alger. Forskellen er praktisk, for de tre sidder forskellige steder på taget og fjernes på hver sin måde.

Hvor på taget det sætter sig

Vandet afgør, om der kommer noget, og lyset afgør hvad. BYG-ERFA skriver, at vand er den afgørende faktor for begroningernes vækst og formering, mens sollyset bestemmer, hvilke organismer der etablerer sig, og at lav foretrækker solen, mens alger trives i skygge. Bolius skriver, at alger sjældent trives på sydvendte flader, «da de der vil tørre ud og dø», og at tage med en hældning på mindre end 25 grader er mere udsatte, fordi vandet ikke løber lige så let af. Skygge fra træer trækker i samme retning.

Materialet spiller også ind. Betontagstenens overfladebehandling slides ned med tiden, og producenten IBF beskriver, at begroning opstår, efterhånden som stenene patineres. På tagpaptage sidder algerne og mosset i stenbestrøningen, og Bolius peger på, at man ved at fjerne begroningen tidligt undgår at rive store dele af bestrøningen af med den.

Skade eller udseende

Her går kilderne fra hinanden. Miljøstyrelsen skriver, at begroning med alger og mos, modsat hvad man skulle tro, ikke giver større risiko for fugtskader, og at det i de fleste tilfælde kun er et æstetisk problem. BYG-ERFA henviser til nyere forskning, der peger på, at begroninger ikke påvirker holdbarheden af blandt andet murværk og tegltagsten, og Teknologisk Institut anbefaler at acceptere en vis begroning og undgå afrensning. Betontagstensproducenten IBF skriver selv, at alger kun er et kosmetisk problem og ikke nedsætter tagstenenes levetid.

Tagrensefirmaerne argumenterer modsat. Kæden i deres markedsføring er, at belægningen holder på fugt, at fugten trænger ind i porer og revner, og at frosten sprænger materialet indefra. Nanostone skriver, at behandlingen «reducerer fugtophobning på taget og mindsker dermed risikoen for frostsprængninger og nedbrydning», og nogle firmaer sætter tal på, hvor meget levetid taget mister. Der findes ikke dansk dokumentation for den kæde, og Bolius' egen ekspert siger, at der ikke er dokumentation for, at taget holder længere, hvis det renses. Den ene undtagelse, kilderne er enige om, er de store mospuder, som ifølge Bolius kan suge meget vand og være skyld i, at der kommer vand ind under tagbelægningen.

Det skal du være opmærksom på

  • Behandl algevækst som et symptom, før du behandler den som et udseende. BYG-ERFA anbefaler, at man finder årsagen og kontrollerer, om begroningen er tegn på en konstruktiv fejl, inden der renses. Et felt, der altid står grønt, kan skyldes en utæt tagrende eller en skæv inddækning, og så løser rensningen ingenting.
  • Vær varsom med de forebyggende midler. Miljøstyrelsen advarer om, at overfladebehandlende og imprægnerende produkter kan ændre materialernes evne til at optage og afgive fugt, og at det kan føre til fugtskader og frostsprængninger. Skal der bruges kemi mod algerne, skal midlet være godkendt af Miljøstyrelsen til algebekæmpelse.
  • Hårdhændet rensning giver mere algevækst, ikke mindre. IBF skriver, at højtryksrenser på beton nedbryder overfladen, så risikoen for begroning stiger. En ru overflade holder på vandet, og vandet er det, algerne skal bruge.

Se også

  • begroninger. Fagudtrykket, der dækker alger, mos og lav under ét.
  • mosbelægning. Den type belægning, der som den eneste kan give reelle fugtproblemer.
  • lav på tagsten. Den solelskende slægtning til algen, ofte som orange eller grå skorper.
  • tagrens. Ydelsen, der sælges på algevækst, og hvor levetidsløftet mangler belæg.
  • algebehandling. Den kemiske del af arbejdet, hvor midlet skal være godkendt.
  • frostsprængning. Den skade, tagrensefirmaerne bruger som argument.

Kilder