Tagordbogen

Tagordbogen Skader og renovering Tagskader

mycelium

Også kaldet svampetråde, mycel, svampevæv

Mycelium er selve svampen, altså det net af mikroskopisk tynde tråde, der vokser inde i og hen over det materiale, svampen lever af. Trådene hedder hyfer, og de vokser sammen til myceliet. I en tagkonstruktion sidder myceliet skjult i spærfødder, tagrem, bjælkeender og bag beklædninger, og det er derfor et angreb næsten altid er større end det, man kan se.

Fra spore til hyfe til mycelium

Slots- og Kulturstyrelsens informationsblad om reparation af råd- og svampeskader beskriver rækkefølgen. Der er sporer fra trænedbrydende svampe overalt i atmosfæren, og alt gavntræ må derfor betragtes som inficeret. Først når ilt, vand og varme er til stede samtidig, spirer sporerne og udvikler hyfer, som er mikroskopisk tynde tråde, der vokser i træmaterialet. Hyferne danner efterhånden et mycelium, som styrelsen kalder svampevæv, og som alt efter arten kan ligge som overflademycelium eller sidde usynligt inde i træet. Bliver forholdene ved med at være gunstige, kan myceliet udvikle et frugtlegeme, der danner nye sporer.

Fugten er nøglen. Samme informationsblad oplyser, at træfugtigheden i et normalt opvarmet beboelsesrum ligger omkring 10 procent, og at der er stor risiko for svampeangreb, hvis træfugtigheden for eksempel er på 20 procent. Falder en af de tre faktorer bort, dør svampen, men visse arter kan gå i tørkedvale i nogle år. BYG-ERFA formulerer det samme om ægte hussvamp, nemlig at svampen går i dvale ved udtørring, og at væksten fortsætter, hvis der atter tilføres fugt.

Strengmycelium og hvem der bruger hvilket ord

Her er kilderne ikke enige om sproget. Den Store Danske definerer mycelium bredt som et svampelegeme, der består af trådformede, mikroskopiske celler. Bolius skriver om ægte hussvamp, at den danner meget lange strenge, som ordet mycelium i samme sætning sættes lig med, og at den transporterer vand og næring i strengene over flere meters afstand, ja flere etagers afstand. BYG-ERFA bruger i stedet ordet strengmycelium, Slots- og Kulturstyrelsens faglige retningslinjer skriver myceliestrenge, og Hussvamp Laboratoriet beskriver mycelium som et gråligt eller hvidligt skind, strenge eller grene på overflader.

Forskellen er ikke kun sproglig. Kraftige transportstrenge er noget, ægte hussvamp danner, og de gør netop den art farlig, fordi den kan hente vand hen til træ, der i sig selv er tørt. Et mycelium behøver ikke at være strenge, og fravær af synlige strenge siger derfor ikke, at der ikke er svamp.

Myceliet afgør, hvor meget der skal skæres væk

Fordi myceliet rækker længere end skaden, arbejder man med en sikkerhedsmargen. Slots- og Kulturstyrelsen anbefaler som udgangspunkt 500 til 1.000 mm ud over angrebet ved ægte hussvamp, 250 til 300 mm ved hvid tømmersvamp, 100 til 200 mm ved gul tømmersvamp og 50 til 100 mm ved korkhat og andre svampe. Styrelsen tilføjer, at myceliestrenge fra ægte hussvamp kan søge langt ned i jorden, så det kan blive nødvendigt at afskære svampen under fundamentet med en fundamentfugtspærre eller et omfangsdræn.

Hussvamp Laboratoriet er mere forbeholden over for tallene. Firmaet kalder metermålet en grov rettesnor og skriver, at den faktiske afgrænsning afhænger af konstruktionstypen og af, hvor der findes mycelium i prøverne, og at afgrænsningen derfor skal bygge på systematisk prøvetagning frem for på en vurdering af det synlige.

Det skal du være opmærksom på

  • At der ikke er noget at se, er ikke en frikendelse. Myceliet kan sidde inde i tømmeret eller i murværket, og frugtlegemet kommer sent i forløbet.
  • Hussvamp Laboratoriet peger på, at der er lagret vand i myceliet, så væksten kan fortsætte et stykke tid, efter at fugtkilden er stoppet. Et tørt tagrum kort efter en udbedring beviser ikke, at angrebet er dødt.
  • Ordet bruges også positivt i byggeriet i dag. Dyrket mycelium indgår i plader til isolering og akustik, og producenten Naturpladen forklarer i Byggeri og Arkitektur, at vækstbetingelserne er væk, når panelet er færdigdannet, så svampekulturen ikke lever videre i bygningen. Det er en helt anden sammenhæng end svamp i tagværket.

Se også

  • ægte hussvamp. Den art, hvis strengmycelium kan gå gennem murværk og flytte vand.
  • frugtlegeme. Den synlige formeringsdel, som myceliet danner sent i forløbet.
  • brunmuld. Det nedbrudte træ, myceliet efterlader.
  • råd. Den langsomme nedbrydning, som forsikringsmæssigt behandles anderledes end svamp.
  • svampesanering. Selve udbedringen, hvor sikkerhedsmargenen omsættes til snit i tømmeret.
  • skimmelvækst. Svampevækst på fugtige overflader i tagrum, som ikke nedbryder konstruktionen.

Kilder