Tagordbogen

Tagordbogen Arbejdet på taget Arbejdsmiljø

kollektive sikkerhedsforanstaltninger

Også kaldet kollektiv sikring, foranstaltninger til kollektiv beskyttelse

Kollektive sikkerhedsforanstaltninger er den sikring mod nedstyrtning, der virker for alle på arbejdsstedet, uden at den enkelte skal huske at spænde sig fast. Det er rækværk, stillads, skærm, net, overdækning og afspærring. Reglerne kræver, at den slags sikring vælges først. Personligt faldsikringsudstyr må kun vælges til opgaver, hvor kollektiv sikring ikke med rimelighed kan anvendes på grund af arbejdets art og karakter.

Tre ord for den samme ting

Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde bruger ordet kollektive sikkerhedsforanstaltninger i § 37 og § 38. Bekendtgørelse om arbejdets udførelse kalder det samme princip «vedtagelse af foranstaltninger til kollektiv beskyttelse frem for foranstaltninger til individuel beskyttelse» i sin liste over de almindelige forebyggelsesprincipper. På Arbejdstilsynets egen hjemmeside og i BFA Bygge & Anlægs materiale hedder det i stedet kollektiv sikring, og det er den korte form, tagfolk bruger indbyrdes. Indholdet er ens, men den, der leder efter det juridiske krav, skal lede efter det lange ord.

Hvad der tæller som kollektiv sikring

Bekendtgørelsens § 37, stk. 1, nævner rækværk, skærme og net. Arbejdstilsynets vejledning om bygge- og anlægsarbejde regner desuden stillads, afspærring og overdækning med og skriver, at de foranstaltninger går forud for individuel beskyttelse. Et rækværk skal mindst bestå af håndliste, knæliste og fodliste. Vejledningen henviser til DS/EN 13374 om midlertidige rækværk og oplyser, at klasse A med åbninger på højst 47 cm i de fleste tilfælde passer til tagflader med hældning op til 10 grader, mens klasse B med åbninger på højst 25 cm i de fleste tilfælde passer op til 15 grader. Murkroner og sternkanter tæller kun som sikring, hvis de i højde, styrke og udformning svarer til et rækværk, og efter Arbejdstilsynets praksis er de mindst 1 meter høje. Bruges et stillads som sikring ved tagkant, må stilladsdækket højst ligge 0,5 meter under den øverste del af tagkanten. Sikkerhedsnet er en særlig størrelse. Vejledningen skriver, at nettet ikke sikrer mod nedstyrtning, men alene afbøder et fald, og at det bruges, hvor mere sikre metoder ikke er mulige.

Hvornår kravet udløses på et tag

Grænserne står i § 38 og følger taghældningen. Ved hældning under 15 grader skal der opsættes rækværk eller lige så effektiv sikring, hvor tagkanten er mere end 3,5 meter over underlaget. Ligger tagkanten mellem 2 og 3,5 meter, skal der laves en skriftlig vurdering af, om der skal sikres. Kan arbejdet udføres uden at komme nærmere end 2 meter til tagkanten, kan rækværket erstattes af en tydelig og holdbar markering, og så må ingen færdes uden for markeringen. Ved hældning på 15 grader og derover skal der sættes stillads, skærm eller net ved tagfoden, når tagfoden er mere end 2 meter over underlaget, og der vil blive arbejdet eller færdedes i 5 meter eller derover. Kravene skærpes ved 34 og 60 grader. Uanset tallene skal der sikres ved mindre faldhøjde, hvis arbejdets art, vejrforholdene eller tagfladens art gør faren særlig.

Undtagelsen og hvem der skal sørge for sikringen

Kollektive sikkerhedsforanstaltninger kan undlades, hvis arbejdet er kortvarigt og udføres med egnet faldsikringsudstyr. Det er den eneste undtagelse i § 38, og den er smallere, end den lyder, fordi en sammenhængende opgave ikke må deles op i små arbejdsprocesser for at komme under grænsen. Pligten ligger hos arbejdsgiveren, men bekendtgørelsen gælder, uanset om arbejdet udføres af ansatte, af arbejdsgiveren selv eller af selvstændige uden ansatte. Er der flere virksomheder på pladsen, skal bygherren aftale, hvem der etablerer, vedligeholder og fjerner sikringen i fællesområderne, og bygherren må ikke aftale den samme foranstaltning med flere arbejdsgivere samme sted på samme tid. Det er grunden til, at stilladset som regel er en post hos én entreprenør og slet ikke nævnt i de andres tilbud.

Det skal du være opmærksom på

  • Grænsen for kortvarigt arbejde er i praksis afgørende for, om der skal stillads op, og kilderne står ikke ens. Arbejdstilsynets hjemmeside skriver, at kortvarigt arbejde normalt kan udføres på ca. 4 mandetimer. I den offentliggjorte vejledning, VEJ nr. 10211 af 9. december 2025, mangler tallet i selve sætningen, der lyder «der normalt kan udføres på ca. mandetimer». Den, der vil dokumentere grænsen over for en kunde eller et tilsyn, har altså kun hjemmesiden at pege på.
  • Et sikkerhedsnet er ikke en genvej uden om rækværk og stillads. Efter Arbejdstilsynets vejledning standser nettet ikke faldet i at ske, det afbøder det, og det skal monteres så tæt op under arbejdsstedet, at den faldne ikke rammer bygningsdele.
  • Afspærring i stedet for rækværk gælder kun tage under 15 grader og kun, hvis arbejdet reelt kan udføres længere end 2 meter fra tagkanten. Skal nogen ud til kanten efter en tagsten eller en rende, holder løsningen ikke.

Se også

  • rækværk. Den mest udbredte kollektive foranstaltning og den, kravene beskriver mest detaljeret.
  • stillads. Bruges både som arbejdsplads og som sikring, og skal så ligge tæt op ad tagkanten.
  • sikkerhedsnet. Afbøder et fald i stedet for at hindre det, og tæller derfor anderledes.
  • faldsikringsudstyr. Det personlige alternativ, der først må vælges, når kollektiv sikring ikke kan bruges.
  • kortvarigt arbejde. Den ene undtagelse, hvor kollektiv sikring kan undlades.
  • plan for sikkerhed og sundhed. Her står det, hvem der skal etablere og fjerne sikringen i fællesområderne.

Kilder