Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Skifer

forsænket sømhoved

Et forsænket sømhoved er et sømhoved, der ligger nede i skiferens overflade i stedet for at rage op over den. Forsænkningen laves ikke bagefter med et bor. Den opstår af sig selv, når sømhullet slås bagfra gennem stenen, fordi skiferens lagdeling springer af på oversiden og efterlader en tragt omkring hullet. Den overliggende sten kan derfor lægge sig ned mod den underliggende uden at vippe på et sømhoved.

Hullet slås bagfra, og forsænkningen følger med

Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at der før oplægningen hugges to huller fra stenens bagside med skiferøkse eller spidshammer, og at der på oversiden opstår et kegleformet hul, som ofte er stort nok til, at sømhovedet kan forsænkes, altså komme til at ligge i plan med skiferstenens overside. Samme forklaring findes i Dansk Byggeskiks blad om naturskifertag fra november 1948, blot med et andet billedsprog. Der står, at hullet slås fra undersiden, og at stenens lagdeling bevirker, at hullet bliver paddehatteformet, så sømmets hoved kan forsænkes. Kegle eller paddehat, det er den samme tragt set fra hver sin side af stenen.

Selve hullet er lille i forhold til hovedet. Swisspearls montagevejledning for skifertag angiver dorne på 3,5 til 4 mm i lokkerammen, mens sømhovedet på et skifersøm efter Dansk Byggeskik skal være mindst 10 mm i diameter, hvilket Cupas oplægningsvejledning gentager. Det er altså afskalningen omkring hullet og ikke hullet selv, hovedet lægger sig i.

Hvad forsænkningen gør ved taget

Begrundelsen er mekanisk. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at den overliggende sten derved ligger mere stabilt og ikke så nemt risikerer at knække, og at jo tættere stenene ligger, des tættere bliver taget. Et sømhoved, der står op, bliver et punktoplæg midt under en tynd stenplade, som yder ringe modstand mod stød og slag. Forsænkningen er samtidig en forudsætning for, at kitningen kan lukke tæt hen over hovederne på et kittet tag.

Lokket på fabrikken, boret på pladsen eller helt uden søm

I dag leveres skiferen ofte med hullerne slået på forhånd. V. Meyer skriver, at skiferen oftest leveres lokket, og fibercementskifer leveres tilsvarende med to sømhuller og et stormklammehul fra fabrikken.

Kilderne er ikke enige om, hvad man gør på pladsen. Swisspearl skriver, at hullerne altid skal lokkes fra bagsiden ved tagdækning med skiferkit, men at de alternativt kan bores med et rotationsbor, og angiver 4 mm hårdmetalskær ved højst 1500 omdrejninger i minuttet. Cupas vejledning fastholder, at hullet skal laves fra bagsiden, netop så hovedet kan ligge i den fordybning, hulningen skaber, men anbefaler samtidig maskinboring frem for maskinstansning af hensyn til risikoen for at knuse stenen. Den forklarer ikke, hvordan fordybningen så opstår, for et boret hul er cylindrisk. Hænger taget derimod på skiferkroge, findes problemet slet ikke, for så er der intet søm gennem stenen.

Det skal du være opmærksom på

  • Forsænket betyder ikke slået i bund. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at sømmene ikke må stramme for meget, da stenene ellers vil knække, og Skiferspecialisten skriver, at sømmet kun lige må røre skiferens overflade og på ingen måde presse på stenen.
  • Ved reparation kan de sidste sten sjældent sømmes skjult. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at de sidste sten må sømmes i den synlige del, at synlige søm kan være en kilde til utæthed, og at nogle få må accepteres, mens mange er et tegn på, at en større del af taget bør lægges om.
  • Brugte sten sælges med hullerne i. Samme hæfte fraråder sten med sømhuller i den synlige del og helst ikke flere huller end de to fra den oprindelige sømning. Et gammelt hul kan ikke lukkes igen.

Se også

  • lokning. Selve handlingen at slå sømhullerne bagfra, som forsænkningen er resultatet af.
  • skifersøm. Sømmet med det flade hoved, der skal ned i tragten.
  • spidshammer. Håndværktøjet, der både slår hullet og sømmer stenen fast.
  • skiferkrog. Alternativet, hvor stenen hægtes op i stedet for at blive sømmet.
  • sømtrækker. Værktøjet, der skal kunne nå sømmet igen, den dag stenen skal skiftes.
  • t-kitning. Kitningen, der skal kunne lukke hen over de forsænkede hoveder.

Kilder