Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Skifer

skældækning

Også kaldet skælformet dækning

Skældækning er en tagflade lagt med sten, hvor den synlige underkant er rundet af i stedet for at være skåret lige. Rækkerne kommer derved til at ligne skæl på en fisk. Ordet beskriver stenens form og fladens udseende, ikke en bestemt oplægningsmetode. Selve dækningen er stadig enkelt eller dobbelt, som på et almindeligt skifertag.

Ordet står ikke i den danske faglitteratur

Skældækning er et af de ord, der findes i handelssprog og på indholdssider om tag, men ikke i de danske anvisninger. Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om skifertage bruger det ikke. Hæftet inddeler i stedet skiferdækning efter antallet af lag, altså enkeltdækning, dobbeltdækning og flerdobbelt dækning, og beskriver stenene efter breddemål i engelske tommer. Center for Bygningsbevarings planche om naturskifer bruger det heller ikke, og det samme gælder Byggebogens blad om naturskifertag fra 1948 og Bolius' artikel om naturskifer.

Det danske skifertag, sådan som bevaringslitteraturen beskriver det, er lagt med retvinklede sten i dobbeltdækning. Slots- og Kulturstyrelsen skriver ligeud, at skifertage i Danmark generelt er meget ens og kedelige, og at man i andre lande ser langt mere fantasifulde udnyttelser af skiferens muligheder. Den rundskårne sten hører til den anden gruppe. Den findes, men den er ikke dansk byggeskik, og den skal specialbestilles.

Tyskerne har flere ord for det, danskerne har ét

Hos den tyske skiferleverandør Rathscheck er skældækning ikke én ting, men flere selvstændige dækningsarter, som holdes adskilt. Schuppen-Deckung lægges med ensartede, fabriksfremstillede skabelonsten og kræver på tagflader en mindste overdækning på 29 procent af stenhøjden, mens vægflader skal have mindst 40 mm. Bogenschnitt-Deckung lægges med kvadratiske sten, der har et buet snit i den ene side, og som findes i 30 gange 30 og 25 gange 25 cm i henholdsvis en højre og en venstre udgave. Endelig findes Deckung mit Spezial-Fischschuppen, hvor stenen har en retvinklet grundform med en skælformet bue i det synlige felt, i størrelser fra 40 gange 19 cm ned til 20 gange 15 cm.

Det er værd at bemærke, at leverandøren selv beskriver fiskeskællene som først og fremmest et facademateriale. Når det danske ord samler alle tre former under én betegnelse, mister man netop den skelnen mellem sten til tag og sten til væg, som den tyske vejledning bygger på.

Kirker og herregårde er en påstand uden dækning i kilderne

Den udbredte formulering om, at skældækning ses ofte på kirker og herregårde, stammer fra handelssider som skifertag.com. Den kan ikke bekræftes i bevaringslitteraturen. Det Slots- og Kulturstyrelsen faktisk skriver om kirketage og tårne er noget andet, nemlig at spir og tårne kræver særligt små sten, der må bestilles eller tildannes på stedet, og at de lægges i enkeltdækning, så dækningen kan føje sig efter formen. Der står intet om afrundede underkanter.

Den afrundede underkant har derimod belæg et andet sted i den danske bygningsarv. På spåntækkede kirker og møller afkortes den enkelte egespån enten lige eller i spids eller rund form, og styrelsens hæfte om træspån advarer om, at man ikke bør blande de to afkortningsformer i den samme beklædning, fordi de fremtræder forskelligt i den færdige flade. Den advarsel gælder også, hvis en flade i skifer skal repareres.

Det skal du være opmærksom på

  • Skældækning siger noget om stenens form, ikke om tætheden. Kravene til overlæg, taghældning og undertag afgøres af, om fladen er lagt i enkelt eller dobbelt dækning, og de skal slås op der.
  • Blandede afkortninger ses tydeligt i den færdige flade. Skal en rundskåret flade repareres, kræver det sten med samme form, og de er et specialformat med bestillingstid.
  • Ordet forveksles let med tysk dækning, som er noget helt andet, nemlig kvadratiske plader lagt diagonalt på spidsen.

Se også

  • naturskifer. Materialet, som skælformen skæres af.
  • dobbeltdækning. Den almindelige danske oplægning med to lag over hvert punkt.
  • enkeltdækning. Ét lag, brugt på spir og tårne, hvor formen skal følges.
  • tysk dækning. Diagonalt lagte kvadratiske plader, som ordet ofte forveksles med.
  • bæverhale. Tagstenens udgave af den afrundede underkant.
  • spir. Den bygningsdel, hvor små sten og krumme flader mødes.

Kilder