Tagordbogen

Tagordbogen Arbejdet på taget Arbejdsmiljø

plan for sikkerhed og sundhed

Også kaldet PSS

En plan for sikkerhed og sundhed er det dokument, der beskriver, hvordan sikkerheden er tilrettelagt på en byggeplads, hvor flere virksomheder arbejder. Den forkortes PSS og er bygherrens ansvar, selv om det i praksis er arbejdsmiljøkoordinatoren, der skriver den. Planen er et styringsredskab for fællesarealerne, ikke en instruktion til den enkelte håndværker. Den skal være tilgængelig på pladsen og holdes ajour, mens arbejdet står på.

Hvornår der skal laves en plan

Kravet står i § 10 i bekendtgørelse om bygherrens pligter. Bekendtgørelsen deler byggepladser op efter, hvor mange der er beskæftiget samtidigt. Færre end 5 personer er en lille plads, 5 til 10 er en mellemstor, og flere end 10 er en stor plads (§ 1, stk. 2 til 4). På store pladser skal der altid laves en plan. På små og mellemstore pladser skal der kun laves en plan, når arbejdet er omfattet af bilag 1 om særligt farligt arbejde.

Det er den anden halvdel af reglen, der er den vigtige på en tagsag. Gengives kravet kun som 10-personers-grænsen, lyder det som noget, der aldrig rammer et parcelhus, og den grænse nås da heller ikke på et enfamiliehus. Til gengæld udløser særligt farligt arbejde kravet, uanset hvor lille pladsen er. Planen skal senest foreligge, når det særligt farlige arbejde sættes i gang, og efter Arbejdstilsynets praksis skal den kun dække det farlige arbejde, dets grænseflader til de øvrige opgaver og den periode, det står på. Der er altså ikke krav om detailtidsplan for hele byggeriet, fordi der skal skiftes en asbestplade.

Hvad planen indeholder

Bilag 3 til bekendtgørelsen lister indholdet. Planen skal rumme en organisationsplan, en byggepladstegning og en tidsplan, en angivelse af færdselsområder, af de områder hvor flere arbejdsgivere arbejder, og af de fælles sikkerhedsforanstaltninger i fællesområderne. Dertil kommer afgrænsning af områder med særlige risici, en procedure for løbende kontrol og de specifikke foranstaltninger ved særligt farligt arbejde. Byggepladstegningen skal blandt andet vise adgangs-, transport- og flugtveje samt kran, hejs og stilladser, og tidsplanen skal vise, i hvilke perioder det særligt farlige arbejde foregår.

På en tagudskiftning er det stilladset, adgangsvejen til taget, rækværket ved tagfoden og containerpladsen, der fylder i planen. Efter § 13, stk. 3 skal det fremgå, hvem der til hvert tidspunkt opstiller, vedligeholder og fjerner de fælles foranstaltninger. Det er præcis det punkt, der svigter, når tagdækkeren møder ind til et stillads, som stilladsfirmaet har ændret, uden at nogen har aftalt hvem der bagefter kontrollerer det.

Hvem der bruger ordet

Arbejdstilsynet og bekendtgørelsen skriver plan for sikkerhed og sundhed helt ud. I byggeriet siger man PSS, og på store sager er PSS blevet et selvstændigt udbudsbilag, som entreprenørerne skriver under på. Ordet bruges også bredere i branchen end i reglerne, for eksempel om mappen med APV'er, stilladsopstillingsattester og beredskabsplaner. Reglerne stiller kun krav til det, bilag 3 nævner.

Det skal du være opmærksom på

  • Vejledningsgrundlaget skiftede 15. december 2025. AT-vejledning 25.6 om plan for sikkerhed og sundhed er ophævet og erstattet af AT-vejledning om bygherrens pligter. Den gamle vejledning skrev udtrykkeligt, at planen på små og mellemstore pladser forudsatte mindst to virksomheder på pladsen samtidig. Det forbehold står ikke i den nye vejledning, som blot gengiver bekendtgørelsens ordlyd om, at der skal laves en plan, når arbejdet er omfattet af bilag 1. Selve bekendtgørelsen er ikke ændret på det punkt.
  • Bilag 1 nævner hverken tage eller asbest ved navn. Listen taler om særlig alvorlig risiko for at styrte ned og om stoffer med lovkrav om sundhedskontrol. Branchefællesskabets pjece til parcelhusejere og Bolius bruger begge fjernelse af tagplader med asbest som skoleeksemplet på særligt farligt arbejde. Om et almindeligt tagarbejde med nedstyrtningsfare i sig selv er omfattet, står der ikke noget entydigt om nogen af stederne, og det er derfor en konkret vurdering fra sag til sag.
  • Planen fritager ikke håndværksfirmaet. Arbejdstilsynets vejledning slår fast, at planen ikke skal beskrive de konkrete foranstaltninger ved arbejdets udførelse, som påhviler den enkelte arbejdsgiver. Ved særligt farligt arbejde skal arbejdsgiveren desuden selv lave en skriftlig vurdering af arbejdets udførelse. To dokumenter, to ansvarlige.

Se også

Kilder