Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Skifer

kobbersøm

Også kaldet kobberlegeringssøm

Et kobbersøm er et søm af kobber eller af en kobberlegering, som skiferstenene sømmes fast med gennem de forborede eller udslåede huller i stenen. Kobber ruster ikke, og derfor er sømmet ikke det første, der giver op på et tag, hvor selve stenen kan ligge i generationer. Sømmet bruges især til naturskifer, hvor to søm holder hver sten fast til lægten.

Hvorfor materialet i sømmet er afgørende

På et skifertag er stenen sjældent det svage led. Det er fastgørelsen. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver i hæftet om skifertage, at de traditionelle galvaniserede papsøm holder stenene fint på plads, «forudsat at de ikke er medtagne af rust», og netop rustne søm er en klassisk årsag til, at sten begynder at glide af en ellers hel tagflade. Kobber korroderer ikke på samme måde, og det er hele argumentet for kobbersømmet.

Sømhovedet skal kunne ligge i plan med stenens overside. Når hullet slås fra stenens bagside med skiferøkse eller spidshammer, opstår der på oversiden et kegleformet hul, som sømhovedet forsænkes i. Derved kommer den overliggende sten til at ligge stabilt og knækker ikke så let. Sømmene må efter samme hæfte ikke stramme for meget, for så knækker stenene. Et kobbersøm skal altså slås i, ikke spændes fast.

Mål og dimensioner

Komproments montagevejledning for naturskifer angiver 2,8 x 40 mm kobbersøm ved skifertykkelser på 4 til 8 mm og 3,0 x 50 mm ved 7 til 12 mm. Det er de to dimensioner, man også møder hos grossisterne, hvor Cupa-sømmet sælges som 40 x 2,8 mm til traditionel skifer. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver til sammenligning det historiske papsøm som 1 1/2 tomme, 28 x 40, galvaniseret og med fladt hoved på cirka 10 mm i diameter.

Hvem der siger hvad om kobber contra galvaniseret

Her er kilderne ikke enige, og forskellen er værd at kende. Bolius skriver kategorisk, at alle skiferplader skal sømmes fast med kobbersøm, fordi andre typer søm og skruer på sigt får pladerne til at revne. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver derimod det galvaniserede papsøm som den traditionelle løsning, der holder udmærket, og omtaler kobberlegeringssømmet som en moderne variant. Styrelsen har oven i købet et forbehold mod en del af de moderne søm, nemlig at søm, der er riflede på hele længden, ikke kan anbefales, fordi de er vanskelige at trække ud af lægterne ved en senere reparation.

For fibercementskifer peger producenternes egne vejledninger en tredje vej. Både Cembrits og Swisspearls montagevejledninger foreskriver varmforzinkede skifersøm på 2,5 x 40 mm, mens det kun er stormklammen, der er af kobber, i formatet Ø 19 mm. Hører man som husejer, at «der skal kobbersøm i skifer», passer det altså på naturskiferen, men ikke uden videre på et fibercementtag.

Det skal du være opmærksom på

  • Kobber er ædelt over for zink og aluminium. NG Zink skriver, at kobber ikke kan anvendes oven på zink, og at zinken bliver alvorligt beskadiget, hvis regnvand løber fra kobber til zink. Kobbersøm hører derfor til i skiferen og i lægten, ikke i rygningszink, gratzink eller zinkskotrender.
  • Grossistteksterne lover, at kobberets modstandsdygtighed giver en levetid, der matcher naturskiferens. Det er en materialebetragtning, ikke en dokumenteret levetid for det færdige tag, hvor lægte, undertag og udførelse også indgår.
  • Vælg sømtype med reparationen for øje. Fuldriflede søm sidder godt fast, men Slots- og Kulturstyrelsen fraråder dem netop, fordi de er svære at få ud igen med en sømtrækker.

Se også

  • skifersøm. Fællesbetegnelsen for sømmet til skifer, uanset om det er kobber eller varmforzinket.
  • naturskifer. Materialet, kobbersømmet først og fremmest hører til.
  • forsænket sømhoved. Selve pointen med det kegleformede hul på stenens overside.
  • stormklamme. Den kobberklamme, der holder stenens forkant, og som ofte forveksles med sømmet.
  • galvanisk tæring. Det, der sker, når kobber og zink kommer i kontakt på taget.
  • sømtrækker. Værktøjet, der skal kunne få sømmet ud igen ved reparation.

Kilder