Tagordbogen

Tagordbogen Undertag og fugt Undertag Renovering

banevareundertag

Også kaldet banevare, let undertag, undertagsdug, rullevare, frithængende undertag, selvbærende undertag

Et banevareundertag er en dug, der leveres i ruller, spændes op over spærene og holdes fast af afstandslister og lægter. Dugen er ikke understøttet mellem spærene og bærer ingenting selv. Den fylder lidt i konstruktionen og koster mindre end et fast undertag. Til gengæld er den følsom over for blæst, sollys og fodtrin, og montagefejl bliver siddende under tagstenene.

Sådan kommer dugen op

Faktaarket om oplægning af undertag i banevarer fra Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg, i dag BFA, beskriver rækkefølgen. Isolering, undertag, afstandslister og lægter lægges op bane for bane nedefra, og hæftningen sker knæliggende på den næstsidste lægterække, fordi dugen ikke kan bære en mand. Faktaarket dækker tage med hældning mellem 15 og 60 grader, banen må af hensyn til rækkeafstanden ikke være bredere end 1100 mm, og en rulle må ikke veje over 18 kg. Undertaget skal lægges i vandrette baner.

Dugen hæftes midlertidigt og fastholdes endeligt af trykimprægnerede afstandslister på mindst 25 mm, sådan som både DUKO og Murerfagets TEGL 36 kræver. Icopal foreskriver mindst 150 mm overlæg og kontinuerlig fastgørelse af listerne, hvis opstramningen skal holde, og ved vandret oplægning over 25 grader clips i alle overlæg mod slagregn og fygesne.

Blafring er den skade, alle kilder kender

Et undertag, der ikke er strammet nok, bevæger sig op og ned mellem spærfagene, når vindtrykket skifter. BYG-ERFA har et helt erfaringsblad om det, (47) 09 12 18, og peger på tre årsager. Materialet passer ikke til påvirkningen på stedet, dugen er ikke monteret stramt, eller overskydende materiale er ikke skåret bort. Ud over støjen slår dugen mod lægter og tagstensbindere, indtil der slides hul. Det tidligere blad fra 1999, som er annulleret og erstattet, satte grænsen ved et nedhæng på 10 til 15 mm. Afhjælpning sker med undertagsstrammere, fjedre eller klodser, men det gamle blad noterede selv, at ingen af metoderne fører til helt vellykkede resultater, og at klodser og fjedre kan give blivende deformationer i dugen.

Klassifikationen viser noget, salgsteksten ikke gør

DUKO opdeler undertage i anvendelsesklasserne H, MH, ML og L og registrerer hvert produkt som banevare, banevare på fast underlag eller pladevare. Den 13. august 2026 stod der 11 produkter i den højeste besatte klasse, H Normal, alle registreret som banevare på fast underlag. Klasse H Ekstra og klasse L står tomme. Den frit hængende banevare topper altså i MH. Listen ændrer sig, når leverandørerne får nye produkter klassificeret, men at dugen rykker en klasse op, når den får et underlag, er værd at tage med i en tilbudssammenligning.

Ventilationskravet følger samme skel. DUKO skriver, at et diffusionstæt undertag kræver mindst 50 mm ventilationsspalte i gennemsnit, og mindst 70 mm når det er en banevare, der hænger mellem spærene. Phønix Tag Materialer angiver 70 mm for deres selvbærende undertag og 45 mm for paralleltage med fast undertag. En banevare koster altså konstruktionshøjde, som et fast undertag ikke gør.

Hvem bruger hvilket ord

DUKO siger banevare, BYG-ERFA siger banevareundertag i dag og sagde frithængende undertag af banevarer tidligere, Phønix Tag Materialer siger selvbærende undertag, Icopal siger fritspændende banevare, TEGL 36 siger frithængende banevare, og Bolius og byggemarkederne siger let undertag eller undertagsdug. Det er samme ting.

Slots- og Kulturstyrelsen bruger ordet banevare og siger så godt som nej. I de faglige retningslinjer fra 2021 meddeler styrelsen som udgangspunkt ikke tilladelse til undertag af gipsplader eller banevarer på fredede bygninger, fordi dug ikke passer til kravet om traditionel materialeholdning, og fordi erfaringen viser, at dug ikke har de byggetekniske egenskaber, der skal til for at holde tagfladen tæt på lang sigt. I vurderingsskemaet for tegltage får banevarer minus i hver eneste række. Styrelsens informationsblad fra 2014 er lige så direkte om de armerede polyethylenfolier. De er vundet frem på lav pris, kvaliteten svinger, og de er generelt alt for diffusionstætte. Samme hæfte skriver, at fabrikanterne almindeligvis foreskriver banevarer oplagt parallelt med spærene med 5 cm overlæg. På det punkt er hæftet overhalet af arbejdsmiljøvejledningen og af producenternes nuværende vejledninger.

Det skal du være opmærksom på

  • Et banevareundertag er ikke trædesikkert. BR18 § 343 kræver, at tage og ovenlys udføres, så der er tilfredsstillende sikkerhed mod gennemtrædning, og både faktaarket og producenternes vejledninger bygger derfor arbejdsgangen op om, at man aldrig står på dugen. Ved gennemføringer skal der etableres fast underlag.
  • Dugen må ikke stå bar for længe. Icopals sortimentsoversigt sætter den maksimale eksponeringsperiode til 2, 3, 4 eller 6 måneder afhængigt af produkt, mens de faste undertage i samme oversigt har 12 måneder. Et tag, der står åbent hen over en vinter, kan altså have brugt hele undertagets UV-budget, før tagstenene kommer på.
  • En skade er dyr at komme til. DUKO skriver, at Byggeskadefonden og den tidligere BvB har dokumenteret omfattende problemer med undertage, især med lette banevarer, og at en reparation ofte kræver, at hele tagbeklædningen tages ned. Styrelsen bemærker desuden, at den almindelige produktgaranti på 5 år er kort i forhold til, hvor længe taget skal ligge. En garanti er ikke en forventet levetid.

Se også

  • undertag. Overbegrebet, som banevaren er den ene hovedtype af.
  • fast undertag. Den tunge modsætning, hvor dugen eller pappen ligger på et underlag.
  • banevare på fast underlag. Mellemformen, der i DUKO's register er den eneste, der i dag når klasse H.
  • blafring af undertag. Den skade, banevaren er kendt for, og som BYG-ERFA har et blad om.
  • undertagsstrammer. Beslaget, der skal holde dugen stram, når opstramningen har givet sig.
  • afstandsliste. Listen på mindst 25 mm, der fastholder dugen og bærer lægterne fri.
  • telteffekt. Vandgennemtrængningen, der opstår, hvor en dug rører træ eller isolering.

Kilder