Tagordbogen

Tagordbogen Arbejdet på taget Arbejdsmiljø

arbejdspladsvurdering

Også kaldet APV

En arbejdspladsvurdering, i daglig tale APV, er den lovpligtige proces, hvor en arbejdsgiver sammen med de ansatte afdækker arbejdsmiljøet, vurderer risiciene og skriver en handlingsplan for de problemer, der ikke kan løses med det samme. Pligten gælder alle virksomheder med mindst én ansat, også et tomandstagfirma. APV'en handler om virksomhedens arbejde som helhed, ikke om den enkelte tagsag.

Fire elementer og en skriftlig handlingsplan

Reglerne står i bekendtgørelse nr. 608 af 29. juni 2026 om systematisk arbejdsmiljøarbejde, der trådte i kraft 1. juli 2026 og ophævede bekendtgørelse nr. 65 af 22. januar 2024. Arbejdsgiveren vælger selv metode, men behandlingsmåden skal være skriftlig, og fire elementer skal indgå efter § 2, stk. 2. Det er en risikovurdering på grundlag af en afdækning af arbejdsmiljøforholdene, en inddragelse af sygefraværet, en skriftlig handlingsplan og en opfølgning på, om løsningerne virkede. Handlingsplanen skal beskrive problemernes art, alvor, omfang og årsager samt hvornår og hvordan de løses, og hvem der har ansvaret.

Efter § 2, stk. 3, skal der gennemføres en APV-proces, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoderne eller arbejdsprocesserne, og virksomhedens arbejdsmiljøforhold skal under alle omstændigheder afdækkes mindst hvert tredje år. Handlingsplanen skal efter § 2, stk. 7, findes i virksomheden og være til rådighed for ledere, ansatte og Arbejdstilsynet. Efter § 3 skal arbejdsmiljøorganisationen deltage i hele processen og dokumentere det ved at påtegne handlingsplanen. Hvor der ikke er krav om en arbejdsmiljøorganisation, gør de ansatte det samme.

APV'en følger med op på taget

Et tagfirma arbejder næsten aldrig der, hvor firmaet har adresse. Arbejdstilsynets vejledning siger, at arbejdet på det skiftende eller midlertidige arbejdssted skal med i hele APV-processen, men at man kan tage udgangspunkt i de generelle arbejdsfunktioner, når arbejdet udføres ens fra plads til plads. Særlige forhold på en bestemt plads skal inddrages, og de kan fremgå af udbudsmaterialet eller af bygherrens plan. Kører firmaet en selvstændig APV-proces for en byggeplads, er det nok, at handlingsplanen er tilgængelig dér. Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg tilføjer, at den med fordel sendes til byggeledelsen, hvis den har betydning for pladsens plan for sikkerhed og sundhed.

Branchefællesskabets faktablad om APV for tagdækning peger på tre arbejdsmiljøproblemer i faget. Det er tunge løft og dårlige arbejdsstillinger, blandt andet ved håndtering af tagpap, risiko for ulykker ved fald og nedstyrtning, og sundhedsskadelige dampe fra asfaltmaterialer. En række områder stiller desuden yderligere krav til APV'en, blandt andet særligt farligt arbejde, unges arbejde og kemiske agenser.

Hvor teksten om APV er blevet af

Selve kravene står i bekendtgørelsen, men vejledningen om dem er i skred. Arbejdstilsynets udførlige APV-vejledning, VEJ nr. 9053 af 31. januar 2024, er markeret som historisk på Retsinformation. Den nye AT-vejledning, VEJ nr. 10209 af 9. december 2025, gælder fra 15. december 2025 og handler om oplæring, instruktion, tilsyn og samarbejde. Den nævner APV i indledningen, men har intet kapitel om arbejdspladsvurdering, og Arbejdstilsynets egen side om krav til APV'en linker til den under den gamle vejlednings titel. Den mest detaljerede offentlige gennemgang af APV-processen står altså i et dokument, staten selv har trukket tilbage.

Det skal du være opmærksom på

  • En APV er ikke et bevis for, at netop dit tagarbejde er planlagt forsvarligt. Den hører til virksomheden, ikke til sagen, og det er instruktionen af folkene, på større pladser planen for sikkerhed og sundhed, der skal beskrive sikringen mod nedstyrtning. Bekendtgørelsen giver handlingsplanen til ledere, ansatte og Arbejdstilsynet, ikke til kunden.
  • Kilderne beskriver treårskravet forskelligt. Branchefællesskabets generelle APV-side gengiver bekendtgørelsens ordlyd om, at forholdene skal afdækkes mindst hvert tredje år. Fagets eget faktablad om tagdækning, udgivet i 2018 under det gamle navn Branchearbejdsmiljørådet, skriver derimod, at APV'en skal laves mindst hvert tredje år eller ved nye maskiner og arbejdsmetoder, og opregner fire faser, der hedder problemer, årsager, løsninger og opfølgning. Sygefravær indgår ikke i det skema. Dansk Håndværks vejledning til medlemmerne nævner ikke treårskravet.
  • Har firmaet ingen ansatte, er der ingen APV-pligt, for § 2, stk. 6, forudsætter mindst én ansat. Enkeltmandsvirksomheden på taget er stadig omfattet af arbejdsmiljølovens regler om arbejde på byggepladser.

Se også

Kilder