Tagordbogen

Tagordbogen Arbejdet på taget Værktøj og udførelse

falsåbnertang

Også kaldet falsåbner

En falsåbnertang er blikkenslagerens værktøj til at bøje en færdiglukket fals op igen. Overkæben har et hærdet blad, der kiler sig ind i falsomslaget, og underkæben har et prisme, som falsen rettes op imod. Tangen bruges, når en enkelt bane skal ud af et falset metaltag, uden at hele tagfladen skæres op.

Sådan arbejder tangen sig ind i falsen

En stående dobbeltfals er lukket ved, at to opkanter er bukket om hinanden to gange. Skal den op igen, skal omslaget rettes ud i den rækkefølge, det blev lagt. Producenten M.A.S.C. beskriver arbejdsgangen sådan, at tangen først føres ind i falsen med halv kæbebredde, hvorefter man rykker frem og stiller omslaget helt op i hele kæbens bredde. Fagbladet Haustec fremhæver samme værktøj til restaurering, fordi de oprindelige baner kan bruges igen, når falsen åbnes i stedet for at blive klippet af.

Tænger findes i flere bredder, og måltallet i produktnavnet er kæbens mål, ikke tangens længde. Blikshop sælger en Stubai falsåbnertang, hvor målet er angivet som 32 mm, mens Stubai selv oplyser 34 mm bredde og 250 mm samlet længde for sin falsåbnertang, model 2795. M.A.S.C. laver en bredere udgave på 80 mm, som er beregnet til at stille omslaget op over et længere stykke ad gangen. Uenigheden i tallene er en forvekslingsfælde, ikke en uenighed om værktøjet.

Hvornår false bliver åbnet igen

Behovet opstår typisk ved reparation. En bane er tæret eller punkteret, en hafte er sat forkert, eller der skal komme et tætningsbånd i falsen, som ikke kom med under montagen. Alternativet er at skære falsen af, og det gør maskinerne. Freunds falsemaskine Seaming Pro sælges i Danmark med den beskrivelse, at den kan lukke stående dobbeltfals og vinkelfals og skære den gamle fals af, og den arbejder med en falshøjde mellem 25 og 32 mm. Skæres falsen af, bliver banen smallere, og den kan ikke lægges tilbage. Derfor er håndtangen stadig i brug på bevaringsopgaver, hvor de gamle baner skal blive liggende.

Metallet bestemmer, hvor mange gange det kan gøres

Slots- og Kulturstyrelsen skriver i hæftet om metaltage, at kobber er smidigt og tåler bedre end zink, at falsene åbnes og lukkes flere gange, og at kobber bliver hårdt ved gentagen bearbejdning, men kan gløde blødt igen ved opvarmning. Ingen af de kilder, ordbogen har set, sætter tal på, hvor mange gange en zinkfals kan åbnes, før den knækker. Forhandlernes tekster lover hurtig åbning af stående og dobbeltfalse, men siger intet om, hvad materialet tåler.

Temperaturen tæller med. RHEINZINKs falseteknikhåndbog, som Muncholm udgiver på dansk, anbefaler, at zink med en metaltemperatur under 10 °C forvarmes lokalt, for eksempel med varmluft, før manuel bearbejdning og slagarbejde. En vinterdag er derfor et dårligt tidspunkt at bryde en gammel fals op på.

Det skal du være opmærksom på

  • Bladet i overkæben er hærdet og skarp. Den ridser og skærer i blødt zink og kobber, hvis tangen sættes skævt, og ridsen bliver siddende i det færdige tag.
  • En genlukket fals bliver sjældent så tæt som den oprindelige. Overvej om banen skal skiftes helt, når falsen alligevel er åbnet på en lav taghældning, hvor falsen er tætningen.
  • Ordet bruges ikke ens. Slots- og Kulturstyrelsen omtaler kun falsetænger, der både bukker, lukker og åbner false, mens værktøjshandlerne sælger falsåbnertangen som et selvstændigt produkt. På tysk hedder den Falzaufbiegezange.

Se også

  • stående dobbeltfals. Den falstype, tangen oftest skal åbne igen.
  • falsetang. Tangen, der lukker og bukker falsen, og som i bevaringssproget dækker begge funktioner.
  • falsemaskine. Maskinen, der lukker falsen og i nogle udgaver skærer den gamle fals af i stedet for at åbne den.
  • falsejern. Håndværktøjet til at bukke og lukke stående og liggende false.
  • hafte. Beslaget under falsen, som ofte er grunden til, at en fals skal åbnes igen.
  • tætningsbånd i fals. Båndet, der skal ligge rigtigt i falsen, og som kan kræve genåbning, hvis det er glemt.

Kilder