Tagordbogen Tagdækningen Skifer
skiferkit
Også kaldet linoliekit
Skiferkit er den kitmasse, som lægges i fugerne mellem skiferstenene, så vand, fygesne og slagregn ikke kan trænge ind mellem stenene. Kitten lægges udvendigt langs stenenes overkant og i de lodrette fuger og skjules af den overliggende sten. Ordet bruges i dag om to helt forskellige produkter. Den ene er linoliekit på gamle naturskifertage, den anden er en sort bitumenmasse, som sælges i byggemarkedet til fibercementskifer.
Kitten på naturskifertaget
Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at skiferkit tidligere bestod af skifersmuld blandet med fernis, og at man i dag anvender linoliekit. Den ældste opskrift står stadig i Byggebogens blad om naturskifertag fra november 1948, hvor kravet lyder, at skiferkit skal være oliekit med mindst 16 vægtprocent linolie tilsat kønrøg som farve. Samme blad regner med et forbrug på cirka 0,5 kg kit pr. m2 tagflade ved T-kitning.
Kitningen er ikke obligatorisk, men den ene af flere måder at gøre et skifertag tæt på. Byggebogen stiller fire behandlinger op ved siden af hinanden. Man kan kitte langfugerne, kitte både lang- og tværfuger, altså T-kitning, understryge langfugerne med blandingsmørtel eller understryge begge slags fuger og hvidte tagets underside bagefter. Taget er efter bladets ord absolut tæt, når både lang- og tværfuger enten kittes eller understryges, og hvis tagrummet er indrettet til beboelse, foretrækkes T-kitning, fordi den giver et mere elastisk tag end den ret uelastiske understrygning. Slots- og Kulturstyrelsen sætter kitningen ind samme sted i praksis og nævner den ved taghældninger under 30 grader og i de tilfælde, hvor tagetagen er udnyttet til daglig brug.
Kitten på fibercementskifer
På fibercementskifer betyder skiferkit noget andet. Her er kitten et alternativ til undertaget. Swisspearl, der tidligere hed Cembrit og solgte pladerne under navnet Eternit, angiver materialet i sin skiferkit som bitumen og leverer den i spande og i patroner til fugepistol. Vejledningen foreskriver en 50 til 60 mm bred og jævn stribe kit i et T-formet mønster, massiv kitdækning over sømhovederne og i hele den lodrette fuge, og den advarer om, at den lodrette kitstreng skal være lige bred hele vejen, ellers opstår der vandlommer. Forbruget opgives til cirka 1,0 til 1,1 liter pr. m2 alt efter pladetype. Kitten bruges desuden til at tætne omkring tagvinduer og ventilationshætter, også på tage, der ellers har undertag.
Hældningslogikken vender modsat af den, man kender fra naturskifer. Swisspearl og Cembrit tillader deres 30 x 60 skifer lagt med kit uden undertag ned til 34 graders taghældning, mens alt derunder kræver undertag. Kitningen er altså her forbeholdt de stejle tage, hvor den på naturskifer netop er en hjælp ved de flade. Vejledningen er heller ikke i tvivl om, hvad der bærer tætheden. Når skifertaget lægges med kit, er tagets tæthed helt afhængig af en omhyggelig kitning.
Det skal du være opmærksom på
- Det er ikke det samme produkt. Slots- og Kulturstyrelsen fraråder direkte, at det tjæreholdige produkt til kunstskifer bruges på naturskifer, fordi det klæber stenene sammen, så taget bliver vanskeligt at reparere. Byggemarkedets vare hedder skiferkit og står ved siden af skifersøm og stormklammer på hylden, men den er beregnet til fibercementplader.
- Kitning koster genanvendelighed. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at et kittet tag er svært at reparere i mindre partier, og at kittede sten sjældent vil kunne genanvendes. På et tag, hvor de gamle sten ellers kunne have været lagt om igen, er det en reel udgift senere.
- Kitten må ikke løbe længere ned, end at den overliggende sten dækker den. Det er netop det, T-kitning betyder, og synlig kit på tagfladen er både utæt over tid og skæmmende.
Se også
- t-kitning. Selve metoden, hvor både lang- og tværfuger kittes.
- understrygning. Den mørtelbaserede måde at tætne det samme tag på.
- skifersøm. Sømmet, hvis hoved kitten skal dække.
- stormklamme. Klammen i fugen, som kitten lægges ned til.
- fibercementskifer. Pladen, byggemarkedets skiferkit er beregnet til.
- kunstskifer. Det ord, de ældre kilder bruger om samme pladetype.
Kilder
- Information om Bygningsbevaring, Skifertage, Kulturstyrelsen, opdateret maj 2012. https://slks.dk/fileadmin/user_upload/SLKS/Omraader/Kulturarv/Bygningsfredning/Gode_raad_om_vedligeholdelse/4.8_Skifertage.pdf. Hentet 13-08-2026.
- Byggebogen, blad 348.21 Naturskifertag, november 1948, gengivet på danskbyggeskik.dk. https://danskbyggeskik.dk/publikationer/98%20-%20bb%20348.21%20naturskifertag%20-%20november%201948.pdf. Hentet 13-08-2026.
- Montagevejledning, Swisspearl Skifertag, rev. 01.2023. https://elmaterial.dk/upload_dir/shop/Montagevejledning-Swisspearl-Skifertag.pdf. Hentet 13-08-2026.
- Montagevejledning, Eternit Skifertag, Cembrit. https://bygogbolig.dk/wp-content/uploads/brochures/cembrit_TAG-SkifertagFibercementMontVejl.pdf. Hentet 13-08-2026.
- Tagdækker-teknik, Sådan lægges et skifertag, goerdetselv.dk. https://goerdetselv.dk/tag/tagdaekker-teknik-saadan-laegges-et-skifertag. Hentet 13-08-2026.