Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Undertag Tagkonstruktion Tagpap og membraner

undertag

Også kaldet sekundær tagdækning, undertagsdug

Et undertag er et vandafledende lag under den synlige tagdækning, som leder regn, smeltevand og fygesne ud i tagrenden. Det findes, fordi tagsten og tagplader ikke er tætte, og fordi vand, der slipper forbi dem, ellers ville lande på spær og isolering. De to hovedtyper er det faste undertag af tagpap på brædder eller plader og banevareundertaget, der spændes ud som en dug. Undertaget kan kun skiftes ved at tage hele tagdækningen af, og derfor er valget en af de dyreste beslutninger at fortryde.

Hvad undertaget laver

Ved slagregn og blæst presses vand ind i tagstenenes overlæg, og fygesne finder samme vej. BYG-ERFA beskriver i erfaringsbladet «Undertage, projektering» undertagets opgave som beskyttelse mod opfugtning fra regn og fygesne gennem overlappende tagdækninger, og nævner en opgave mere, nemlig at fange kondensdryp under tætte tagdækninger som stålpladetage.

Før undertagene brugte man understrygning med mørtel indefra. DUKO kalder den løsning mindre tæt og med kortere levetid end et godt undertag, og BYG-ERFA peger på, at understrygning ikke kan vedligeholdes i en udnyttet tagetage. Derfor er undertaget ofte den eneste mulighed i huse med værelser under taget. Samme erfaringsblad fremhæver, at udskiftning kræver omlægning af hele tagdækningen og derfor er dyr.

Fast undertag og banevare

Et fast undertag er tagpap på et underlag af brædder, krydsfiner eller OSB. Phønix Tag Materialer opregner i PTM-anvisningen «Undertage» fordelene, blandt andet en stiv tagskive, et undertag der ikke blafrer, et trædesikkert underlag under montage og gennemprøvede tagpapmetoder til detaljer og gennembrydninger. Anvisningen gengiver Byggeskadefondens anbefaling om fast undertag med tagpap på komplekse tage med skotrender, kviste, ovenlys, tagspring og gennemføringer, og opgiver desuden en erfaringsmæssig levetid for et korrekt udført fast undertag. Tallet gengives ikke her, for det er leverandørens erfaringstal for et undertag udført efter anvisningen, og det siger intet om et konkret tag, hvor ventilation, udførelse og detaljerne omkring gennemføringer afgør, hvornår undertaget svigter.

Et banevareundertag er en tynd dug i ruller, der spændes ud over eller mellem spærene. Det er normalt billigere, og DUKO skriver samtidig, at Byggeskadefonden og den tidligere BvB har dokumenteret omfattende problemer med undertage, især med de lette banevarer. BYG-ERFA regner en tredje gruppe for sig, selvbærende pladematerialer der ikke er trædefaste.

Diffusionsåbent eller diffusionstæt

DUKO forklarer et diffusionsåbent undertag som et vind- og vandtæt åndbart stof. Det lader vanddamp passere, men ikke vand i flydende form, så fugt indefra kan slippe ud. Et diffusionstæt undertag lukker begge dele. Skellet afgør, hvordan taget skal bygges. Diffusionstætte undertage hører til ventilerede tagkonstruktioner, mens diffusionsåbne bruges i uventilerede konstruktioner og kan lægges direkte mod isoleringen. Ved den åbne type flytter kravet sig indad, fordi konstruktionen så skal være tæt mod boligen, typisk med en omhyggeligt udført dampspærre på isoleringens varme side. Faste undertage med tagpap er diffusionstætte og skal derfor altid ventileres på undersiden.

DUKO-klasserne

DUKO er en frivillig og uvildig klassifikationsordning, drevet af Dansk Byggeri og Byggeskadefonden, hvor Nordjysk Bygningssyn foretager selve klassifikationen mod gebyr fra leverandøren. Ordningen inddeler undertagsmaterialer i fire anvendelsesklasser, H for høj, MH for middelhøj, ML for middellav og L for lav. Klassen vælges ud fra fem forhold, nemlig tagdækning, taghældning, kompleksitet, tilgængelighed samt klimapåvirkning og etagehøjde. Klasse H er delt i to underkategorier, Høj-Ekstra og Høj-Normal. Materialerne registreres desuden som banevare, banevare på fast underlag eller pladevare, og som diffusionstæt eller diffusionsåbent.

Det skal du være opmærksom på

  • Der findes ingen klasse MK. DUKOs egne sider opererer med H Ekstra, H Normal, MH, ML og L, og der er ikke nogen klasse ved navn MK. To af kasserne står tomme. DUKO skriver om Høj-Ekstra, at der i øjeblikket ikke er klassificeret materialer i klassen, og henviser til Høj-Normal i stedet, og om klasse Lav, at der ikke er klassificeret materialer, men at materialer fra H, MH og ML også kan bruges der. Den højeste klasse, man reelt kan købe, er altså H Normal.
  • Kilderne er uenige om ventilationsspalten. DUKO kræver mindst 50 mm i gennemsnit under diffusionstætte undertage, og mindst 70 mm projekteret, når banevarer eller bløde plader hænger ned mellem spærene. Phønix Tag Materialer skriver i PTM-anvisningen «Undertage», udgave 3, at spalten mellem isolering og undertag i paralleltage skal være mindst 45 mm, og angiver 15 mm spalte ved tagfod og 10 mm ved kip på rejste tage. Samme anvisning gengiver SBi-anvisning 224 fra 2013 om, at kipventilation bør undgås ved taghældninger på 10 grader og derunder, for at undgå undertryk i tagkonstruktionen. Tallene er målt på forskellige steder i konstruktionen, men de kan ikke uden videre lægges sammen, og en projektering bør følge én anvisning ad gangen.
  • Vandtæt er ikke det samme som uden telteffekt. DUKO gør opmærksom på, at alle undertagsmaterialer prøves for vandtæthed udefra og kan modstå flere meter vandsøjle, men at nogle alligevel lækker, hvor dugen rører træ eller mineraluld. Det kaldes telteffekt og ses især ved diffusionsåbne materialer. DUKO kræver dokumentation efter NT Build 488, hvor der højst må trænge 15 gram vand igennem, både i frisk tilstand og efter kunstig ældning.

Se også

  • fast undertag om tagpap på brædder, krydsfiner eller OSB, den type PTM og Byggeskadefonden peger på ved komplekse tage.
  • banevareundertag om den udspændte dug og de problemer, DUKO knytter til de lette varer.
  • diffusionsåbent undertag om den type, der bruges i uventilerede konstruktioner.
  • diffusionstæt undertag om den type, der kræver ventileret hulrum under sig.
  • DUKO om selve klassifikationsordningen og hvem der styrer den.
  • telteffekt om vandet, der løber igennem dugen der hvor den rører træ eller isolering.
  • ventilationsspalte om luftvejen mellem isolering og undertag, som kilderne måler forskelligt.
  • TRÆ 67 Undertage om Træinformations håndbog, der dækker alle undertagstyper.

Kilder