Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Skifer

klangprøve

Også kaldet klang

En klangprøve er den håndkontrol, hvor man holder en skifersten eller en tagsten løst og slår let på den, typisk med et hammerskaft, og lytter. En klar, ringende klang betyder, at stenen er hel. En dump og mat lyd betyder, at der er revner inde i stenen, eller at den er porøs, og så bruges den ikke på taget. Prøven bruges både ved modtagelse af nye sten og ved sortering af gamle sten, der skal lægges op igen.

Sådan lyder en god sten

Slots- og Kulturstyrelsen beskriver kravet i sit hæfte om skifertage kort og præcist. Ved valg af sten skal man sikre sig, at stenene har en god klang som for eksempel porcelæn, og stenene må ikke være porøse. Center for Bygningsbevaring i Raadvad beskriver den samme prøve på tegltagsten, der skal genbruges. Man slår let på stenen med et hammerskaft, og har stenen en dump klang, indeholder den revner og skal kasseres. Er klangen som en klokke, er stenen fejlfri.

Prøven forudsætter, at stenen kan svinge frit, så den holdes løst i den ene hånd. Ligger den på et bord eller i stakken, dæmper underlaget lyden, og så lyder alle sten dumpe. Kontrollen er nødvendig, fordi en revne sjældent kan ses. Skifer skal ifølge Slots- og Kulturstyrelsen stå på højkant under transport og oplagring, for ligger stenene på fladen, knækker de let ved rystelser eller under vægten af de andre sten. En sten kan altså komme hel fra bruddet og alligevel være revnet, når den når frem.

Hvad prøven afgør, og hvad den ikke afgør

Klangen fortæller om sammenhæng i stenen, ikke om stenens kemi. Til det havde det ældre fagsprog to andre håndprøver, som begge står i hæftet om skifertage. Stilles en skifersten med kanten i vand, må den højst suge vandet nogle få millimeter op i løbet af et døgn, og drypper man fortyndet saltsyre på pladen, er det tegn på urenheder og forringet kvalitet, hvis syren begynder at bruse.

De to prøver er i dag afløst af laboratorieprøvning efter DS/EN 12326, som al tagskifer på markedet CE-mærkes efter. Her måles vandoptagelsen, hvor værdier op til 0,6 procent klassificeres som A1, og kalkindholdet, der efter E. Nielsens gennemgang af CE-mærket deles i op til 5 procent, 5 til 20 procent og over 20 procent. Dertil kommer en termocyklustest for pyrit og en svovldioxidtest for surt miljø. Her er den gamle og den nye tilgang uenige. Håndprøven med saltsyre siger, at kalk er en fejl, mens standarden behandler et vist kalkindhold som noget, der klassificeres og indgår i beregningen af stenens tykkelse. En sten, der bruser lidt, er ikke automatisk kasseret. Klangprøven indgår omvendt slet ikke i standarden. Den er modtagekontrol på pladsen, ikke en prøvningsmetode.

Hvem bruger ordet

Ordet klang står hos bevaringsmyndigheden og i anvisningerne til bygningsbevaring. Leverandørernes vejledninger nævner det ikke. V. Meyers vejledning for tagskifer taler om sortering i tre tykkelser, om tolerancer efter EN 12326-1 og om, at der må påregnes en frasortering på op til 5 procent af den leverede naturskifer. Skiferentreprenørerne bruger ordet skruk om de sten, der lyder forkert, og skriver, at sten, der virker skøre eller skrukke, skal frasorteres. Slots- og Kulturstyrelsen bruger derimod ikke skruk, men skriver om god klang og porøse sten, og Bolius taler over for husejere om hul lyd. Samme prøve findes i murerfaget, hvor to mursten slås let mod hinanden, og hvor en dump lyd tyder på en porøs eller indvendigt revnet sten.

Det skal du være opmærksom på

  • Klangprøven er en frasorteringsprøve, ikke en godkendelse. En sten kan have fin klang og stadig være for vandsugende eller indeholde pyrit, der ruster igennem senere.
  • Prøven skal tages, før stenene lægges op. V. Meyers vejledning slår fast, at der ikke kan reklameres, efter oplægningen er påbegyndt.
  • Ved genbrug rækker klangen ikke alene. Slots- og Kulturstyrelsen kræver også, at brugte skifersten er uden afskårne hjørner, uden sømhuller i den synlige del og uden væsentlig forvitring på undersiden, som viser sig som en melet eller støvet overflade.

Se også

  • genbrugsskifer. Aftaget skifer, hvor klangprøven er den afgørende sortering.
  • genbrugstagsten. Gamle tegltagsten, hvor Raadvad-anvisningen bruger samme prøve.
  • skifersten. Den enkelte plade, som prøven udføres på.
  • naturskifer. Materialet, hvis kvalitet i dag deklareres efter DS/EN 12326.
  • spansk-skifer. Importskifer med mere svingende kvalitet, hvor modtagekontrol betyder mest.
  • forvitring. Den anden ting, du kigger efter, når gamle sten sorteres.

Kilder