Tagordbogen

Tagordbogen Skader og renovering Tagskader

smeltevand

Også kaldet tøvand

Smeltevand er vand fra sne og is, der smelter enten på tagfladen eller inde i tagkonstruktionen. Bygningsreglementet nævner det i samme sætning som regn, men de to ting opfører sig ikke ens. Smeltevandet dannes typisk, mens det stadig fryser, og derfor kan afløbsvejen være lukket af is, netop mens vandet løber. Det er dét, der gør smeltevand til en selvstændig skadeårsag og ikke bare til regn i en anden årstid.

Hvad reglen siger, og hvem der bruger ordet

BR18 § 338 lyder, at klimaskærmen skal projekteres, udføres og vedligeholdes, så der er tæthed mod indtrængen af regn og smeltevand, og så det på en forsvarlig måde kan løbe af. Det er den eneste plads, ordet har i tagafsnittet, og det er samtidig grundlaget for, at en overfyldt tagrende eller en frossen tagbrønd er et byggeteknisk svigt og ikke bare et vejrfænomen. Icopal-håndbogen gengiver et ældre bygningsreglement med formuleringen om, at tage skal udføres, så regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af, og PTM-anvisning 4 Fugt indleder afsnittet om tagfald med, at regn- og smeltevand på sikker måde skal ledes bort fra tagfladen.

Ordet er teknikernes. Slots- og Kulturstyrelsens faglige retningslinje om undertage og understrygning bruger det slet ikke, men skriver om påvirkning fra regn og sne, og på ældre huse er det sneen selv, altså fygesnen, der er problemet i teksterne. Husejeren møder som regel ordet i forsikringssammenhæng eller i en skadesrapport, ikke hos håndværkeren, som taler om is i renden.

Hvor vandet kommer fra, og hvor det bliver stående

BYG-ERFA beskriver i erfaringsbladet om isdannelser i tagrender, at nyfalden løs sne isolerer godt, så varme fra bygningen kan varme tagfladen op over frysepunktet og smelte sneen nedefra. Solen gør det samme oppefra, også i frostvejr. Vandet løber ned ad tagfladen, indtil det når et sted uden varme under sig, og der stopper det. PTM-anvisning 4 Fugt skriver om udvendige afløb, at man kan risikere isdannelser i tagrende og nedløb, især på nordsiden, som kan give opstuvning af smeltevand med risiko for indtrængning af vand i vægge og lofter. Samme anvisning fraråder indeliggende afløb under store udhæng, fordi de ikke opvarmes af solen og derfor fryser til.

Inde i konstruktionen findes smeltevandet et andet sted. Fygesne, der er blæst ind gennem ventilationsåbninger og samlinger, ligger tørt på isoleringen, indtil den smelter, og først dér bliver den til fugtskade. Derfor viser skaden sig ofte som pletter på loftet et stykke tid efter, at sneen udenfor er væk.

Afvandingen er dimensioneret efter regn

Tagets afløb regnes ikke ud på smeltevand. PTM-anvisning 4 Fugt anfører, at der ved dimensionering af nedløbsrør for flade tage i Danmark normalt regnes med en regnintensitet på 230 liter pr. sekund pr. hektar med henvisning til SBi-anvisning 255 og DS 432. En afsmeltning leverer langt mindre vand pr. tidsenhed end et regnskyl. Problemet er derfor ikke mængden, men at vejen ud er lukket, mens vandet kommer. Det er også baggrunden for, at anvisningen kræver overløb på små tagflader med kun ét afløb, placeret cirka 50 mm over laveste punkt, så det virker ved tilstopning. PTM-anvisning 8 Tagdetaljer stiller af samme grund krav om en inddækningshøjde ved facaden på 150 mm ved tagterrasser, netop for at undgå vandindtrængning af smeltevand fra sne.

Det skal du være opmærksom på

  • Kilderne er uenige om varmekabler. PTM-anvisning 4 Fugt skriver, at udvendige, indeliggende afløb, som ikke kan undgås, skal sikres med varmekabler, og at indvendige afløb altid er isfri. BYG-ERFA sidestiller i erfaringsbladet manuel fjernelse, varmekabler og bedre isolering af tagkonstruktionen. Et kabel holder afløbsvejen åben, men fjerner ikke det varmetab, der laver smeltevandet.
  • Smeltevandsskader har forsinkelse. Vandet kan stå i konstruktionen i uger, og skaden opdages, når sneen for længst er væk. Den, der leder efter et hul i taget, finder ofte ingenting, fordi tagdækningen er tæt og fejlen ligger i afløbet, i tagfoden eller i tagrummets ventilation.
  • Sol og skygge afgør det. En sydvendt tagflade i sol kan levere smeltevand ned i en rende, der ligger i skygge og stadig er frossen. Derfor er nordsiden og de skyggefulde afløb de udsatte, selv om vandet ikke dannes der.

Se også

  • isdæmning. Volden af is, smeltevandet stuver op bag.
  • isdannelse i tagrender. Den betegnelse BYG-ERFA selv bruger om fænomenet.
  • istapper. Den synlige og farlige del af det frosne smeltevand.
  • fygesne. Sneen inde i tagrummet, der først gør skade, når den bliver til smeltevand.
  • nødafløb. Reserveafløbet, der skal virke, når det ordinære er lukket af is eller blade.
  • ventileret tagrum. Luftskiftet, der holder tagfladen kold, så sneen ikke smelter nedefra.
  • undertag. Det lag, der skal føre indtrængende smeltevand ud igen.

Kilder