Tagordbogen

Tagordbogen Arbejdet på taget Arbejdsmiljø

særligt farligt arbejde

Særligt farligt arbejde er en juridisk kategori i arbejdsmiljøreglerne og ikke en beskrivelse af, hvor farligt et arbejde føles. Ordet dækker de arbejdstyper, der står på en liste i bilag 1 til bekendtgørelsen om bygherrens pligter og i bilag 1 til bekendtgørelsen om bygge- og anlægsarbejde. Hører et arbejde ind under listen, udløser det to skriftlige pligter hos hver sin part. Bygherren skal sørge for en plan for sikkerhed og sundhed, uanset hvor lille byggepladsen er, og arbejdsgiveren skal lave en skriftlig vurdering af, hvordan arbejdet kan udføres forsvarligt.

De ti punkter og en liste, der er lukket i Danmark

Bilag 1 har ti punkter. Punkt 1 er arbejde med særlig alvorlig risiko for at blive begravet, synke ned eller styrte ned. Punkt 2 er arbejde med kemiske eller biologiske stoffer, som enten udgør en særlig fare eller indebærer lovkrav om sundhedskontrol. Derefter følger ioniserende stråling, arbejde nær højspændingsledninger, drukningsfare, brønde og tunneler, dykkerarbejde, trykkammer, sprængstoffer og montering eller demontering af tunge præfabrikerede elementer. På et tag er det i praksis punkt 1 og punkt 2, der er i spil.

Punkterne er hentet fra bilag II i direktiv 92/57/EØF om midlertidige og mobile byggepladser, men med en forskel, der betyder noget. Direktivets bilag hedder udtrykkeligt en ikke-udtømmende liste, mens de danske bilag gengiver punkterne uden det forbehold. BFA Bygge og Anlæg beskriver det som en lukket liste i Danmark og en åben liste i EU-direktivet. Selv stavemåden vakler mellem de to danske bekendtgørelser. Bygherrebekendtgørelsens bilag hedder «Liste over særlig farligt arbejde», mens bilaget i bekendtgørelsen om bygge- og anlægsarbejde hedder «Liste over særligt farligt arbejde».

To dokumenter og to ansvarlige

Bygherrens pligt står i § 10, nr. 2 i bekendtgørelsen om bygherrens pligter. Planen for sikkerhed og sundhed skal indeholde specifikke foranstaltninger om særligt farligt arbejde, og på små og mellemstore byggepladser, altså under 5 personer og 5 til 10 personer samtidigt, skal der kun laves en plan, når arbejdet er omfattet af bilag 1. Det er den regel, der kan ramme et parcelhus, hvor 10-personers-grænsen aldrig nås.

Entreprenørens pligt står i § 7, stk. 2 i bekendtgørelsen om bygge- og anlægsarbejde. Består arbejdet kun delvist af bilag 1-arbejde, skal vurderingen kun dække den del. Er der flere arbejdsgivere, skal hver enkelt efter stk. 3 sørge for, at vurderingerne samordnes. BFA's vejledning til byggeprocessen beskriver den praksis, at koordinatoren sætter en frist for entreprenørens vurdering, så den kan behandles på et sikkerhedsmøde, før arbejdet går i gang.

Er en almindelig tagsag omfattet

Bilag 1 nævner hverken tage eller asbest. Koblingen til asbest går gennem punkt 2 og lovkravet om sundhedskontrol, for asbestbekendtgørelsens § 40 giver ansatte ret til en helbredsundersøgelse, inden asbestarbejde påbegyndes, og mindst hvert tredje år derefter. BFA's pjece til parcelhusejere bruger da også fjernelse af tagplader med asbest som sit eksempel på særligt farligt arbejde.

Ved nedstyrtning er billedet mere uklart. Punkt 1 kræver særlig alvorlig risiko, ikke bare nedstyrtningsfare, og BFA refererer fra et møde med Arbejdstilsynet, at tilsynet vurderer konkret ud fra alvorligheden af en mulig skade, og at tidligere konkretiseringer i branchevejledninger ikke længere gælder. Ét sted er praksis dog fastlagt. Arbejde med rappellingudstyr i bygge- og anlægsbranchen er efter Arbejdstilsynets administrative praksis omfattet af reglerne om særligt farligt arbejde.

Det skal du være opmærksom på

  • § 38 om arbejde på tage kræver en skriftlig vurdering, når tagkanten er mellem 2 og 3,5 meter over underlaget på flade tage, og når der arbejdes under 5 meters højde på tage med 15 grader eller mere. Bestemmelsen henviser til § 7, stk. 2, altså til vurderingsformen for særligt farligt arbejde. Om henvisningen betyder, at tagarbejdet dermed er bilag 1-arbejde med krav om PSS, eller om den kun låner dokumentformen, forklarer Arbejdstilsynets vejledning om bygge- og anlægsarbejde fra 9. december 2025 ikke. Vejledningen citerer bestemmelsen og går videre.
  • Den projekterende arbejder med en anden og længere liste. Bilag 1 til bekendtgørelsen om projekterendes og rådgiveres pligter har 14 punkter om særlige risici plus en liste over andre særlige forhold, og punkt 2 er der udvidet med risiko for udslip. Noget skal altså beskrives i projektmaterialet, uden at det af den grund udløser krav om plan for sikkerhed og sundhed.
  • Mange bygherrer udvider listen i deres eget udbudsmateriale, for eksempel med trafik eller arbejde ved spor. Det er en kontraktbestemmelse og ikke en udvidelse af bekendtgørelsen, og entreprenøren bør spørge, hvad bygherren har defineret ud over lovens ti punkter.

Se også

Kilder