Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Fibercement og eternit

begroninger

Også kaldet alger og mos, begroning, grønne belægninger, biologisk vækst

Begroninger er fællesbetegnelsen for den biologiske vækst, der sætter sig på en tagflade, altså alger, mos og lav under ét. Væksten sidder på materialets overflade og lever af næring fra luften og af det vand, der bliver stående. Ordet bruges særligt om fibercement- og eternittage, men det dækker lige så godt tegl og beton. Om begroninger er et problem eller et udseende, er kilderne uenige om.

Et fagord, som både myndighed og producent bruger

Begroning er ikke et markedsføringsord. Miljøstyrelsen bruger det i sin vejledning om alger og mos på tag og murværk, BYG-ERFA har et erfaringsblad, der hedder Begroninger, alger, lav og mos på tagsten, facader og udendørs gangarealer, og Swisspearl bruger det i montagevejledningen for bølgeplader under overskriften Vedligeholdelse. Tagrensefirmaer og byggemarkeder bruger sjældent ordet. De skriver alger og mos, fordi det er dét, husejeren søger på. Forskellen er værd at bemærke. Fagsproget samler de tre organismer i én neutral kategori, mens salgssproget deler dem op i noget, der lyder som en tilstand, der skal behandles.

De tre er ikke det samme. Alger lever ifølge Bolius af næringsstoffer fra luften og ikke af det underlag, de sidder på. Mos er små planter, der optager vand gennem bladene. Lav er et samspil mellem en svamp og en alge, og Bolius skriver, at skorpelav er fasthæftet til underlaget og næsten umulig at fjerne.

Uenigheden om, hvorvidt begroninger skader taget

Miljøstyrelsen skriver, at begroning med alger og mos modsat hvad man skulle tro ikke giver større risiko for fugtskader. BYG-ERFA skriver, at nyere undersøgelser viser, at begroningerne ikke påvirker holdbarheden af for eksempel murværk og tegltagsten. Bolius skriver om bølgeplader af fibercement, at begroninger ifølge undersøgelser ikke har større betydning for nedbrydningen af tagdækningen, og betontagstensproducenten IBF skriver, at alger kun udgør et kosmetisk problem og ikke nedsætter tagstenenes levetid.

Alligevel knytter IBF på samme side manglende vedligeholdelse sammen med deformation af tagstenen og med, at garantien kan bortfalde. De to udsagn er svære at få til at hænge sammen, og det er værd at holde øje med, når et tilbud på tagrens henviser til producentens anvisninger. En garanti er ikke det samme som en forventet levetid.

Den ene undtagelse er de store mospuder. De kan suge vand og holde på det, og Bolius peger på, at vandet derfra kan ledes ind under tagbelægningen. Det er en grund til at fjerne mos, ikke en grund til at rense hele fladen kemisk.

Hvorfor de sætter sig, og hvad afrensningen gør

Begroninger kommer, hvor fladen bliver ved med at være våd. Skygge fra træer og nabobygninger, lille hældning, dårlig udtørring efter regn og en ru overflade er de almindelige årsager. Derfor virker forebyggelse konstruktivt. Miljøstyrelsen nævner tagudhæng, hældning, ventilation og vedligeholdte fuger som det, der reelt holder væksten nede.

Afrensningen kan gøre det modsatte af det tilsigtede. Miljøstyrelsen skriver, at hvis afrensningen beskadiger overfladen, giver den nye overfladestruktur større risiko for ny vækst. IBF skriver, at højtryksrensning af beton er uegnet, fordi overfladen nedbrydes, og risikoen for begroninger derved kraftigt øges. Bolius fraråder generelt at bruge højtryksrenser på tag.

Det skal du være opmærksom på

  • Begroninger på en eternitplade siger intet om, hvorvidt pladen indeholder asbest. På et ældre eternittag skal det afklares først. Bolius henviser til krav om instrueret personale, godkendt udstyr og opsamling af vandet, og højtryksrensning af asbestholdige plader er forbudt.
  • Ingen af de gennemgåede kilder dokumenterer, at fjernelse af begroninger forlænger tagets levetid. Et tilbud, der lover det, lover mere end kilderne kan bære.
  • Skorpelav sidder så fast, at forsøg på at få den af som regel skader overfladen mere, end laven selv gør.

Se også

  • algevækst. Den grønne eller sorte del af begroningen, og den mest omtalte.
  • lav på tagsten. Den skorpeagtige vækst, der er sværest at fjerne igen.
  • mosbelægning. Mospuderne, som er den ene undtagelse fra hovedreglen om kosmetik.
  • tagrensning. Selve afrensningen af begroninger og det, der sælges på dem.
  • højtryksrensning af tag. Metoden, både producent og Bolius fraråder.
  • porøse tagplader. Den overfladenedbrydning, der gør fladen mere modtagelig for vækst.

Kilder