Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Skifer Værktøj og udførelse

spidshammer

Også kaldet skiferspidshammer, tagdækkerspidshammer

En spidshammer er en hammer, hvis hoved er formet som en hammerbane i den ene ende og som en spids i den anden. Spidsen bruges til at slå hullerne til søm i en skifersten, og banen bruges til at slå sømmene i lægten. Hammeren har ingen hugæg og er derfor ikke beregnet til at hugge sten til i facon. Værktøjet sælges i Danmark både under navnet spidshammer og under navnet skiferhammer.

Spidsen slår hullet, banen slår sømmet

Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om skifertage beskriver arbejdsgangen. Inden stenene lægges på plads, hugges de to sømhuller fra stenens bagside med enten skiferøkse eller spidshammer. Fordi slaget kommer bagfra, opstår der på stenens overside et kegleformet hul, som ofte er stort nok til, at sømhovedet kan forsænkes og komme til at ligge i plan med overfladen. Det er ikke en detalje for udseendets skyld. Den overliggende sten kommer til at ligge mere stabilt og knækker ikke så let, og jo tættere stenene ligger, des tættere bliver taget.

Om selve hammeren skriver styrelsen, at den ikke er god til at tildanne sten med, men at den til gengæld ligger godt i hånden og derfor er mere egnet, når der skal slås sømhuller i stenene, og når stenene skal sømmes til lægterne. Skiferøksen kan altså det samme arbejde, men styrelsen fremhæver spidshammeren som det redskab, der er rarest at have i hånden gennem et helt tag.

Spidshammer, skiferhammer eller skiferøkse

Navnene flyder sammen i handelen. Lemvigh-Müller og DVA sælger Peddinghaus' hammer under varenavnet spidshammer og beskriver den i samme sætning som en håndsmedet tagdækkerspidshammer i parentes skiferhammer. Wattoo bruger begge ord om samme vare, og Blikshop kalder den skiferhammer. Værktøjsforhandleren Kurt Jensen skiller derimod tingene ad og har spidshammere for sig og en vare, der hedder skiferhammer og økse, i en højre og en venstre udgave. Den skelnen svarer til Slots- og Kulturstyrelsens hæfte, hvor skiferøksen har en æg fra skaft til hoved, mens spidshammeren kun har bane og spids. Køber du efter navn alene, kan du derfor komme til at stå med et redskab uden æg, som ikke kan hugge sten til ved skotrender og kviste, eller omvendt.

Hammeren sælges i Danmark som dansk model, blandt andet i en udgave på 300 gram. Hvad der adskiller den danske form fra de tyske former, som det tyske tagfag kalder rheinische og sächsische, forklares ikke på de danske forhandleres sider.

Også et værktøj på fibercementskifer

Spidshammeren er ikke forbeholdt naturskifer. Swisspearls montagevejledning til skifertag skriver, at huller i skiferpladerne kan slås med spidshammer eller med en særlig lokkeramme, og at hullerne alternativt kan bores med et rotationsbor med 4 mm hårdmetalskær ved højst 1.500 omdrejninger i minuttet. Ved tagdækning med skiferkit skal huller altid lokkes fra pladernes bagside. Bemærk, at vejledningens billedoversigt over værktøj viser lokkeramme, ridsekniv, håndsaks, skifersaks og skiferskærer, men ikke hammeren, selv om teksten nævner den.

Det skal du være opmærksom på

  • Hullet skal slås fra bagsiden. Slås det fra oversiden, vender keglen den forkerte vej, og sømhovedet kan ikke forsænkes. Så ligger den overliggende sten på et sømhoved i stedet for på stenen under.
  • Spidshammeren erstatter ikke skiferøksen. Skal sten hugges til i facon ved skotrende, kvist eller skorsten, skal værktøjet have en æg.
  • På fibercementskifer kan huller ikke altid slås. Hvor en plade allerede ligger under en anden, foreskriver Swisspearl, at sømhullerne bores igennem i stedet.

Se også

  • skiferøkse. Værktøjet med æg, der både kan hugge sten til og slå huller.
  • lokning. Fibercementbranchens ord for det samme greb, at slå sømhuller.
  • forsænket sømhoved. Resultatet af det kegleformede hul, spidsen laver.
  • skifersøm. Sømmet, hammerens bane driver i lægten.
  • hulstanser til skifer. Tangen, der stanser hullet i stedet for at slå det.
  • sømtrækker. Værktøjet, der hugger de gamle søm over ved reparation.

Kilder