Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Skifer

skiferbrud

Også kaldet brudlokalitet, stenbrud

Et skiferbrud er den lokalitet, hvor tagskiferen brydes ud af bjerget. Skifer er ikke et ensartet industriprodukt, men en bjergart, og farve, kløvelighed, tykkelse og indhold af kalk og svovlkis følger den enkelte forekomst. To grå tage kan derfor komme fra hvert sit brud og opføre sig helt forskelligt. Adressen på bruddet står i CE-mærkningen på den skifer, der sælges lovligt i Danmark.

Bruddet er den oplysning, der siger noget om stenen

Slots- og Kulturstyrelsen skriver i hæftet om skifertage, at naturskiferplader kan have forskellig farve fra brudlokalitet til brudlokalitet, og at det er noget, man skal være opmærksom på, når man skifter et skifertag. Skiferimportøren E. Nielsen formulerer det skarpere og skriver, at der kan være store regionale forskelle på de enkelte skiferbrud, og at man derfor altid bør studere CE-mærkningen indgående. Det er den samme pointe set fra hver sin side. Bruddet er en geologisk oplysning, mens landet er en handelsoplysning.

CE-mærkningen efter DS/EN 12326 bærer efter E. Nielsens gennemgang både adressen på skiferbruddet, datoen for prøvningen og selve klassificeringen. Firmaet skriver desuden, at standarden foreskriver, at prøvningen gentages hvert andet år. Prøvningen gælder altså den sten, der blev brudt på det tidspunkt, ikke bruddet som sådan. Det er værd at holde fast i, for et brud er ikke en fabrik med samme råvare hele vejen ned. Kvaliteten kan variere fra lag til lag inden for samme brud, og navnet på bruddet er derfor ikke i sig selv en garanti.

Hvilke brud der leverer til danske tage

De ældre danske skifertage er lagt med walisisk sten, som herhjemme kaldes Port Madoc-skifer. Slots- og Kulturstyrelsen gør opmærksom på, at navnet kommer af udskibningshavnen, ikke af et brud, og at stenene fra Port Madoc i dag leveres fra åbne brud, hvor man tidligere hentede dem i miner. Ordet dækker altså en havn og en egn, ikke én lokalitet.

I dag kommer hovedparten af verdens tagskifer fra det nordvestlige Spanien. Bolius og importøren Saxo Solution angiver begge, at Spanien står for 75 til 80 procent af verdensproduktionen, mens leverandøren Cupa skriver næsten 80 procent og placerer produktionen mellem provinserne Ourense og León. Cupa navngiver bruddet direkte i produktbladene, for eksempel Valdacal ved Pusmazán i Ourense. Cupa beskriver desuden skandinaviske brud med grå og grønne kvartsitter og glimmerskifer, som giver tykke og ru sten, og betegner brud i Frankrig, Tyskland og Tjekkiet som næsten udtømte. Både Bolius og Saxo Solution advarer om, at forekomsterne i Kina og Indien er store, men at produktionen der ikke er systematiseret eller underlagt kvalitetskontrol.

Kilderne er uenige om Wales

Bolius skriver, at produktionen af walisisk skifer er stoppet, og Saxo Solution skriver, at bruddet er lukket og i dag fungerer som museum. Cupa nøjes med at kalde de walisiske forekomster næsten udtømte. Producenten Welsh Slate oplyser selv, at selskabet driver tre brud i Nordwales, Penrhyn, Ffestiniog og Cwt-y-Bugail, og at der stadig produceres tagskifer. Uenigheden opstår sandsynligvis, fordi flere store walisiske brud faktisk er lukket og indrettet til besøgsanlæg, mens andre kører videre. For en husejer med et gammelt skifertag er forskellen konkret. Hvis Bolius har ret, skal manglende sten findes som genbrugsskifer, og hvis Welsh Slate har ret, kan de bestilles nye.

Det skal du være opmærksom på

  • Handelsnavnet er ikke bruddet. Port Madoc er en havn, og produktnavne som CUPA 5 er varenumre, der peger på et brud. Bed om ydeevnedeklarationen og CE-mærkningen, hvis du vil vide, hvor stenen kommer fra.
  • Farveforskellen mellem to brud kan ikke rettes bagefter. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at en meget lysere farve kan ændre husets arkitektoniske udtryk på en uheldig måde. Køb hellere lidt for mange sten fra samme parti og gem resten til reparation.
  • Sten fra samme brud kan have forskellige klasser afhængigt af, hvornår og hvor i bruddet de er brudt. Kig efter A, T og S i mærkningen frem for at gå efter landet eller bruddets ry.

Se også

  • naturskifer. Materialet, der brydes i bruddet.
  • port-madoc-skifer. Navnet efter udskibningshavnen, ikke efter en brudlokalitet.
  • en-12326. Standarden, der klassificerer stenen og kræver bruddets adresse på mærkningen.
  • svovlkis. Jernsulfidet, hvis mængde afhænger af forekomsten og afgør T-klassen.
  • kalkspringere. Kalkurenheder, der optræder forskelligt fra brud til brud.
  • genbrugsskifer. Vejen til sten fra et brud, der ikke længere leverer.

Kilder