fald fra højden ved arbejde på tage

Navnet på vejledningen holder ikke længere

Branchen kalder reglerne for 2.4.2, og det gjorde Arbejdstilsynet også indtil for nylig. AT-vejledning 2.4.2-1 af 7. februar 2022 bortfaldt den 15. december 2025 sammen med omkring 180 andre vejledninger, og indholdet ligger nu i kapitel 6 og 7 i en samlet AT-vejledning om bygge- og anlægsarbejde, VEJ nr. 10211 af 9. december 2025. Kapitlerne hedder ikke 2.4.2, og den, der leder efter nummeret, ender på en side, der viderestiller til den nye tekst. Reglerne i bekendtgørelsen er derimod ikke ændret ved den lejlighed. Den beslægtede vejledning om fald fra højden på byggepladser, 2.4.1, dækker facader, stilladser og dæk, mens tagvejledningen kun dækker tagbeklædningen og det bærende underlag under den. Spær og bjælker hører ikke med.

Grænserne følger taghældningen

På tage med under 15 graders hældning skal der sættes rækværk eller tilsvarende langs kanten, når tagkanten er mere end 3,5 meter over underlaget. Er der mellem 2 og 3,5 meter, skal der laves en skriftlig vurdering af, om der skal sikres. Kan arbejdet klares uden at komme nærmere end 2 meter til kanten, må rækværket erstattes af en tydelig og holdbar markering, og plastbånd og minestrimler tæller ikke som holdbare.

Fra 15 grader og opefter flytter fokus til tagfoden. Er tagfoden mere end 2 meter over underlaget, og arbejdes der i 5 meter eller derover, skal der stå stillads, skærm eller net ved tagfoden, før arbejdet går i gang. Under 5 meter kræves igen en skriftlig vurdering. Er taget glat, skal der bruges tagstiger uanset højden, medmindre lægterne forsvarligt kan gøre det samme. Fra 34 grader skal der desuden skærme op ad tagfladen, så den lodrette afstand fra arbejdsstedet til nærmeste skærm aldrig overstiger 5 meter, og over 60 grader er den afstand 2 meter. Ved gavle gælder en egen regel. Rækværk, når taget hælder 15 grader eller mere, der arbejdes mindre end 2 meter fra gavlkanten, og der er mere end 2 meter ned. Huller i tagfladen på omkring 30 gange 30 centimeter og derover regnes for nedstyrtningsfare og skal sikres uanset faldhøjden.

Femmeteren, der forsvandt

Indtil reglerne blev ændret med virkning fra 1. januar 2022 kunne grænsen på 3,5 meter ved tagkanten hæves til 5 meter, hvis tagarbejdet foregik på skridsikkert underlag og under gode vind- og vejrforhold. Den mulighed findes ikke længere. I stedet kom zonen mellem 2 og 3,5 meter med krav om skriftlig vurdering, hvilket DI Byggeri beskriver som en stramning i bunden og en formalisering i midten. Undtagelsen med de 5 meter går stadig igen på branchesider og i søgeresultater, og den er forældet.

Kortvarigt arbejde og udstyret i selen

Kollektive foranstaltninger kan undlades, hvis arbejdet er kortvarigt og udføres med egnet faldsikringsudstyr. Vejledningerne fra 2014 og 2022 satte grænsen ved en arbejdsopgave, der normalt kan udføres på cirka 4 mandetimer, og understregede, at en sammenhængende opgave ikke må skæres op i småbidder for at komme under grænsen. Vælges der udstyr, skal forankringspunktet kunne optage 6 kN ved faldhindrende udstyr og 12 kN ved falddæmpende, og ved falddæmpende udstyr skal der foreligge en beredskabsplan for redning, fordi en hængende person hurtigt tager skade.

Det skal du være opmærksom på

• Definitionen af kortvarigt arbejde er ufuldstændig i den gældende tekst. Der står ordret, at kortvarigt arbejde «er en arbejdsopgave, der normalt kan udføres på ca. mandetimer». Tallet er faldet ud i forhold til de to tidligere udgaver, hvor der stod cirka 4 mandetimer. Indtil det er rettet, kan man ikke læse timetallet ud af den vejledning, der gælder.
• Reglerne rækker længere ud, end de fleste tror. Bekendtgørelsen om bygge- og anlægsarbejde gælder, uanset om arbejdet udføres af ansatte, af arbejdsgiveren selv eller af selvstændige uden ansatte, så en enmandsvirksomhed på et tag er omfattet som et sjak. Også husejeren kan få en pligt. Bekendtgørelsen om bygherrens pligter omfatter ethvert bygge- og anlægsarbejde og undtager ikke private bygherrer, og er der to eller flere arbejdsgivere på pladsen samtidig, for eksempel en tømrer og en blikkenslager på samme tag, skal bygherren sikre, at der udpeges en koordinator.
• Et stillads er ikke automatisk en sikring. Stilladsdækket må højst ligge 0,5 meter under tagkanten eller tagfoden, og det skal slutte så tæt til bygningen, at en kugle på 3 centimeter ikke kan falde igennem. Murkroner og sternkanter kan kun tælle som sikring, hvis de er mindst 1 meter høje.

Se også

• fald fra højden på byggepladser. Søstervejledningen, der dækker alt det, som ikke er tag.
• kollektive sikkerhedsforanstaltninger. Rækværk, skærm, net og afspærring, som går forud for sele og line.
• kortvarigt arbejde. Undtagelsen, der tillader faldsikringsudstyr alene.
• markering 2 meter fra tagkant. Alternativet til rækværk på det næsten flade tag.
• gennemstyrtningsfare. Risikoen for at falde gennem taget i stedet for ned fra det.
• tagstige. Det udstyr, reglerne kræver på glatte og stejle tage.

Kilder

• «AT-vejledning om bygge- og anlægsarbejde», VEJ nr. 10211 af 9. december 2025, Arbejdstilsynet, https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2025/10211 (hentet 22. august 2026). Kapitel 6 og 7, herunder definitionen af tag, grænserne ved 15, 34 og 60 grader, kravene til rækværk og skærme, de 30 gange 30 centimeter, stilladsdækkets placering, de 6 og 12 kN, beredskabsplanen og den ufuldstændige sætning om mandetimer.
• «Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde», BEK nr. 2107 af 24. november 2021, Beskæftigelsesministeriet, https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2107 (hentet 22. august 2026). § 1 om anvendelsesområdet, § 37 om kollektive foranstaltninger og § 38 med hældningsgrupperne, gavlreglen og undtagelsen for kortvarigt arbejde.
• «Fald fra højden ved arbejde på tage», At-vejledning 2.4.2, VEJ nr. 9117 af 5. marts 2014, Arbejdstilsynet, https://www.retsinformation.dk/api/pdf/162045 (hentet 22. august 2026). Den historiske mulighed for at hæve 3,5 meter til 5 meter ved skridsikkert underlag og gode vind- og vejrforhold, og formuleringen om cirka 4 mandetimer.
• «Fald fra højden ved arbejde på tage», At-vejledning 2.4.2-1, VEJ nr. 9085 af 7. februar 2022, Arbejdstilsynet, https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2022/9085 (hentet 22. august 2026). Den udgave, der gjaldt indtil december 2025, og som fastholdt de 4 mandetimer.
• «Skrivelse om bortfald af visse AT-vejledninger, anvisninger og meddelelser på Arbejdstilsynets område», SKR nr. 10233 af 12. december 2025, Arbejdstilsynet, https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2025/10233 (hentet 22. august 2026). Bortfaldet af 2.4.2-1 den 15. december 2025.
• «Arbejdstilsynet offentliggør nye AT-vejledninger», Arbejdstilsynet, https://at.dk/nyheder/2025/12/arbejdstilsynet-offentliggoer-nye-at-vejledninger/ (hentet 22. august 2026). Sammenlægningen af omkring 180 vejledninger til 25 og datoen 15. december 2025.
• «Nye regler om tagarbejde», DI Byggeri, https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/nyheder/arkiv/nyheder/2021/12/nye-regler-om-tagarbejde/ (hentet 22. august 2026). Ikrafttrædelsen 1. januar 2022 og beskrivelsen af, hvad der afløste den gamle femmetergrænse.
• «Bekendtgørelse om bygherrens pligter», BEK nr. 117 af 5. februar 2013, Beskæftigelsesministeriet, https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2013/117 (hentet 22. august 2026). § 1 om anvendelsesområdet og § 4 om koordinator, når to eller flere arbejdsgivere er til stede samtidig.
• «Branchevejledning om arbejde på tage», BFA Bygge og Anlæg, april 2023, https://bfa-ba.dk/branchevejledning-om-arbejde-paa-tage/ (hentet 22. august 2026). Branchens egen udlægning med skema til den skriftlige risikovurdering.