Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Skifer

genbrugsskifer

Også kaldet brugte skifersten

Genbrugsskifer er naturskifer, der har ligget på et tag før, er taget ned og lægges op igen. Det er selve stenene, der genbruges, ikke søm og inddækninger, for det er oftest dem og ikke skiferen, der er slidt op. Før genoplægningen sorteres stenene efter fysisk tilstand, farve og tykkelse, og en del kasseres. Ordet dækker kun naturskifer.

Hvad man ser og lytter efter på den enkelte sten

Center for Bygningsbevaring beskriver vurderingen som en visuel og en akustisk prøve. Alle skifre med fastsiddende mørtelrester, med afskalninger på oversiden eller med store og dybe afskalninger på undersiden kasseres. Derefter holdes hver sten enkeltvis op mellem to fingre, og der slås let på den med en træpind eller med skaftet af en skruetrækker. Lyden skal være klar, og skifre, der lyder skrukke, kasseres.

Slots- og Kulturstyrelsen stiller de samme krav og tilføjer nogle stykker, der handler om, at stenen har været sømmet før. Brugte sten skal have god klang og være uden afskårne hjørner. Der må ikke være sømhuller i den del af stenen, der bliver synlig på taget, og helst ikke flere end de to, der stammer fra den oprindelige sømning. Undersiden skal være uden væsentlig forvitring, som viser sig som en melet eller støvet overflade. Styrelsens generelle prøver på skiferkvalitet gælder også her. Stenen må ikke være porøs, og dryppes fortyndet saltsyre på pladen, og syren begynder at bruse, er det tegn på urenheder og dermed på forringet kvalitet.

Farven vurderes under ensartede lysforhold, og man tilstræber, at den enkelte tagflade bliver så ensartet som muligt. Center for Bygningsbevaring skriver dog rent ud, at genoplægning af brugte skifersten uundgåeligt giver et tag, som er mere eller mindre broget, fordi vind, vejr og verdenshjørne har farvet stenene forskelligt. Til sidst sorteres i tre tykkelser med de tykkeste nederst, præcis som ved ny skifer.

Sømhullerne er stedet, hvor kilderne trækker i hver sin retning

De to bevaringskilder siger ikke det samme om huller. Slots- og Kulturstyrelsen vil helst ikke have flere huller end de to oprindelige. Center for Bygningsbevaring skriver om genanvendelse, at der skal etableres undertag, og at man derfor er nødt til at lokke nye huller i stenene. Begge dele kan være rigtige på hver sin opgave, men de kan ikke være rigtige på samme sten. Lægges den gamle skifer op på en ny lægtning, får stenene et sæt huller mere, og de gamle huller skal så ligge under dækningen. Det er værd at afklare med tagdækkeren, før stenene købes, for det afgør, hvor meget af partiet der kan bruges.

Undertaget flytter også taget. Center for Bygningsbevaring oplyser, at undertaget hæver tagfladen mellem 2,5 og 5 cm afhængigt af typen, hvilket kan give både æstetiske og konstruktive problemer ved tagfoden, ved kviste og ved indmuring i skorstene og brandkamme, og at lægteafstanden skal være lig med eller lidt mindre end på det oprindelige tag. Genbrug af stenene er altså ikke det samme som at genskabe taget.

Fibercementskifer står i en anden situation

Sondringen er skarp. Naturskiferen har i sig selv kun begrænset eller ingen nedbrydning, og et naturskifertag lægges normalt om på grund af overrustede søm, sømhuller, der er blevet for store, og defekte inddækninger. Fibercementskifer er en fremstillet plade, og de gamle af slagsen kan indeholde asbest. Asbestbekendtgørelsen henviser til forbuddene i REACH mod anvendelse af artikler med asbestfibre og skriver udtrykkeligt, at anvendelse i den sammenhæng også omfatter genbrug og genanvendelse. Gamle asbestholdige skiferplader må derfor ikke lægges op igen.

Det slår også igennem på genbrugspladsen. Affaldsselskabet AFLD anviser naturskifer til sortering som beton, mens fibercementskifer, kunstskifer og eternitskiferplader sorteres som sanitet, hvis de er produceret efter 1988, og som asbest, hvis de er ældre. Se asbest om, hvorfor et produktionsår ikke i sig selv frikender en plade.

Det skal du være opmærksom på

  • Ingen af de danske oplægningsvejledninger for naturskifer nævner genbrugsskifer. Hverken V. Meyers eller Komproments vejledning skriver noget om aftagne sten. Reglerne lever i bevaringslitteraturen og i faget, ikke i en monteringsvejledning, og der er derfor heller ingen producent at holde arbejdet op imod bagefter.
  • Kittede tage giver sjældent brugbare sten. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at kitten klæber stenene sammen, og at stenene sjældent vil kunne genanvendes, hvis taget er kittet. Det er værd at vide, inden man køber et helt tag ned fra en bygning.
  • Skiferen skal stå på højkant under transport og oplagring. Ligger stenene på fladen, knækker de let ved rystelser eller under vægten af de andre sten, skriver Slots- og Kulturstyrelsen. Det gælder både nye og brugte sten, men et brugt parti er allerede håndteret to gange ekstra.

Se også

  • skifertag. Taget, som stenene kommer fra og skal op på igen.
  • naturskifer. Materialet, der er det eneste, ordet genbrugsskifer dækker.
  • tykkelsessortering. Sorteringen i tre tykkelser, som også gælder brugte sten.
  • fibercementskifer. Den fremstillede plade, der ikke uden videre kan genbruges.
  • skiferkit. Kitningen, der ofte gør de nedtagne sten ubrugelige.
  • omlægning. Arbejdet, hvor et helt tag tages ned og lægges op igen.

Kilder