Tagordbogen

Tagordbogen Arbejdet på taget Arbejdsmiljø

bygherrens pligter

Også kaldet bekendtgørelse om bygherrens pligter

Bygherrens pligter er de opgaver, arbejdsmiljølovgivningen lægger på den, der betaler for et bygge- eller anlægsarbejde. De handler om at koordinere sikkerheden mellem de virksomheder, der arbejder på pladsen, ikke om at føre tilsyn med den enkelte håndværkers arbejde. Reglerne står i bekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 2013 om bygherrens pligter med senere ændringer. På en tagudskiftning på et parcelhus er bygherren husejeren selv.

Hvad der udløser pligterne

Bekendtgørelsen definerer bygherren som den fysiske eller juridiske person, for hvis regning arbejdet udføres (§ 2). Det kan lige så godt være en enkeltperson som et selskab. Pligterne til at udpege en koordinator træder i kraft ved ethvert bygge- og anlægsarbejde, hvor to eller flere arbejdsgivere forventes at være til stede på byggepladsen samtidigt (§ 4), og § 3 slår fast, at virksomheder uden ansatte tæller med. Et enmandsfirma på stilladset er altså den ene af de to.

Det er samtidigheden, der tæller, ikke kontrakten. Om stilladsfirmaet er hyret direkte af husejeren eller sidder som underentreprenør under tagentreprenøren, ændrer ikke ved, at der er to arbejdsgivere på taget samme dag. Arbejdstilsynets vejledning fra december 2025 skriver tilsvarende, at tidsplanen i planen for sikkerhed og sundhed skal tage højde for alle arbejdsgiveres arbejde uanset kontraktforholdene. Pligternes omfang følger derimod bemandingen. Bekendtgørelsen kalder pladser med færre end 5 personer samtidigt for små, 5 til 10 for mellemstore og flere end 10 for store (§ 1, stk. 2 til 4).

Fællesområderne er det, tagsagen handler om

Kernen i pligterne er § 13. Bygherren skal afgrænse, hvor og hvornår der er flere virksomheder på pladsen samtidig, og aftale med hver enkelt arbejdsgiver, hvem der etablerer, vedligeholder og fjerner de enkelte sikkerhedsforanstaltninger i fællesområderne. Den samme foranstaltning må ikke aftales med to forskellige arbejdsgivere samme sted på samme tid. På en tagsag er det stilladset, adgangsvejene og rækværket ved tagfoden, det drejer sig om, og det er her, det går galt, når tagdækkeren bruger et stillads, ingen har aftalt at ændre, efter at stilladsfirmaet er kørt.

Den nu bortfaldne AT-vejledning 25.6 nævnte udtrykkeligt sikring mod nedstyrtning ved tagarbejde på sin liste over fælles sikkerhedsforanstaltninger. Den nye AT-vejledning om bygherrens pligter fra 9. december 2025 har ingen tilsvarende liste og vejleder slet ikke om § 13. Reglen er den samme, men den officielle eksempelsamling er væk.

Særligt farligt arbejde, journal og anmeldelse

På små og mellemstore pladser skal der kun laves en plan for sikkerhed og sundhed, hvis arbejdet er omfattet af bilag 1 om særligt farligt arbejde. Bilag 1 nævner ikke tage, men taler i nr. 1 om særlig alvorlig risiko for at styrte ned og i nr. 2 om stoffer med lovkrav om sundhedskontrol. Branchefællesskabets pjece til parcelhusejere bruger fjernelse af tagplader med asbest som sit eksempel, og Bolius skriver det samme. Planen skal efter Arbejdstilsynets praksis kun dække det farlige arbejde og den periode, det står på. Bygherren skal desuden lade koordinatoren føre en journal over de forhold, der skal tages hensyn til ved fremtidige arbejder på bygningen, for eksempel hvor faldsikringens forankringer sidder. Anmeldelse til Arbejdstilsynet efter § 21 udløses først ved over 30 arbejdsdage med mindst 20 ansatte samtidigt eller ved over 500 manddage, og den grænse nås aldrig på et enfamiliehus. Hyrer bygherren et udenlandsk firma til taget, følger der en pligt med som hvervgiver. Er der ikke modtaget dokumentation for RUT-anmeldelsen, skal Arbejdstilsynet kontaktes senest 3 dage efter, at arbejdet er gået i gang, jf. udstationeringslovens § 7 d, stk. 2.

Det skal du være opmærksom på

  • Ansvaret kan ikke købes væk. Bygherren kan lade rådgiveren eller håndværksmesteren udføre opgaverne, men det juridiske ansvar bliver hos bygherren. Det står både i Arbejdstilsynets vejledning fra december 2025 og i branchefællesskabets pjece til parcelhusejere. Overtrædelse af §§ 4 til 22 straffes efter § 25 med bøde eller fængsel indtil 2 år.
  • Kilderne placerer journalen forskelligt. Bekendtgørelsens § 10, nr. 3 stiller kravet uden den undtagelse for små og mellemstore pladser, der udtrykkeligt gælder for planen for sikkerhed og sundhed i nr. 2. Branchefællesskabets håndbog for 2025 lister derimod journalen blandt de pligter, der udløses, når mindst to virksomheder tilsammen har flere end ti personer på pladsen.
  • Ordet dækker to forskellige regelsæt. Arbejdstilsynet bruger bygherrens pligter om koordineringen af sikkerhed og sundhed. I kommunen og hos rådgiverne bruges det også om pligterne efter byggeloven og bygningsreglementet, hvor ansøgningen om byggetilladelse skal signeres digitalt af ejeren efter BR18 § 9. De to sæt pligter har hverken samme hjemmel eller samme myndighed bag sig.

Se også

Kilder