Tagordbogen

Tagordbogen Arbejdet på taget Værktøj og udførelse

faldblok

Også kaldet automatisk fangindretning, selvoprullende livline, selvoprullende line, faldstoptalje, miniblok, yo-yo

En faldblok er en blok med en line, der ruller ud og ind efter brugerens bevægelser. Ved et pludseligt ryk låser mekanismen, og faldet standses efter en kort strækning. Blokken hænger i et forankringspunkt og kobles til D-ringen på en helkropssele. På tage er den et personligt værnemiddel, der først kommer i spil, når taget ikke kan sikres med rækværk, stillads eller net.

Ordet skifter alt efter hvem der taler

Standarden hedder DS/EN 360, og dens danske ord for produktet er automatisk fangindretning. Det var også Arbejdstilsynets ord i den nu bortfaldne vejledning D.5.5 om faldsikring, hvor faldblokken stod opført som en type falddæmper. BFA Bygge & Anlæg skriver faldblok og sætter yo-yo i parentes, mens produkterne i den faldsikringsguide, Bygma udgiver sammen med OS Safety Center, hedder faldstoptalje og miniblok. Hos forhandlerne optræder de også som selvoprullende livliner.

Skellet, der betyder noget, er ikke navnet, men om udstyret er faldhindrende eller falddæmpende. Faldhindrende udstyr holder brugeren væk fra kanten, så et frit fald ikke kan opstå. En faldblok standser et fald, der allerede er begyndt, og hører derfor til den falddæmpende gruppe.

Hvad reglerne kræver på et tag

Reglerne står i bekendtgørelsen om bygge- og anlægsarbejde, som Arbejdstilsynets vejledning om bygge- og anlægsarbejde fortolker. Faldsikringsudstyr kan efter § 37, stk. 4, kun vælges til opgaver, hvor kollektiv beskyttelse som rækværk, skærme og net ikke med rimelighed kan anvendes, og ved tagarbejde kan de kollektive foranstaltninger efter § 38, stk. 8, kun undlades, hvis arbejdet er kortvarigt. Vejledningen skriver desuden, at man så vidt muligt skal vælge faldhindrende udstyr frem for falddæmpende. En faldblok er altså ikke det normale valg, men det, der bliver tilbage, når de andre muligheder er udelukket.

Forankringspunktet til falddæmpende udstyr skal efter Arbejdstilsynets praksis kunne optage et træk på mindst 12 kN, cirka 1.200 kg, mod mindst 6 kN for faldhindrende udstyr. Længden af det frie fald må ikke overstige fabrikantens anvisninger, og pendulsving skal undgås. Ved falddæmpende udstyr skal der foreligge en beredskabsplan for redning efter et fald, fordi der hurtigt opstår skader på en person, der hænger i selen. Arbejdstilsynet sætter ikke tal på, hvor hurtigt. Bygmas guide skriver, at blodomløbet lukkes efter syv til otte minutter.

Placering, frihøjde og kanter

BFA Bygge & Anlæg skriver, at faldblokke normalt altid skal placeres over personens hoved, og at visse fabrikater kan bruges lavere, for eksempel på flade tage, hvis fabrikantens forudsætninger overholdes. Den nødvendige frihøjde under brugeren øges væsentligt ved en placering under hovedhøjde. Det overses ofte på en lav bygning, hvor der ikke er luft nok under fødderne til, at blokken kan nå at bremse.

Fald hen over en tagkant er et problem for sig, fordi linen kan skæres over af kanten. Der findes en europæisk testmetode for fald over skarpe kanter, og en blok må kun bruges vandret eller over kant, hvis fabrikanten har dokumenteret det. Udstyr, der har standset et fald, skal kasseres eller efterses af en kompetent person, før det bruges igen.

Det skal du være opmærksom på

  • Den vejledning, store dele af branchen henviser til, findes ikke længere. AT-vejledning D.5.5-3 om faldsikring bortfaldt 15. december 2025 sammen med 2.4.1 og 2.4.2 om fald fra højden, og stoffet er samlet i AT-vejledningen om bygge- og anlægsarbejde, VEJ nr. 10211 af 9. december 2025. Leverandørsider og undervisningsmateriale citerer stadig D.5.5 som gældende.
  • Kravet om kortvarigt arbejde har mistet sit timetal. Den bortfaldne 2.4.2 skrev cirka fire mandetimer, men i pdf-udgaven af den gældende vejledning står sætningen som «normalt kan udføres på ca. mandetimer», altså uden tal.
  • To falddæmpere i samme system er en fejl. Mange faldblokke har falddæmperen indbygget, og BFA Bygge & Anlæg skriver, at der normalt kun må være én. Kobles en falddæmperline mellem sele og blok, kan den samlede faldlængde blive længere end beregnet.

Se også

  • faldsikringsudstyr. Overbegrebet for sele, line, blok, koblingselementer og forankring.
  • ankerpunkt. Det punkt, blokken hænger i, og som skal kunne optage trækket fra et fald.
  • faldsele. Helkropsselen, som faldblokken kobles til, og som ikke må erstattes af et støttebælte.
  • kollektive sikkerhedsforanstaltninger. Rækværk, stillads og net, der går forud for personligt udstyr.
  • fald fra højden ved arbejde på tage. Den tidligere AT-vejledning 2.4.2, der er ophævet og lagt ind i den nye samlevejledning.
  • livline. Linen mellem sele og forankring, som i en faldblok er rullet op på en tromle.

Kilder