Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Skifer

sømtrækker

Også kaldet sømudtrækker

Sømtrækkeren er specialværktøjet til at få en skifersten fri ved reparation, uden at sten omkring den bliver ødelagt. Det ligner en murske med parallelle sider, men har en slidse i hver side af bladet, der fanger sømmet, så det kan hugges over. Værktøjet føres op under den sten, der skal fjernes, og bruges ovenfra, uden at man behøver at løfte de omkringliggende sten.

Sådan bruges værktøjet ved reparation

Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om skifertage beskriver sømtrækkeren som uundværlig ved reparation. Bladet har parallelle sider som en murske og er forsynet med en slidse i hver side ved den yderste ende. Værktøjet føres op under den sten, der skal tages ned, og et søm fanges i en af slidserne. Med en rask bevægelse ned ad taget, eller med et hammerslag på skaftet, hugges sømmet over. Når begge søm, der holder stenen, er hugget over, kan stenen fjernes, og man fortsætter sten for sten, til de underliggende søm ligger fri. Disse søm bides derefter over eller trækkes vinkelret ud af lægten med en knibtang. Vipper man knibtangen, i stedet for at trække lige ud, knækker stenen i stedet for at give slip på sømmet, skriver styrelsen.

Ved mindre reparationer tager man hul i taget med sømtrækkeren over det sted, der skal udbedres, så sømmene bliver synlige. Herfra fjernes de nødvendige sten ned ad taget i en kileformet åbning, og hullet lukkes igen nedefra, række for række. Større reparationer, for eksempel nye inddækninger ved tagvinduer, kviste og skorstene, bør efter styrelsens anbefaling overlades til blikkenslageren, fordi en forkert inddækning kan blive arnested for fugt og svampeangreb.

Hvorfor sømmets placering afgør, om trækkeren kan nå ind

Hvor sømmet sidder i den underliggende sten, afgør om reparationen bagefter er mulig. Stenens overkant lægges op til midten af lægten, og stenen sømmes i den del af lægten, der ikke er dækket af den overliggende sten. Sømmes en sten i stedet i nakken, altså i overkanten, kan sømtrækkeren ifølge styrelsen ikke nå så langt op ved en senere reparation. Det er derfor en fejl, der først bliver synlig, den dag taget skal efterses igen, og ikke noget en husejer kan se på et nylagt tag.

Sømtrækker i hæftet, sømudtrækker i butikken

Slots- og Kulturstyrelsens hæfte, som er den ældste kilde til ordet, bruger konsekvent navnet sømtrækker om værktøjet med de to slidser, der hugger sømmet over. De danske værktøjsforhandlere sælger i dag et tilsvarende værktøj under navne som sømudtrækker og skifersømudtrækker, for eksempel hos Carl Ras, Wattoo og DVA. Produktbeskrivelserne fra Stubai taler om at trække sømmet ud, ikke om at hugge det over, og redskaberne er forsynet med krog eller takker i stedet for slidser. Om det er den samme arbejdsgang beskrevet med to ord, eller om moderne værktøj rent faktisk griber fat i sømmet på en anden måde end 1950'ernes sømtrækker, kan ikke afgøres ud fra produktteksterne alene. Under alle omstændigheder deler bevaringsfaget og byggemarkedet ikke ordforråd her.

Det skal du være opmærksom på

  • Slots- og Kulturstyrelsens eget hæfte modsiger sig selv om, hvilket værktøj der trækker søm ud. Billedteksten under fotoet af skiferøksen lyder "skiferøkse til tilhugning af sten og udtrækning af søm", men den løbende tekst tildeler udtrækningen af søm til sømtrækkeren alene. Se skiferøkse for den fulde gennemgang af modstriden.
  • En tidligere gennemgang af kilderne har foreslået "ripper" som synonym for sømtrækkeren, men ordet kan hverken findes i Slots- og Kulturstyrelsens hæfte eller hos de danske forhandlere, der sælger værktøjet. Det er derfor udeladt her, indtil det kan dokumenteres i en dansk kilde.

Se også

  • skiferøkse. Værktøjet, der ifølge en billedtekst i samme hæfte også skulle trække søm, selvom den løbende tekst siger noget andet.
  • skifersøm. Sømmet, sømtrækkeren hugger over, og hvis placering i lægten afgør, om værktøjet kan nå ind ved en senere reparation.
  • skifersten. Stenen, der bliver fri, når sømmene er hugget over.
  • skifersømudtrækker. Det moderne værktøj, forhandlerne sælger under et andet navn end Slots- og Kulturstyrelsens hæfte.
  • skifertag. Tagdækningen, sømtrækkeren bruges til at reparere.
  • blikkenslager. Faget, styrelsen anbefaler til de større reparationer og nyinddækninger.

Kilder