Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Skifer

skifte

Også kaldet vandret række

Et skifte er en vandret række sten på en tagflade, regnet fra tagfod mod rygning. Ordet er lånt fra murværket, hvor et skifte er et vandret lag mursten lagt i forbandt, og det følger med over på taget, fordi tagsten, skifer og spån lægges i samme slags vandrette rækker. Slots- og Kulturstyrelsen bruger ordet både om skifer og om tagspån, mens de fleste nyere oplægningsvejledninger fra producenter og leverandører i stedet skriver række.

Nærbillede af murkrone med skiftesten under tagrenden og et zink-nedløb med spindelvæv.
Nærbillede af murkrone med skiftesten under tagrenden og et zink-nedløb med spindelvæv.

Foto: Compara

Ordet kommer fra murværket

I murerfaget er et skifte defineret som et vandret lag af sten, især mursten, der i murværk sammenlægges i forbandt. Den Store Danske opregner på den baggrund løberskifte, kopskifte, rulskifte, standerskifte og savskifte, altså skifter navngivet efter, hvordan stenen vender. Den samme tankegang bruges på taget, hvor et skifte er en række, og hvor stenene i det ene skifte er forskudt i forhold til stenene i det næste, præcis som et murforbandt. Overgangen mellem de to fag er ikke kun sproglig. Kopskiftet i en skorstenssokkel er netop det murværksskifte, som en indmuret inddækning ligger på.

Skiftet på skifer, spån og tegl

Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om skifertage bruger ordet direkte, når det forklarer forskellen på dækningsformer. Ved dobbeltdækning lægges stenene i samme skifte, altså den vandrette række, ved siden af hinanden, og ved enkeltdækning lægges de i samme skifte som skel, det vil sige delvist ind over hinanden. Hæftet om beklædning med tagspån bruger det på samme måde og skriver, at spånene oplægges i vandrette skifter, også kaldet baner, begyndende ved tagfoden, at det første skifte dækkes helt af det andet, og at de følgende spånskifter lægges efter et retholt, så kun en tredjedel af det foregående skifte er synligt. Retholtet flyttes med op for hvert skifte. På tegltage optræder ordet oftest i den sammensatte form skiftegang.

Skiftebredde er det gamle ord for lægteafstand

Byggebladet om naturskifertag fra november 1948 sætter lighedstegn mellem den færdige skiftebredde og lægteafstanden, og det angiver, at begynderskiftet, altså den nederste række, skal lægges af sten, hvis længde svarer til skiftebredden plus overlægget. Det er den samme geometri, som moderne leverandørvejledninger beskriver, blot uden ordet. V. Meyers vejledning for tagskifer regner lægteafstanden ud som stenlængden minus overlægget, divideret med to, og bruger hverken skifte eller skiftebredde. Der er altså ikke uenighed om konstruktionen, men om ordforrådet. Læser man en gammel beskrivelse og en ny vejledning op mod hinanden, skal man vide, at skiftebredde og lægteafstand dækker samme mål.

Når skiftet bliver et krav og ikke en beskrivelse

I Slots- og Kulturstyrelsens faglige retningslinjer for tagomlægning af tegltage er skiftet gjort til en betingelse. Der må ikke forekomme kileformede eller halve skiftegange, og taget skal gå op med hele skiftegange ved rygning og tagfod. Det er grunden til, at tagfladen skal måles omhyggeligt op, før der lægtes, og at skævheder udlignes i lægtningen frem for ved at skære sten til. På en fredet bygning er et halvt skifte langs rygningen derfor ikke et skønhedsspørgsmål, men en afvigelse fra det, styrelsen stiller som krav i sagen.

Det skal du være opmærksom på

  • Ordet er tvetydigt i tale. Slots- og Kulturstyrelsens skiferhæfte bruger på samme sider både substantivet skifte om den vandrette række og verbet at skifte om at udskifte en knækket sten. Siger en tagdækker, at han tager et skifte mere, mener han som regel rækken.
  • Skifte og skiftegang bruges ikke ens. Slots- og Kulturstyrelsen bruger skiftegang om selve rækken på tegltage, mens teglbranchens anvisning TEGL 36 kun bruger ordet om skifternes forløb, når zinkløskanter skal trappes af efter skiftegangen. Læs derfor af sammenhængen, om der menes én række eller rytmen i rækkerne.
  • Ordet står ikke i de fleste producentvejledninger. Skal en aftale være entydig, er det sikrest at skrive både skifte og række, eller at angive lægteafstand og overlæg i millimeter.

Se også

  • skiftegang. Den sammensatte form, som især bruges om tegltage.
  • spånskifte. Skiftet på et spåntag, hvor det lægges efter retholt fra tagfoden.
  • dobbeltdækning. Stenene i samme skifte ligger side om side.
  • enkeltdækning. Stenene i samme skifte ligger forskudt ind over hinanden.
  • lægteafstand. Det mål, som ældre kilder kalder skiftebredde.
  • kopskifte. Murværksskiftet, som en indmuret inddækning lægges på.

Kilder