Tagordbogen

Tagordbogen Skader og renovering Tagskader

blafring af undertag

Også kaldet blafring, blafrende undertag

Blafring er den bevægelse, et frithængende undertag af banevarer laver, når vinden trænger op gennem tagdækningen og løfter dugen mellem spærene. Det høres inde i huset som en dump smælden i blæsevejr, og det er ikke kun et støjproblem. Dugen slår mod taglægter og tagstensbindere og slides med tiden i stykker, og bevægelsen kan rive fastgørelsespunkterne op langs spæret.

Hvorfor undertaget begynder at slå

Blafring opstår især under tagdækninger, som vinden kan passere igennem, for eksempel vingetagsten eller diagonalt lagte skifre. BYG-ERFA beskrev det i det nu annullerede erfaringsblad om blafrende undertage sådan, at problemet opstår, når vindpåvirkningen på tagfladen ændrer sig, og at undertaget så blafrer op og ned mellem spærfagene, hvis det ikke er spændt stramt nok op. Bladet peger på to årsager, enten at undertaget ikke er monteret korrekt, eller at materialet har udvidet sig ved varme.

Her er kilderne ikke helt enige. Bolius skriver kort, at et løst undertag blafrer, og at det skyldes forkert montage. BYG-ERFA's nuværende blad om undertage af banevarer regner derimod også materialevalget med og nævner, at undertagsmaterialets egenskaber kan være utilstrækkelige i forhold til påvirkningerne, særligt på bygninger med udsat beliggenhed. Forskellen har praktisk betydning, for hvis årsagen alene er montagen, kan den rettes med opstramning, mens et for spinkelt materiale på et vindudsat sted er et projekteringsproblem.

Fra støj til hul i dugen

Skaderne opstår, ved at det blafrende undertag slår op mod lægterne og mod de bindere, der holder tagstenene. Med tiden slides der hul i dugen, og så kan vand trænge ned i tagrummet. Den anden skade er mindre synlig. Undertagets bevægelser kan rive aflange huller ved fastgørelserne på spæret, hvis kontakttrykket mellem spær og afstandsliste ikke er stort nok til at fastholde dugen. BYG-ERFA nævner vandindtrængning og efterfølgende svampeskade på spærfagets hoved som følgen.

Opstramning og undertagsstrammere

Forebyggelsen er den samme hos alle kilder. Undertaget monteres stramt, alt overskydende materiale skæres væk ved fodblik, gavl og kip, og dugen holdes ned mod spæret af en gennemgående afstandsliste. Det annullerede BYG-ERFA-blad satte grænsen ved, at undertaget højst må hænge 10 til 15 mm. Antallet af undertagsstrammere er derimod et sted, hvor vejledningerne siger hver sit. RAW og CBI Danmark skriver 1 strammer pr. m² midt mellem spærene, KliiMA skriver 1 til 2 pr. m² og anbefaler klodser på mindst hver anden lægte, mens Icopal ikke sætter et tal på, men nævner hård opstramning, fraskæring af overlæg større end 100 mm og eventuelt egne strammere.

Stramt betyder ikke plant. Både Icopal, RAW og KliiMA regner med, at banerne stadig hænger lidt midt i spærfaget, og derfor projekteres ventilationsspalten under et diffusionstæt undertag med 70 mm for at holde gennemsnittet på 50 mm. Icopal henviser til SBi-anvisning 224 for det.

Det skal du være opmærksom på

  • Blafring kan sjældent rettes helt. BYG-ERFA skrev direkte, at ingen udbedringsmetode fører til helt vellykkede resultater. Fjedre mod lægterne virker, men skal sættes i mange, og de kan kun monteres udefra, så tagdækningen skal åbnes lokalt.
  • Klodser under undertaget kan give nye problemer. Klodser af mineraluld eller polystyren mellem lægte og undertag er velegnede ved diffusionstætte undertage, men ved diffusionsåbne undertage er der registreret skimmelvækst på undersiden og dryp gennem dugen på grund af telteffekt. Både klodser, fjedre og lægter kan desuden give blivende deformationer i dugen, så spændingen forsvinder igen, og BYG-ERFA anbefaler derfor at få leverandøren til at acceptere afhjælpningen på forhånd.
  • DUKO-klassen siger intet om blafring. DUKO's fire anvendelsesklasser bygger på tagdækning, hældning, kompleksitet, tilgængelighed og klimapåvirkning. Opstramning og blafring hører under producentens monteringsvejledning, ikke under klassen.

Se også

  • undertagsstrammer. Beslaget, der holder dugen stram, når afstandslister og lægter er monteret.
  • banevareundertag. Den type undertag, blafring overhovedet kan forekomme i.
  • afstandsliste. Listen over spæret, hvis kontakttryk skal fastholde undertaget.
  • telteffekt. Grunden til, at klodser mod et diffusionsåbent undertag kan give dryp.
  • vindsug. Vindpåvirkningen, der løfter dugen mellem spærene.
  • utæt undertag. Den skade, blafringen ender i, når dugen er slidt igennem.

Kilder