Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Skifer

enkeltdækning

Enkeltdækning er en oplægning, hvor der kun ligger ét lag skifer over hvert punkt på tagfladen. Tætheden kommer fra, at stenene i den samme vandrette række griber ind over hinanden fra siden, og ikke fra et ekstra lag nedenunder. Metoden bruges først og fremmest på spir, tårne og andre stejle eller krumme flader, hvor et dobbelt lag ikke kan følge formen.

Ét lag i stedet for to

Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om skifertage beskriver forskellen kort. Ved dobbeltdækning lægges stenene i samme skifte, altså den vandrette række, ved siden af hinanden, mens de ved enkeltdækning lægges delvist ind over hinanden. Formuleringen i hæftet er komprimeret, og den læses let forkert. Pointen er, at overlappet ved enkeltdækning ligger i siden mellem nabosten, mens dobbeltdækningen får sin tæthed af, at hver sten dækkes af to lag ovenfra.

Det har praktiske følger. Ved dobbeltdækning bestemmes lægteafstanden af halvdelen af stenlængden fratrukket overlægget. V. Meyers oplægningsvejledning for naturskifer regner med et anbefalet overlæg på 120 mm ved 25 graders taghældning for en sten på 600 gange 300 mm, hvilket giver en lægteafstand på 240 mm. Ved enkeltdækning falder det ekstra lag væk, og med det også muligheden for at købe sig til tæthed ved at øge overlægget nedad. Til gengæld går der væsentligt færre sten på en kvadratmeter.

Spir, tårne og krumme flader

Ved normalt forekommende taghældninger bruger man herhjemme dobbeltdækning, skriver Slots- og Kulturstyrelsen, mens enkeltdækning er tilstrækkeligt på spir, tårne og andre stejle flader, fordi den er nemmere at føje efter tagets form. Center for Bygningsbevaring skriver det samme og kalder det ganske få buede tagflader. Hæftet nævner desuden, at dækning af spir og tårne kræver særligt små sten, som må bestilles eller tildannes på stedet. Enkeltdækning er derfor i den fredede og bevaringsværdige bygningsmasse en løsning til bestemte bygningsdele, ikke en billigere måde at lægge en almindelig tagflade på.

Reparation ser omvendt ud, alt efter hvilken metode der ligger på taget. Ved enkeltdækning kan en knækket sten skiftes uden at tage en større del af taget ned, mens et dobbeltdækket tag skal pilles fra hinanden over et større felt. Til gengæld betyder en enkelt knækket sten mindre på det dobbeltdækkede tag, fordi der ligger et lag under.

Fibercementbranchen bruger andre ord

Ordet enkeltdækning står ikke i Swisspearls og Cembrits montagevejledninger for fibercementskifer. Her hedder produkterne rektangulær skifer og diagonal skifer, og diagonalpladerne på 40 gange 40 og 60 gange 60 cm ligger netop i ét lag. Vejledningerne kræver undertag under diagonalskiferen ved alle hældninger, mens den rektangulære 30 gange 60 kan lægges med kit i stedet for undertag over 34 grader. Mindste taghældning er 18 grader med undertag. Skiferen i ét lag får altså ikke lov at stå alene som vandtæt lag, heller ikke hos producenten.

Ordet er heller ikke gammelt fagsprog. Byggebogens blad om naturskifertag fra 1948 beskriver den almindelige danske skiferdækning uden at bruge ordene enkeltdækning og dobbeltdækning. Der står i stedet, at stenene lægges i lige flugter med mindst 8 cm overlæg, og at overlægget øges ved taghældninger under 45 grader.

BYG-ERFAs ordbog har kun opslaget dobbeltdækning, defineret som tagbelægning lagt i to lag, brugt ved bæverhaler og skifer. Enkeltdækning findes ikke i ordbogen. I tagpapfaget betød ordet noget helt andet. Byggebogens blad om tagpapdækning fra 1969 definerer enkeltdækning som tagdækning med ét lag tagpap med bestrøning, anvendt på midlertidigt byggeri. I dag taler tagpapbranchen om en et-lags løsning.

Det skal du være opmærksom på

  • Enkeltdækning er ikke i sig selv en tæt tagdækning ved lave hældninger. Undertag eller en anden sekundær tagdækning er en del af løsningen, og producenten af fibercementskifer gør undertaget obligatorisk under diagonalskifer.
  • Kilderne er uenige om hældningen. Slots- og Kulturstyrelsen nævner ingen gradstal, men binder enkeltdækningen til stejle og krumme flader. Handelssiden skifertag.com skriver, at naturskifer kræver mindst 25 grader ved dobbeltdækning og mindst 30 grader ved enkeltdækning. Producenterne af fibercementskifer godkender deres ensidigt dækkede diagonalplader ned til 18 grader med undertag. Tallene stammer altså fra tre forskellige slags kilder og kan ikke lægges sammen.
  • Ordet skal læses i sin sammenhæng. Hos en blikkenslager eller en skiferlægger handler det om lagene i en skiferflade, i ældre tagpaplitteratur om ét lag pap.

Se også

  • dobbeltdækning. Den almindelige oplægning med to lag skifer over hvert punkt.
  • flerdobbelt dækning. Endnu et lag, brugt hvor tagform eller hældning kræver det.
  • tysk dækning. Diagonalt lagte kvadratiske plader på tårne og kviste.
  • diagonaldækning. Kvadratiske plader monteret på spidsen, ét lag ad gangen.
  • skældækning. Skifer med afrundet underkant, ofte set på kirker og herregårde.
  • et-lags løsning. Tagpappets pendant til ordet, med kun ét lag på underlaget.

Kilder