Tagordbogen

Tagordbogen Skader og renovering Tagskader

misfarvning efter skimmelvækst på krydsfinerundertag

Også kaldet skimmel på tagunderlag

Misfarvning efter skimmelvækst på krydsfinerundertag er de grå, sorte eller grønlige pletter, man ser på undersiden af de krydsfinerplader, der bærer tagpappen i et fast undertag. Pletterne er svampevækst, og de fortæller, at pladen har været fugtig i længere tid. Skimmel nedbryder ikke træet, så misfarvningen er i sig selv ikke en styrkemæssig skade, men den er et varsel om, at fugtforholdene i tagkonstruktionen ikke er i orden.

Hvad pletterne er, og hvad de ikke er

BYG-ERFA behandler emnet i erfaringsbladet (47) 11 07 19, der også dækker misfarvning på undersiden af tagudhæng og carporttage. Skimmelsvampe og blåsplintsvampe lever af sukker og stivelse i træets celler og angriber ikke cellevæggen. Derfor er styrken uændret, mens udseendet er ødelagt. BYG-ERFA formulerer det i erfaringsbladet om misfarvende svampe og bakterier på træ, (29) 04 05 27, sådan at organismerne ikke svækker træet, men at fugtniveauet er højt nok til, at trænedbrydende svampe kan følge efter. Bolius skriver tilsvarende, at skimmelsvampe ikke nedbryder træværket, sådan som for eksempel ægte hussvamp gør. Teknologisk Institut sætter tal på betingelsen. Skimmel etablerer sig, når den relative luftfugtighed tæt ved overfladen er over 75 procent, hvilket svarer til en træfugtighed omkring 16 procent ved 20 grader, og opfugtning kan give vækst på under en måned.

Fugten kommer som regel indefra

BYG-ERFA peger på utætte dampspærrer og loftlemme samt uhensigtsmæssig ventilation af taghulrummet som de primære årsager. Dertil kommer underafkøling af undertaget, omfordeling af fugt efter solpåvirkning, byggefugt, kolde tagrum som følge af tykkere isolering og fugtig opbevaring af pladerne før indbygning. Et velkendt mønster er, at væksten sidder på nordvendte tagflader med mere end 30 graders hældning, hvor solen kun tørrer fladen ud i en kort periode midt på sommeren og slet ikke om vinteren. Materialevalget spiller med. Både BYG-ERFA og PTM-anvisning 11 skriver, at krydsfiner af nordisk gran erfaringsmæssigt er mindre udsat end plader af andre træarter, at OSB er følsomt over for skimmel, og at brædder er lidt mindre udsatte end pladematerialer, fordi de har større fugt- og varmekapacitet.

Ventilation er standardsvaret, men ikke et ubestridt et

Et fast undertag med tagpap er diffusionstæt og skal derfor ventileres på undersiden. PTM-anvisning 11 angiver en ventilationsspalte på 15 mm ved tagfoden, som øges til 30 mm med insektnet, 10 mm ved kip eller studse med et samlet effektivt areal på 100 kvadratcentimeter, og mindst 45 mm mellem isolering og undertag i paralleltag. Byggeskadefonden og BYG-ERFA fastholder i det reviderede blad om ventilation af tagkonstruktioner, (27) 22 12 16, at korrekt ventilation ofte forebygger skimmelvækst, når fugten kommer indefra. Et DTU-forsøg fra 2019 med nordvendte kolde skunkrum peger den anden vej. Her klarede det ventilerede rum sig dårligere end det uventilerede ved utætheder indefra, og rapporten konkluderer, at ventilationsstudse i undertaget øgede risikoen for høj luftfugtighed og skimmelvækst. Forsøget angik diffusionsåbne undertage og ikke krydsfiner med tagpap, men det rammer det råd, husejeren normalt får. Rapporten noterer selv, at de gældende branchemæssige anbefalinger er ventilation, og at resultaterne skal indgå i en revision af flere BYG-ERFA-blade.

Det skal du være opmærksom på

  • Misfarvningen er et symptom. Afrensning eller maling uden at finde fugtkilden giver væksten igen, og BYG-ERFA anviser konstruktive ændringer, hvor malebehandling kun nævnes som mulighed på udhæng.
  • Skimmelimprægnerede plader er ikke en løsning på en fugtfejl. PTM-anvisning 11 skriver, at behandling med godkendt træbeskyttelsesmiddel eller skimmelimprægnerede plader kan mindske risikoen, men at det ikke skulle være nødvendigt under normale omstændigheder. Til gengæld er anvisningen kategorisk om, at brædder eller træplader med skimmelvækst ikke må indbygges.
  • Vurderingen af, om vækst i et tagrum har betydning for indeklimaet, hører til en bygningssagkyndig eller indeklimarådgiver. Både Bolius og Teknologisk Institut henviser til fagfolk, og Teknologisk Institut fremhæver, at kun ordentlig prøvetagning kan skelne mellem nedfaldet støv med sporer og egentlig vækst.

Se også

  • krydsfinerunderlag. Selve pladen, misfarvningen sidder på, med krav til CE-mærkning og fer og not.
  • fast undertag. Konstruktionen med tagpap på brædder, krydsfiner eller OSB.
  • OSB-underlag. Alternativet, som kilderne beskriver som mere følsomt over for skimmel.
  • dampspærre. Utætheder her er den hyppigst nævnte årsag til fugten i taghulrummet.
  • ventilation af tagrum. Standardsvaret på problemet og det, forskningen diskuterer.
  • kritisk fugtniveau. Grænsen, hvor vækst kan gå i gang på et træmateriale.

Kilder