Tagordbogen

Tagordbogen Skader og renovering Tagskader

lav på tagsten

Også kaldet lav, skorpelav, laver på tegltag

Lav er den gråhvide, gule eller orange skorpe, der sætter sig på tagsten, og som ikke lader sig skylle af. Biologisk er lav ikke én organisme, men et samliv mellem en svamp og en alge, hvor svampen omslutter algen og holder den fugtig. På tage adskiller lav sig fra alger og mos ved at trives bedst i sol, altså på tagets syd- og vestside, mens alger typisk står stærkest på nordsiden.

Hvad der faktisk vokser på et dansk tegltag

Begroning på tegl er ikke en enkelt art. En undersøgelse fra Teknologisk Institut og Københavns Universitet, som Kalk- og Teglværksforeningen refererer på mur-tag.dk, identificerede 26 forskellige arter af laver, 5 arter af alger, 8 arter af mosser og 3 arter af svampe på murværksmaterialer samt tegl- og betontagsten. Laverne er altså langt den mest artsrige gruppe på tagfladen, selv om husejere oftere taler om «alger på taget».

Laverne optræder i tre former. Skorpelav ligger klistret ned i overfladen, bladlav løfter sig i flige, og busklav står ud fra underlaget. Det er skorpelaven, der dominerer på tagsten, og Bolius skriver, at netop skorpelav er fasthæftet til underlaget og næsten umulig at fjerne. Det er en vigtig skelnen, for mos kan tages af med hånden, mens lav ikke kan.

Kilderne er uenige om, hvorvidt lav er en skade

Fagkilderne og myndighederne trækker i samme retning. BYG-ERFA-bladet om begroninger, nummer (49) 04 05 28, skriver, at nyere undersøgelser viser, at begroningerne ikke påvirker holdbarheden af for eksempel murværk og tegltagsten, og anbefaler at acceptere en vis begroning frem for at rense. Kalk- og Teglværksforeningen skriver, at begroninger generelt ikke giver risiko for skader på materialernes konstruktive levetid, og at man ved afrensning ofte ser større skader end begroningen selv ville have givet. Miljøstyrelsen skriver, at begroning med alger og mos modsat hvad man skulle tro ikke giver større risiko for fugtskader. Selv tagstensproducenten BMI skriver, at der ikke er beviser for, at algebehandlinger forlænger et tags levetid, og at selv godkendte midler har givet synlige skader.

Tagrensebranchen skriver noget andet. Algekur.dk formulerer det sådan, at algerne binder fugt, og at det kan skabe grobund for mos og lav, som med tiden kan løfte tagsten eller ødelægge overfladebehandlingen. Ingen af kilderne ovenfor beskriver lav som årsag til løftede tagsten. Slots- og Kulturstyrelsens faglige retningslinjer for tegltage fra december 2020 nævner under tilstand og typiske skader hverken lav, mos eller alger. Myndigheden for fredede bygninger regner altså ikke begroning blandt de skader, der udløser en tagsag.

Mos er en anden diskussion end lav

Uenigheden er mindre, når det gælder mos. Bolius skriver, at store mospuder kan suge meget vand og lade fugt trænge ind under tagbelægningen, og byggesagkyndige gradbøjer det på samme måde, hvor mos i mængder, der kan trække vand ind i konstruktionen, noteres som en skade. Den argumentation gælder puderne, ikke den flade skorpe. Lav samler ikke vand på den måde.

Det skal du være opmærksom på

  • Fjernelsesforsøget er den reelle risiko, ikke laven. Både Miljøstyrelsen og Bolius advarer mod højtryksrensning, og Miljøstyrelsen peger på, at rensningen kan skabe overfladeskader, som paradoksalt nok giver bedre vilkår for ny vækst. Bolius formulerer det som, at afrensning gør overfladen mere ru, så algerne fremover har lettere ved at gro.
  • Midler mod alger og lav er biocider, og private må kun bruge midler, som Miljøstyrelsen har godkendt til formålet. Godkendte midler er mærket med registreringsnummer på etiketten. Overtrædelse straffes efter kemikalieloven med bøde, som i grove tilfælde kan stige til op til to års fængsel. Restvæske skal opsamles og afleveres på genbrugsstationen og må aldrig ledes til regnvandskloak.
  • Loves der længere levetid for pengene, findes dokumentationen ikke. Bolius skriver direkte om tegl- og betontagsten, at der ingen dokumentation er for, at tagrensning eller maling forlænger levetiden på taget.

Se også

  • begroninger. Fællesordet for alger, mos og lav på tagfladen.
  • algevækst. Den grønne belægning, der modsat lav trives i skygge.
  • mosbelægning. Puderne, hvor vandophobning er en reel diskussion.
  • tagrens. Selve afrensningen og det, den kan og ikke kan.
  • højtryksrensning af tag. Metoden, myndighederne fraråder på tagsten.
  • patina. Den ældning af tagfladen, som begroning er en del af.

Kilder