Tagordbogen

Tagordbogen Arbejdet på taget Værktøj og udførelse

faldsikringssele

Også kaldet sele, kropssele, helkropssele, faldsele, sikkerhedssele

En faldsikringssele er den helkropssele, der spændes om bryst, liv, sæde og lår, og som kobles til en line og videre til et forankringspunkt. Den fordeler kraften fra et fald over kroppen, så opbremsningen ikke samler sig ét sted. Selen er den billigste og synligste del af et faldsikringssystem, men den er også den del, der betyder mindst, hvis line, forankring og frihøjde ikke er i orden.

Selen er nem at købe, forankringen er det svære på et parcelhustag

Faldsikringssele er grossisternes og byggemarkedernes ord. Arbejdstilsynet skriver i sin gældende vejledning om bygge- og anlægsarbejde faldsikringsudstyr i form af sele og line, BFA Bygge og Anlæg skriver helkropssele, og producenternes danske brugsanvisninger blander selv faldsikringssele og sikkerhedssele i samme dokument. Standarden bag selen er EN 361. Et støttebælte efter EN 358 er noget andet og må ikke bruges til at standse et fald.

Selen må kun kobles i de punkter, der er mærket med et stort A, altså rygpunktet eller de to brystløkker samtidig. Producenten Bluestars danske brugsanvisning skriver udtrykkeligt, at det er forbudt at hægte udstyret i den ene brystløkke alene, og at selen skal tilpasses brugerens højde og brystmål efter en størrelsestabel. Det svære er ikke selen, men det, den hænger i. Arbejdstilsynet kræver, at forankringspunktet for falddæmpende udstyr kan optage mindst 12 kN, svarende til cirka 1.200 kg, og BFA Bygge og Anlæg tilføjer, at installationsrør, radiatorer og lignende ikke må bruges, og at bygherren bør spørges om underlagets beskaffenhed, inden ankerpunktet monteres. På et almindeligt hus er der sjældent noget færdigt at hægte sig i.

Frihøjden afgør, om selen når at virke

Et falddæmpende system standser ikke faldet med det samme. BFA Bygge og Anlæg regner den samlede stoplængde som linens længde plus falddæmperens bremselængde plus afstanden fra fodsåler til selens A-punkt plus en sikkerhedsmargin. I vejledningens eget eksempel giver det 2,00 meter line, 1,75 meter bremselængde, 1,50 meter krop og 1,00 meter margin, altså 6,25 meter under forankringen. Er der kortere ned til det, man kan ramme, når systemet ikke at bremse. Tallene skal hentes i fabrikantens brugsanvisning for det konkrete udstyr og regnes for hver person og hver situation, og kravet til frihøjde stiger, hvis der er risiko for pendulsving. BFA nævner desuden, at noget udstyr kun må bruges af personer inden for et bestemt vægtinterval. På en villa i halvanden etage er det derfor sjældent selen, der er problemet, men afstanden ned til jorden.

Hvor kilderne siger noget forskelligt

Arbejdstilsynets gældende vejledning skelner mellem faldhindrende udstyr, hvor forankringen skal kunne optage mindst 6 kN, og falddæmpende udstyr, hvor kravet er mindst 12 kN. BFA Bygge og Anlægs vejledninger fra 2018 og 2023 opererer kun med 12 kN uanset udstyrstype. Om forankringens placering skrev Arbejdstilsynets ophævede vejledning D.5.5, at punktet bør sidde højere end brugeren og ikke overstige 30 grader til siderne, mens BFA skriver maksimalt 15 grader. Endelig er timetallet i sig selv usikkert. Både BFA og den ophævede D.5.5 sætter grænsen for kortvarigt arbejde ved cirka fire mandetimer, mens den gældende vejledning skriver, at kortvarigt arbejde er en opgave, der normalt kan udføres på ca. mandetimer. Tallet er faldet ud af den offentliggjorte tekst.

Det skal du være opmærksom på

  • Selen er den næstbedste løsning. Rækværk, stillads, skærm og net går forud, og personligt udstyr må efter bekendtgørelsen om bygge- og anlægsarbejde kun vælges, hvor kollektiv beskyttelse ikke med rimelighed kan bruges. Der skal desuden vælges faldhindrende udstyr frem for falddæmpende, hvor det kan lade sig gøre.
  • BFA Bygge og Anlæg skriver, at man aldrig må arbejde alene med falddæmpende udstyr, og at der skal foreligge en beredskabsplan, fordi en person, der hænger i selen, hurtigt kommer til skade. Ved opkald til 112 skal det oplyses, at der er tale om en højderedning.
  • En sele, der har standset et fald, skal kasseres. Udstyret skal desuden kontrolleres før hver brug og efterses af en kompetent person mindst én gang om året. Hvor længe en sele må bruges derudover, sætter fabrikanten selv en grænse for i brugsanvisningen, og Arbejdstilsynets ophævede vejledning og BFA angav hver sin tommelfingerregel.
  • Reglerne gælder arbejde, der udføres for en arbejdsgiver. Går du selv op på dit eget tag, er du ikke omfattet af arbejdsmiljøloven, men faldet er lige langt.

Se også

Kilder