Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Skifer

reparationskrog

Også kaldet udskiftningskrog, reparationsbeslag

En reparationskrog er en smal metalkrog, der sømmes fast i lægten, når en enkelt skifersten skal skiftes ude midt på et færdigt tag. Den nye sten skubbes ind på plads, og krogens ende bøjes op om stenens underkant, så den holdes fast. Krogen bruges, fordi man ikke kan komme til at sømme en ny sten, uden at tage de overliggende sten af først.

Sådan sidder krogen

V. Meyers oplægningsvejledning for tagskifer viser fremgangsmåden i seks trin. Den beskadigede sten fjernes sammen med de søm, der står i vejen, og krogen sømmes derefter fast i lægten mellem de underliggende skifre, altså i fugen og ikke gennem en hel sten. Krogen placeres, så den bagefter let kan bøjes om skiferen. Den nye sten sættes ind, og til sidst bøjes krogen om stenens underkant. Vejledningen kalder det oplagt at bruge deres reparationskrog ved udskiftning af beskadiget tagskifer.

Krogen skal ikke forveksles med den skiferkrog, der bruges som almindelig befæstelse på alulægte. Dér findes krogen i taget i forvejen, og montagevejledningen fra naturskifer.nu beskriver en anden metode. Den defekte sten slås forsigtigt i stykker, alle stumper fjernes, krogen rettes ud med en tang, den nye sten sættes på plads, og krogen bøjes tilbage. Samme vejledning skriver, at en krog kun kan rettes ud og bøjes tilbage én gang.

Ordet afhænger af, hvem der taler

Reparationskrog er et leverandørord. Det bruges i V. Meyers vejledning, hvor det også skrives i to ord, og det ord findes stort set ikke andre steder i dansk fagsprog. Center for Bygningsbevaring bruger på sin planche om naturskifer ordet blinker om de metalstrimler, der ligger i reparationssættet sammen med sømtrækker og skifersøm. Swisspearl, tidligere Cembrit, taler i sin vejledning om udskiftning af enkelte skiferplader om et specialfremstillet beslag af kobberplade med påloddet stormklamme, og tilføjer, at beslaget ikke føres som tilbehør. Tre ord, tre kilder, samme opgave.

Krogen er ikke førstevalget

Swisspearl rangordner løsningerne. Den bedste er at fjerne alle skiferplader i en kileform fra rygningen ned til stedet og lægge dem op igen præcis som ved en ny dækning. Beslaget kaldes den næstbedste løsning, og fastgørelse med skruer betegnes som en nødløsning, fordi skruehovederne altid vil være synlige. Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om skifertage beskriver kun kilemetoden. Man tager hul på taget med sømtrækkeren over det sted, der skal repareres, fjerner stenene i en kileformet åbning og lukker hullet nedefra række for række. Hæftet nævner slet ingen krog. Samme hæfte forklarer også, hvorfor kilemetoden nogle gange ikke kan lade sig gøre. Er de underliggende sten sømmet i nakken, kan sømtrækkeren ikke nå langt nok op, og reparationen bliver vanskelig.

Det skal du være opmærksom på

  • En krog eller et beslag tåler kun at blive bøjet én gang ifølge naturskifer.nu. Bøjes det frem og tilbage ved en senere reparation, er der ikke længere noget, der holder stenen.
  • V. Meyers vejledning oplyser hverken metal, mål eller antal kroge pr. sten. Spørg leverandøren, hvad krogen er lavet af, før den sættes i et tag, hvor den øvrige befæstelse er kobber.
  • Den ombukkede ende ligger oven på stenen og kan ses fra jorden. På en fredet eller bevaringsværdig bygning bør det afklares på forhånd, om den løsning accepteres, frem for at blive opdaget bagefter.

Se også

  • blinker. Restaureringsfagets ord for den metalstrimmel, der gør det samme.
  • skiferkrog. Krogen som almindelig befæstelse, ikke som reparation.
  • sømtrækker. Værktøjet, der frigør sømmene, når stenene skal tages op i en kile.
  • skifersøm. Den normale fastgørelse, som krogen erstatter ved en enkeltudskiftning.
  • stormklamme. Klammen, som Swisspearls reparationsbeslag er loddet sammen med.
  • omlægning. Den store løsning, når enkeltreparationerne bliver for mange.

Kilder