Tagordbogen

Tagordbogen Skader og renovering Tagskader

frugtlegeme

Også kaldet svampelegeme, sporebærende del

Frugtlegemet er den del af en svamp, der danner og spreder sporer. Det er det, man i daglig tale kalder svampen, mens resten af organismen sidder skjult som mycelium inde i træ og murværk. I en tagkonstruktion er frugtlegemet ofte det, der endelig gør et angreb synligt, men det er et sent tegn, og det siger hverken noget om, hvor længe angrebet har stået på, eller hvor langt det rækker.

Hvad der sker, før frugtlegemet kommer

Slots- og Kulturstyrelsens informationsblad beskriver rækkefølgen. Der er sporer fra trænedbrydende svampe overalt i atmosfæren, og alt gavntræ må derfor betragtes som inficeret. Når ilt, vand og varme er til stede samtidig, spirer sporen og danner hyfer, som er mikroskopisk tynde tråde. Hyferne vokser sammen til et mycelium, og først «under forudsætning af fortsat gunstige vækstforhold» kan myceliet udvikle et frugtlegeme, som igen danner sporer nok til at starte et nyt angreb et andet sted.

Det er derfor, et frugtlegeme i et tagrum er en alvorlig oplysning. Det betyder, at fugten ikke har været et enkeltstående uheld. Styrelsen lister de steder, hvor råd og svamp normalt findes, og flere af dem ligger i taget. Tagværket ude ved spærfod og tagrem, tag- og bjælkeværk omkring huller i taget, samt træ bag nedløbsrør og under dryp. Utætte skotrender og inddækninger nævnes som fugtkilder.

Hvordan de ser ud hos de enkelte arter

Frugtlegemet er artsspecifikt, og det er hele pointen med at kigge på det. Hos ægte hussvamp er det fladt som en pandekage med en brun, knudret og foldet midte og en hvid, vatagtig rand, skriver Den Store Danske. Bolius bruger ordene brun og skorpeagtig med knoldet hvid rand. Rundt om og under lægger sporerne sig som et kakaobrunt støvlag, og Teknologisk Institut peger på netop det støvlag som det typiske første tegn.

De øvrige arter ser anderledes ud. I Slots- og Kulturstyrelsens faglige retningslinjer har hvid tømmersvamp synlige hvide frugtlegemer, korkhat brune, og tåresvamp og de andre bævresvampe små gule eller orangegule. Gul tømmersvamp har «sjældent et synligt frugtlegeme» og kendes i stedet på, at træet bliver kraftigt rødbrunt og sprækker, mens barksvampe slet ikke har synlige frugtlegemer.

Hvorfor fundet ikke er en diagnose

Fraværet af et frugtlegeme frikender altså ikke konstruktionen. To af de arter, styrelsen selv beskriver, viser sig aldrig eller næsten aldrig på den måde, og Hussvamp Laboratoriet skriver rent ud, at frugtlegemer ofte ikke ses ved angreb af ægte hussvamp.

Den anden vej gælder det samme. Et frugtlegeme fortæller ikke, hvor stort angrebet er. Hussvamp Laboratoriet vil have træværk med i prøvematerialet, gerne med synlige nedbrydninger, fordi skadestypen ikke kan afgøres på svampen alene, og laboratoriet understreger, at afgrænsningen af skaden kræver en bygningsundersøgelse på stedet. Slots- og Kulturstyrelsen formulerer formålet med artsbestemmelsen kontant. Det sker ikke for at floraen kan få et latinsk navn, men for at få fastslået, om der er tale om ægte hussvamp eller en af de andre arter, fordi svaret afgør indgrebets omfang.

Det skal du være opmærksom på

  • Riv ikke frugtlegemet af, før nogen har set det eller fotograferet det. Det er den del af svampen, der bedst lader sig artsbestemme, og laboratoriet vil have både det og et stykke af det angrebne massive træ. Forarbejdede plader som krydsfiner, spånplade og masonit kan ikke bruges som prøve.
  • Kilderne er uenige om lysets rolle. Bolius skriver, at frugtlegemerne dannes, når svampen påvirkes af lys, og Protox uddyber, at myceliet søger mod lys, hvor frugtlegemet dannes, for eksempel ved et vindue eller en fodliste. Slots- og Kulturstyrelsen og Teknologisk Institut nævner ikke lys som betingelse. Regn derfor ikke med, at et mørkt tagrum udelukker fund.
  • Et frugtlegeme er ikke det første tegn, bare det tydeligste. Styrelsen skriver, at et angreb først og fremmest kan lugtes, dernæst ses som frugtlegemer, og endelig føles ved at stikke i træet.

Se også

  • mycelium. Selve svampen, som frugtlegemet vokser ud fra.
  • ægte hussvamp. Den art, hvor frugtlegemet og det kakaobrune sporestøv er mest karakteristisk.
  • svampeangreb. Det aktive angreb, som frugtlegemet er et synligt udtryk for.
  • brunmuld. Det nedbrudte træ, som flere af arterne efterlader.
  • råd. Den langsomme nedbrydning, der forsikringsmæssigt behandles anderledes end svamp.
  • svampesanering. Udbedringen, hvis omfang afhænger af artsbestemmelsen.

Kilder