Tagordbogen

Tagordbogen Skader og renovering Tagskader

revnedannelse

Også kaldet revner, opsprækning

Revnedannelse er fællesbetegnelsen for sprækker i tagets materialer. Ordet dækker over mekanismer, der ikke har noget med hinanden at gøre. Frost i en våd tagsten, bevægelser der ikke kan komme nogen steder hen, færdsel på tagfladen og materialer, der stivner med alderen. En revne er derfor en tilstand og ikke en diagnose. Hvad den betyder, afhænger af hvor den sidder, hvilken vej den løber, og om den er gennemgående.

Nærbillede af teglstenstag med en revnet og forskudt tagsten samt synlig undertagspap ved en kant.
Nærbillede af teglstenstag med en revnet og forskudt tagsten samt synlig undertagspap ved en kant.
Nærbillede af en enkelt teglsten, revnet og med synligt fabrikatstempel, liggende på jorden ved en flisebelagt indkørsel.
Nærbillede af en enkelt teglsten, revnet og med synligt fabrikatstempel, liggende på jorden ved en flisebelagt indkørsel.
Nærbillede af rødt tegltag med skjolder og en revnet, skæv teglsten ved tagrenden.
Nærbillede af rødt tegltag med skjolder og en revnet, skæv teglsten ved tagrenden.

Foto: Compara

Mønsteret peger på årsagen

BYG-ERFA udgiver erfaringsbladet Revner i bygninger, eksempler, årsag og risiko med nummeret (29) 07 12 28, og bladet er samlet netop, fordi også erfarne bygningssagkyndige kan fejlvurdere, hvor en revne kommer fra. Årsagerne grupperes i svigtende fundering, overbelastning og byggematerialers dimensionsændringer.

På taget optræder en fjerde kilde meget ofte, nemlig fastholdelse. To materialer med hver sin stivhed bliver låst sammen, og det svageste giver efter. Slots- og Kulturstyrelsens faglige retningslinjer for tegltage beskriver skoleeksemplet. I 1970'erne begyndte man at understryge tegltage med polyurethanskum, og allerede efter ti år viste understrygningen sig at være for stiv, så tagstenene eller understrygningen revnede, og vandet trængte ind gennem tagdækningen med råd og svampeangreb i tagværket til følge. Den samme logik står i PTM-anvisning nummer 1 om tagpap. Det er vigtigt, at materialerne bevarer deres fleksibilitet gennem brugsperioden, så små bevægelser i underlaget eller mekaniske påvirkninger udefra, for eksempel trafik fra håndværkere, ikke giver revner i tagpappen, og det er mest kritisk i kolde perioder.

Kilderne er uenige om, hvornår en revnet tagsten skal skiftes

Bolius skriver, at man skal tjekke for manglende, løse eller revnede tagsten hvert år og efter kraftigt vejr, og at en knækket sten skal skiftes med det samme. Kuno Bonne skriver i sin gennemgang af skader på tegltage det stik modsatte om de små revner. Korte, fine revner i tagsten har normalt ingen betydning for holdbarheden, mens lange, næsten gennemgående revner kan føre til, at stenen deler sig, og derfor bør udskiftes.

Center for Bygningsbevaring i Raadvad er strengest, men i en anden situation. Skal gamle sten genbruges ved en omlægning, skal de være hele og uden større eller mindre revner eller afskalninger, og enhver revnet sten kasseres. Anvisningen henviser til klangprøven. Slår man let på stenen med et hammerskaft og klangen er dump, indeholder stenen revner. Efter samme anvisning kan man erfaringsmæssigt genbruge 50 til 80 procent af de gamle sten, afhængigt af alderen og af hvor omhyggeligt de er taget ned. Forskellen mellem kilderne er ikke faglig uenighed om fysikken, men om økonomi. Når stenene alligevel ligger på jorden, er det dyrere at lægge en tvivlsom sten op igen end at kassere den.

Revner i tagpap og i mørtel

Phønix Tag Materialers vedligeholdelsesguide deler revner i tagpap i tre. Små, fine revner i overpappens overside udbedres med grundingsasfalt, tagasfalt og skifersten. Dybere revner, hvor armeringen er synlig eller beskadiget, sømmes fast, spartles med klæbeasfalt og dækkes med en strimmel tagpap, der skal nå 15 cm uden for det beskadigede område. Er der mange revner på tagfladen, bør man ifølge guiden overveje et nyt lag tagpap i stedet for lapperier. På tegltage uden undertag sidder revnerne oftest i understrygningen, som ifølge Bolius revner og falder ned med tiden, så stenene bliver løse og loftet risikerer at blive vådt.

Det skal du være opmærksom på

  • En revne er ikke automatisk en utæthed. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver undertagets opgave som at sikre, at den slagregn og fygesne, der slipper gennem samlingerne på tagstenene, ikke trænger ind i tagkonstruktionen. Sidder der et velfungerende undertag under en revnet sten, er der en forsvarslinje mere. Er taget kun understrøget, er stenens egen tæthed hele forsvaret.
  • Garantien dækker sjældent den revne, du finder. IBF yder 30 års garanti på betontagsten og dækker oprindelige fejl og mangler, for eksempel frostsprængninger, men garanterer udtrykkeligt ikke mod revner i enkelte sten som følge af udefra kommende påvirkninger og færdsel på taget. Fra det 11. år afskrives erstatningen desuden lineært med 5 procent om året og udbetales som tilgodebevis. En garantiperiode er ikke det samme som en forventet levetid.
  • Fotografér revnen med en tommestok over og med dato på. Bolius anbefaler den fremgangsmåde, fordi den viser, om revnen vokser. Gør den det, er det ikke længere vedligeholdelse, og en rådgiver bør ind over.

Se også

  • frostsprængning. Den hyppigste enkeltårsag til revner i tagsten, mørtel og skorstenspibe.
  • klangprøve. Metoden med hammerskaftet, der afslører de revner, øjet ikke ser.
  • krakelering. Det retningsløse net af overfladiske revner, som ikke skal forveksles med en enkelt revne i en linje.
  • genbrugstagsten. Sorteringen ved omlægning, hvor revnede sten kasseres.
  • PUR-skum til understrygning. Den stive understrygning, der selv fremkaldte revnerne.
  • utæthed. Det, revnen først bliver til, når vandet kommer igennem.

Kilder