Tagordbogen Arbejdet på taget Værktøj og udførelse
skifersømudtrækker
Også kaldet sømudtrækker, sømtrækker
En skifersømudtrækker er et langt, fladt jern med en krog eller slids i hver side af spidsen. Det føres op under en skifersten, hvor sømmet sidder skjult under de overliggende sten, og fanger sømhovedet, så sømmet kan hugges over eller hives ud. Uden det værktøj kan man ikke få hul i et skifertag uden at knække stenene ovenover.
Sådan ser værktøjet ud og sådan virker det
Slots- og Kulturstyrelsen beskriver værktøjet som noget, der kan sammenlignes med en murske, blot med parallelle sider og et blad på cirka 60 cm, forsynet med en slids i hver side af den yderste ende. Hos forhandlerne findes det i praksis i to længder. Stubais model er 500 mm lang, 50 mm bred og vejer 750 g ifølge Carl Ras, mens Freunds model på 600 mm sælges med udskiftelig klinge i rustfrit stål og et håndtag med slagflade.
Slagfladen er ikke pynt. Værktøjet arbejder i to retninger. Man kan trække det med en rask bevægelse ned ad taget, eller man kan banke bagud på håndtaget med en hammer, indtil sømmet slipper. Fordi skifer er sprødt, må kraften komme i bladets længderetning. Slots- og Kulturstyrelsen advarer direkte mod at vippe med en knibtang, for så knækker stenen i stedet.
Hugger den sømmet over eller trækker den det ud
Her er kilderne uenige, og uenigheden ligger allerede i navnet. Slots- og Kulturstyrelsen kalder værktøjet en sømtrækker og skriver, at det bruges til at hugge sømmene over, altså til at klippe eller kappe sømmet i slidsen. Danske værktøjsforhandlere kalder det en skifersømudtrækker og beskriver det som et værktøj, der fjerner sømmet under pladen. Gør Det Selv beskriver det tilsvarende som noget, der stikkes ind under pladen, får fat i sømmet og bankes tilbage, indtil sømmet hives ud. Begge dele er rigtige, for de fleste blade har både en skærende slids og en krog, og hvad der sker, afhænger af sømmet. Et gammelt, rustent papsøm hugges over. Et helt søm trækkes ud.
Netop derfor har sømvalget betydning for reparationen senere. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at søm riflet på hele længden ikke kan anbefales, fordi de er vanskelige at trække ud af lægterne ved reparation. Det er en af de få steder, hvor et hæfte om bygningsbevaring udtrykkeligt fravælger et moderne produkt af hensyn til værktøjet.
Hvorfor arbejdet sjældent stopper ved én sten
Værktøjet giver adgang til to søm, men det løser ikke fastgørelsen af den nye sten. Både Slots- og Kulturstyrelsen og Swisspearls montagevejledning peger på den samme fremgangsmåde som den rigtige. Man fjerner stenene i en kileform op mod rygningen og lægger dem tilbage række for række nedefra, så hver sten sømmes normalt. Swisspearl kalder skruefastgørelse fra oversiden en nødløsning, fordi skruehovederne altid vil være synlige, og foreskriver 50 mm skruer med neoprenskive og forborede huller 1 til 2 mm større end skruens diameter. Slots- og Kulturstyrelsen accepterer nogle få synlige søm i de sidste sten, men skriver, at en større del af taget bør lægges om, hvis der med tiden bliver for mange.
Det skal du være opmærksom på
- Ordet sømudtrækker bruges også om almindelige kobenlignende sømtrækkere til tømrerarbejde. Når du bestiller, skal der stå skifer i navnet, ellers får du et helt andet værktøj.
- På et kittet skifertag hjælper værktøjet kun begrænset. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at kitten klæber stenene sammen, og at kittede sten sjældent kan genanvendes.
- Værktøjet når ikke op til søm, der sidder for højt. Bliver de underliggende sten sømmet i nakken, altså i overkanten, kan sømtrækkeren ikke nå så langt op, og reparationen bliver vanskelig. Det er en fejl, der først viser sig mange år senere.
Se også
- skifersøm. Det galvaniserede papsøm 28x40, som værktøjet skal fange under stenen.
- skiferøkse. Bruges både til at tilhugge sten og til at trække søm.
- spidshammer. Slår sømhullerne og sømmer stenene fast, når hullet lukkes igen.
- reparationskrog. Alternativet til at sømme, når en enkelt sten skal ind midt i fladen.
- udskiftning af defekte sten. Selve opgaven, værktøjet er lavet til.
- forsænket sømhoved. Grunden til at sømhovedet kan være svært at få fat i.
Kilder
- «Information om bygningsbevaring. Skifertage», Slots- og Kulturstyrelsen, https://slks.dk/fileadmin/user_upload/SLKS/Omraader/Kulturarv/Bygningsfredning/Gode_raad_om_vedligeholdelse/4.8_Skifertage.pdf, hentet 4. september 2026.
- «Montagevejledning. Udskiftning af enkelte skiferplader», Swisspearl, https://www.swisspearl.com/media/22578/download/Montagevejledning%20-%20Udskiftning%20af%20enkelte%20skiferplader.pdf, hentet 4. september 2026.
- «Sømudtrækker til skifer, Stubai 500 mm», Carl Ras, https://www.carl-ras.dk/soemudtraekker-til-skifer/, hentet 4. september 2026.
- «Skiferværktøj», Wattoo, https://www.wattoo.dk/vaerktoej/haandvaerktoej/skifervaerktoej, hentet 4. september 2026.
- «Reparation af tag. Udskift en defekt skiferplade», Gør Det Selv, https://goerdetselv.dk/tag/reparation-af-tag-udskift-en-defekt-skiferplade, hentet 4. september 2026.