Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Skifer

skifersten

Også kaldet skiferplade, tagskifer

En skifersten er den enkelte plade, et skifertag er sat sammen af. Den er kløvet ud af en blok lerskifer, tilhugget til et fast format og sømmet eller hængt op på lægterne, så den dækker samlingerne i rækken under sig. Kun den nederste del af stenen kan ses på det færdige tag. Resten ligger skjult under de overliggende sten og er det, der gør taget tæt.

Formatet opgives i tommer, men leveres i millimeter

Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at skifersten forhandles efter breddemål opgivet i engelske tommer, og at de mest almindelige størrelser er 14"x24", 12"x24" og 12"x22". Store tagflader er ofte lagt med 16"x26", mens mange jyske tage er lagt med en stentype, der kun er 11" bred. Byggebogens blad om naturskifertag fra 1948 nævner de samme to hovedformater, 12"x24" og 14"x24", og omregner dem til cirka 30,5 og 36 gange 61 cm. Hos nutidens leverandører står målene derimod i millimeter. V. Meyers oplægningsvejledning og Komproments montagevejledning regner begge med en sten på 600 x 300 mm, hvilket i praksis er det gamle 12"x24"-format under et nyt navn. Det er altså det samme tag, men to ordforråd, og de mødes sjældent i samme dokument.

Kun en del af stenen er synlig

Den udbredte formulering er, at halvdelen af stenen er synlig. Slots- og Kulturstyrelsen bruger den selv om 14"x24"-stenen og angiver den synlige del til 12", altså 30 cm. Regnestykket er lidt strammere end som så, for den synlige højde er stenens længde minus overlægget, delt med to. Her er kilderne uenige om, hvordan man finder overlægget. V. Meyer opgiver en tabel, hvor overlægget afhænger af taghældningen, for en sten på 600 x 300 mm fra 145 mm ved 20 grader ned til 70 mm ved 45 grader og derover, og hvor lægteafstanden følger med. Komproment skriver kort og kategorisk, at lægteafstanden ved den samme sten altid er 255 mm, og at man skal kontakte firmaet, hvis den skal være anderledes. Byggebogen fra 1948 stiller kravet som et minimum, mindst 8 cm overlæg, og tilføjer at overlægget øges, når hældningen kommer under 45 grader. Skifter man format på et eksisterende tag, følger lægteafstanden med. Slots- og Kulturstyrelsen gør netop opmærksom på, at lægteafstanden skal være mindre, hvis et tag med 16"-sten lægges om med 14"-sten.

Stenen har en hul side, en tykkelse og en klang

Kløvningen giver stenen et svagt buk i længderetningen, og både Slots- og Kulturstyrelsen og bladet fra 1948 er enige om, at den hule side skal vende nedad, så stenen slutter tæt til lægten uden at spænde. Tykkelsen varierer inden for samme leverance, og derfor sorteres stenene i tre tykkelser, hvor de tykkeste lægges nederst på tagfladen. Sømhullerne slås fra bagsiden, så der på oversiden opstår et kegleformet hul, sømhovedet kan forsænkes i. Kvaliteten prøves i hånden med klang, vandsugning og et par dråber fortyndet saltsyre. V. Meyer supplerer med den europæiske standard og oplyser, at en sten efter EN 12326-1 må bue op til 5 mm opad på midten, mens sten, der buer indad, skal sorteres fra og bruges ved skæringer. Fastgørelsen er ikke ens hos kilderne. Slots- og Kulturstyrelsen og 1948-bladet beskriver to galvaniserede papsøm per sten, mens Komproment anbefaler kobbersøm i to dimensioner efter stenens tykkelse.

Det skal du være opmærksom på

  • Stenene skal stå på højkant under transport og oplagring. Slots- og Kulturstyrelsen advarer om, at de nemt knækker ved rystelser eller under vægten af de andre, hvis de ligger på fladen. Naturskifer.nu skriver om sit facadeskifer, at branchen accepterer et svind på 6 til 8 procent, netop fordi der er tale om et håndkløvet naturprodukt.
  • Køber du brugte sten, stiller styrelsen konkrete krav. God klang, ingen afskårne hjørner, ingen sømhuller i den del af stenen, der bliver synlig, helst kun de to oprindelige huller, og en underside uden væsentlig forvitring, altså uden melet eller støvet overflade.
  • Er taget kittet, klæber kitten stenene sammen, og de kan ifølge styrelsen sjældent genbruges. Det er værd at afklare, før et tag tages ned med genbrug for øje.
  • I byggemarkedet dækker ordet skifer også over fibercementplader. Slots- og Kulturstyrelsen fraråder at reparere et naturskifertag med kunstskifer, både fordi holdbarheden er en anden, og fordi farven skiller sig ud efter kort tid.

Se også

  • naturskifer. Selve materialet, stenen kløves af.
  • skifertag. Den samlede tagdækning, stenene indgår i.
  • tykkelsessortering. Reglen om, at de tykkeste sten lægges nederst.
  • lokning. Måden sømhullet slås på fra bagsiden.
  • klangproeve. Håndværkerens prøve for, om stenen er hel.
  • genbrugsskifer. Hvad der skal tjekkes, før en gammel sten lægges op igen.

Kilder