Tagordbogen

Tagordbogen Skader og renovering Tagskader

brunmuld

Også kaldet terningemuld

Brunmuld er den form for nedbrudt træ, man får, når en svamp lever af træets cellulose og hemicellulose og lader den brune lignin blive tilbage. Resultatet er sprødt, brunligt træ, der skrumper og revner både på langs og på tværs, så det falder fra hinanden i små eller store terninger. Det er den nedbrydningsform, der er langt den almindeligste i tømmer i huse, og den siger noget om, hvordan træet er blevet nedbrudt, ikke hvilken svampeart der har gjort det.

Muld betyder nedbrudt træ

Ordet muld er her et fagord for selve det nedbrudte ved og har intet med jord at gøre. Træ.dk deler nedbrydningen i tre former, hvidmuld, brunmuld og gråmuld, og forskellen ligger i, hvad svampen spiser. Ved brunmuld lægger svampens hyfer sig på indersiden af cellevæggen og sender nedbrydende stoffer ind i den, så cellevæggen bliver gennemhullet der, hvor cellulosen og hemicellulosen er opløst. Den ligninrige midtlamel står tilbage, og det er den, der gør mulden brun og sprød. Sprækkemønsteret kalder Træ.dk og BYG-ERFA terningemuld, mens huseftersynsordningens skadesguide og Teknologisk Institut skriver sprækkeklodser om de klodser, træet falder fra hinanden i. Betydningen er den samme.

Hvidmuld er det modsatte regnestykke. Her nedbrydes ligninen, og træet bliver afbleget og trevlet uden at sprække. Gråmuld, som Teknologisk Institut også kalder soft rot, er en overfladisk nedbrydning, hvor træet bliver gråligt og osteagtigt, mens overfladen kan se hel ud.

Farven er kilderne uenige om

Brunmuld hedder brunmuld, men den brune farve er ikke et sikkert kendetegn. Huseftersynsordningens guide skriver, at træværket bliver brunligt. Teknologisk Institut beskriver brunmulden fra gul tømmersvamp som kraftig rødbrun, fra hvid tømmersvamp som lyst brunfarvet og fra korkhat som mørk brunfarvet, mens instituttet om ægte hussvamp skriver, at det nedbrudte træ er gråbrunt misfarvet. Bolius går videre og skriver kort, at træet ved angreb af ægte hussvamp bliver gråligt misfarvet, får store sprækker, og at der dannes brunmuld. Gråligt træ trækker altså i retning af gråmuld i de fleste beskrivelser, men ikke hos Bolius. Det er sprækkemønsteret på kryds og tværs, ikke farven, der er det brugbare kendetegn i marken.

Hvor i taget den optræder

Brunmuld dannes af de fleste af de svampe, der overhovedet angriber tømmer indendørs. Huseftersynsguiden nævner ægte hussvamp, gul og hvid tømmersvamp, korkhat og viftesvamp. To af dem har taget som yndlingssted. Teknologisk Institut skriver, at hvid tømmersvamp ofte angriber konstruktioner i og omkring badeværelser og tagtømmer, og at korkhat findes, hvor der bliver varmt, blandt andet i tagkonstruktioner, hvor træet både kan blive varmt og opfugtes. Ægte hussvamp danner også brunmuld og sidder typisk, hvor tømmer og murværk mødes, altså ved spærfod, tagrem og indmurede bjælkeender.

Fugten er forudsætningen. Træ.dk angiver, at svampe generelt ikke kan nedbryde træ med under 20 procent vandindhold, og at træ indstiller sig på omkring 20 procent ved cirka 85 procent relativ luftfugtighed. Derfor følger brunmuld i tage som regel efter et utæt undertag, en svigtende inddækning eller en tilstoppet tagrende, ikke efter almindelig ælde.

Det skal du være opmærksom på

  • Brunmuld fortæller ikke, hvilken art der er tale om, og forskellen er dyr. Ægte hussvamp og gul tømmersvamp danner samme type muld, men udbedringen har vidt forskelligt omfang. Teknologisk Institut skriver, at artsbestemmelse i bygninger i de fleste tilfælde kræver mikroskopiske undersøgelser, fordi svampene sjældent danner frugtlegemer indendørs.
  • Træ med brunmuld kan føles fast og alligevel være uden bæreevne. Videntjenesten på Københavns Universitet skriver om rådbedømmelse i træer, at styrken falder meget hurtigere end vægttabet, og at op mod 80 procent af brudstyrken kan være væk, mens veddet stadig føles fast. Det er værst netop ved brunmuldsvampe, fordi det er cellulosefibrene, der giver træet brudstyrke.
  • Huseftersynsordningen giver ikke karakter efter muldtypen. Skadesguiden lægger vægt på omfanget og på, om svampen er hurtigt- eller langsomtvoksende, og den samme brunmuld kan derfor ende både som rød og som gul karakter i en tilstandsrapport.

Se også

  • råd. Den langsomme nedbrydning, som brunmuld ofte registreres som i handel og forsikring.
  • ægte hussvamp. Den art, der danner brunmuld og samtidig kræver det største indgreb.
  • svampeangreb. Det aktive angreb, som brunmulden er sporet efter.
  • frugtlegeme. Svampens synlige del, som sjældent dannes indendørs og derfor sjældent hjælper med artsbestemmelsen.
  • spærfod. Et af de steder i taget, hvor tømmer, fugt og murværk mødes.
  • rødborebille. Billen, der går efter træ, som allerede er nedbrudt af svamp.

Kilder