Tagordbogen

Tagordbogen Arbejdet på taget Arbejdsmiljø Tagtilbehør og sikkerhed

ankerpunkt

Også kaldet forankringspunkt, fastgørelsespunkt

Et ankerpunkt er det faste punkt i bygningen eller konstruktionen, som en person hægter sit faldsikringsudstyr fast i. Det kan være en krog, en øjebolt, en beslagplade skruet i spærene eller en wire eller skinne, man glider langs. Punktet afgør, om resten af udstyret overhovedet virker, for sele, line og falddæmper er ligegyldige, hvis forankringen river sig løs. Ankerpunkter findes både som midlertidigt udstyr, der tages med hjem igen, og som fast montage, der bliver siddende på taget mellem opgaverne.

Hvad punktet skal kunne holde til

Arbejdstilsynets gældende vejledning om bygge- og anlægsarbejde skelner mellem to situationer. Til faldhindrende udstyr, altså udstyr der holder personen væk fra kanten, så et frit fald slet ikke kan ske, skal forankringspunktet efter Arbejdstilsynets praksis kunne optage et træk på mindst 6 kN, hvad der svarer til cirka 600 kg. Til falddæmpende udstyr, der først virker, når faldet er i gang, er kravet mindst 12 kN, altså cirka 1.200 kg. Vejledningen skriver samtidig, at det er fabrikantens anvisning for det konkrete udstyr, der afgør, hvilke kræfter punktet skal kunne optage, og at forankringspunkter skal kontrolleres inden brug samt efterses og vedligeholdes.

BFA Bygge og Anlæg bruger ordet ankerpunkt og nævner kun tallet 12 kN for falddæmpende udstyr. De 6 kN til faldhindrende udstyr står ikke i branchevejledningen, og det er forklaringen på, at 12 kN i praksis bliver gentaget som ét enkelt tal for alting hos forhandlere og på kursusmateriale.

Ordet er på vej ud af myndighedsteksten

Den definition, hele branchen citerer, står i At-vejledning D.5.5-3 om faldsikring. Den skrev, at et ankerpunkt fastholder faldsikringsudstyret og skal kunne optage en kraft fra styrt på minimum 12 kN, at et ankerpunkt for eksempel er en murkrog, en øjebolt, et treben eller et glidesystem med ankerline af stålwire eller skinne, at installationsrør, radiatorer og lignende ikke må bruges, og at punktet skal sidde højere end brugeren og ikke bør overstige 30 grader til siderne. Den vejledning bortfaldt den 15. december 2025 sammen med en lang række andre. Teksten, der afløste den, bruger slet ikke ordet ankerpunkt. Den skriver forankringspunkt i afsnittet om faldsikringsudstyr og fastgørelsespunkt i afsnittet om tagarbejde, uden at forklare, at det er det samme. Så myndigheden har to ord for tingen, håndværkeren og leverandøren har et tredje, og den mest udbredte danske definition af ordet er formelt set ophævet.

På taget er det underlaget, der afgør sagen

Et ankerpunkt er ikke stærkere end det, det er skruet fast i. På et tag skal fastgørelsen ned i den bærende konstruktion, altså spær, åse, betondæk eller stålprofil, og ikke i lægter, undertag eller tagdækning. Gennemføringen skal tætnes, og det er her, montagefejlene sidder. Faldsikringsfirmaet TL Safety nævner som typiske fejl forkert boltdimension, manglende momenttilspænding, fastgørelse i et ikkebærende lag og utætte gennemføringer, og firmaet peger på, at ombygninger som nye ovenlys, solceller eller ekstra isolering kræver, at ankerpunkterne vurderes igen, også når de ser hele ud. Fabrikantens brugsanvisning bestemmer resten. Combisafes danske brugsvejledning for et forankringspunkt efter EN 795:2012 type B fastslår for eksempel, at systemet kun må bruges af én person ad gangen, at der skal foreligge en redningsplan for området, og at eftersyn skal foretages mindst en gang årligt af en kompetent medarbejder. Eftersynsfirmaet Safework angiver det samme interval for fast monterede ankerpunkter som for personligt udstyr, altså mindst hver tolvte måned.

Det skal du være opmærksom på

  • Ankerpunktet giver ikke lov til at arbejde med sele frem for rækværk. Efter reglerne må faldsikringsudstyr kun vælges, hvor kollektive sikkerhedsforanstaltninger ikke med rimelighed kan bruges, eller hvor tagarbejdet er kortvarigt. Her er kilderne ikke helt enige om målestokken. Arbejdstilsynets tidligere tekster skrev cirka 4 mandetimer, BFA Bygge og Anlæg skriver en samlet arbejdstid på højst cirka 4 timer, og i den gældende vejledning fra december 2025 er selve tallet faldet ud af sætningen, så der nu står, at kortvarigt arbejde er en opgave, der normalt kan udføres på cirka mandetimer.
  • Ingen dansk regel siger, at et privat tag skal have ankerpunkter. Skorstensfejernes egen branchevejledning anbefaler tagtrin og et fastgørelsesbeslag til stigen hos kunden, ikke et ankerpunkt. Ved nybyggeri og renovering ligger krogen et andet sted, nemlig i bygherrens pligt til at udarbejde en journal over de særlige forhold, der bør tages hensyn til ved fremtidige arbejder på bygningen.
  • Bruges falddæmpende udstyr, skal der foreligge en beredskabsplan for redning efter et fald, og de beskæftigede skal være oplært i den. En person, der hænger stille i selen, får hurtigt skader. Et ankerpunkt uden en plan for, hvordan man kommer ned igen, er en halv løsning.

Se også

Kilder