Tagordbogen

Tagordbogen Arbejdet på taget Arbejdsmiljø

skærm

Også kaldet tagskærm, opsamlingsskærm

En skærm er en fast, lodret afskærmning, der sættes op ved tagfoden eller op ad tagfladen, så en person, der glider eller falder på taget, bliver standset. Skærmen er ikke det samme som et rækværk. Et rækværk skal forhindre, at nogen går ud over kanten, mens en skærm skal kunne tage imod en krop, der allerede er i bevægelse ned ad et skråt tag. Ordet bruges også om den afdækning, der forhindrer materialer i at falde ned fra et stillads.

Hvad reglen kræver ved tagfoden

Skærm er et ord, lovgivningen selv bruger. Bekendtgørelsen om bygge- og anlægsarbejde § 38, stk. 1, nr. 2 kræver, at der ved taghældning på 15 grader eller derover anbringes stillads, skærm, net eller lignende ved tagfoden, hvis tagfoden er mere end 2 meter over det omgivende underlag, og der samtidig arbejdes eller færdes i en højde af 5 meter eller derover. Formuleringen er, at det skal kunne standse fald af personer med sikkerhed. Ligger tagfoden mere end 2 meter oppe, men arbejdet foregår under 5 meter, skal der laves en skriftlig vurdering af, om der skal sikres.

Ved 34 grader og derover kommer der skærme op ad selve tagfladen, så den lodrette afstand fra det sted, der arbejdes fra, til nærmeste skærm aldrig overstiger 5 meter. Over 60 grader er den afstand skåret ned til 2 meter. Ved gavle er det derimod et rækværk og ikke en skærm, der er den normale løsning.

Klasse B og klasse C

Arbejdstilsynet henviser til standarden DS/EN 13374 om midlertidige rækværk. Skærme ved tagfoden skal efter tilsynets administrative praksis mindst udføres som klasse B eller klasse C, afhængigt af den lodrette faldhøjde ned ad tagfladen. En klasse B-skærm har hånd-, knæ- og fodliste med åbninger på højst 25 cm, og den regnes normalt for tilstrækkelig op til 30 graders hældning, og fra 30 til 34 grader hvis faldhøjden ned ad taget ikke overstiger 2 meter. Over den grænse peger vejledningen på en klasse C-skærm, hvor åbningerne højst er 10 cm.

Skærmen skal være mindst 1 meter høj målt over tagfladen og stå i en vinkel på 80 til 90 grader på tagfladen. Den skal kunne optage dynamisk last, og AT-vejledningen angiver mindst 1.100 J i bunden for klasse B og mindst 2.200 J for klasse C, med 500 J øverst i begge tilfælde. Afprøvningen sker med en testcylinder på 75 kg, cirka 1 meter lang og cirka 300 mm i diameter, der rulles 5 meter ned ad en rampe på 60 grader og derefter skal hvile mod skærmen i tre minutter.

Skærm på stilladset

I praksis er skærmen ved tagfoden ofte selve stilladset, opgraderet med det, branchen kalder en kasseskærm. Stilladsdækket må højst ligge 0,5 meter under overkanten af tagfoden, og rækværket suppleres indvendigt med krydsfinerplader på mindst 12 mm eller tilsvarende, så det svarer til en klasse B- eller C-skærm. Stilladsdækket skal samtidig slutte så tæt, at en kugle på 3 cm ikke kan falde igennem. DI's Stilladssektion skriver direkte, at net eller plast uden på stilladset ikke kan erstatte kasseskærmen. Net og plast hører til den anden opgave, nemlig at holde på nedfaldende materialer, og BFA Bygge & Anlæg bruger her ordet tagskærm om en tættere beklædning, der opsættes, hvor der er særlig fare for, at materialer eller værktøj falder ned.

Det skal du være opmærksom på

  • Arbejdstilsynets korte informationsark om tagarbejde skriver «tæt skærm» ved tagfoden. AT-vejledningen kræver kun den tætte udgave, altså klasse C med åbninger på højst 10 cm, når faldhøjden ned ad tagfladen er stor nok. Tætheden er heller ikke det afgørende. En skærm kan se lukket ud og alligevel være for svag, fordi den ikke kan optage den dynamiske belastning fra en krop i fart.
  • Vejledningsgrundlaget skiftede 15. december 2025. AT-vejledning 2.4.1 om fald fra højden på byggepladser og 2.4.2 om fald fra højden ved arbejde på tage er ophævet og erstattet af AT-vejledning om bygge- og anlægsarbejde, VEJ nr 10211 af 9. december 2025. Talværdierne er de samme, men mange branchesider og tilbud henviser stadig til de gamle numre. Den ophævede vejledning skrev udtrykkeligt, at reglerne også gælder for selvstændige og for arbejdsgiveren selv. Den nye vejledning taler kun om arbejdsgivere og ansatte.
  • Researchlitteraturen kalder ordet «opsamlingsskærm». Det ord bruges hverken af Arbejdstilsynet eller af BFA Bygge & Anlæg, som skriver skærm, tagskærm og kasseskærm. Bland det heller ikke sammen med klimaskærm, der betyder noget helt andet, nemlig bygningens ydre lag mod vejret.

Se også

  • kasseskærm. Den konkrete udgave på et stillads, hvor dæk og rækværk klædes med plader.
  • rækværk. Sikringen mod at gå ud over en kant, med lavere krav til styrke end en skærm ved tagfoden.
  • kollektive sikkerhedsforanstaltninger. Den kategori, skærmen hører til, og som går forud for personligt faldsikringsudstyr.
  • sikkerhedsnet. Nettet standser ikke faldet, det afbøder det, og bruges derfor kun hvor bedre løsninger ikke kan lade sig gøre.
  • tagfod. Det sted på tagfladen, skærmen normalt placeres ved.
  • klimaskærm. Det andet og helt uafhængige skærm-ord i byggeriet.

Kilder