Tagordbogen

Tagordbogen Arbejdet på taget Arbejdsmiljø

faldsele

Også kaldet helkropssele, faldsikringssele

En faldsele er det seletøj, en person har på kroppen, når der arbejdes med personligt faldsikringsudstyr. Den har remme om bryst, liv, sæde og lår, så kraften ved et fald fordeles over en større del af kroppen i stedet for at samle sig ét sted. Selen er kun den ene af tre dele. Den virker først sammen med en line og et forankringspunkt, og den er altid den næstbedste løsning efter rækværk, stillads og net.

Selen alene er ikke faldsikring

Arbejdstilsynets ophævede vejledning om faldsikring beskrev selen som den del, der har remme om bryst, liv, sæde og lår, og linen som det, der forbinder selen med resten af udstyret. Den skrev også, hvordan selen skal sidde, nemlig så tæt på kroppen, at en flad hånd kun lige kan komme imellem krop og sele, og at linen skal fastgøres, så personen hænger lodret efter et fald. Et støttebælte, der kun har rem om livet, må ikke bruges til at standse et fald. Den skelnen går igen i standarderne. En sele efter EN 361 er efter producenternes brugsvejledninger det eneste, der må bære kroppen i et faldsikringssystem, mens et bælte efter EN 358 kun er til arbejdspositionering. På selen må systemet kun kobles i de punkter, der er mærket med et stort A. To brystløkker, der hver er mærket med et halvt A, skal kobles sammen, og det er ikke tilladt at hægte sig i den ene alene.

Hvem siger faldsele, og hvem siger noget andet

Ordbruget er ikke ens. Arbejdstilsynets gældende vejledning om bygge- og anlægsarbejde fra december 2025 bruger slet ikke ordet faldsele. Den skriver faldsikringsudstyr i form af sele og line, og forankringspunkt om det, selen hægtes fast i. BFA Bygge og Anlæg bruger helkropssele. Grossister og forhandlere sælger varen som faldsele eller faldsikringssele, og produkterne er samtidig mærket med EN-standardens engelske betegnelse full body harness. Arbejdstilsynets egne domsreferater bruger derimod ordet faldsele, så det er ikke et rent handelsord. Ordet sikkerhedssele bør man holde sig fra, for det bruges også om støttebæltet, der netop ikke kan standse et fald.

Selen giver ikke lov til at fravælge rækværket

Rækkefølgen er reglen, ikke en anbefaling. Faldsikringsudstyr kan efter bekendtgørelsen om bygge- og anlægsarbejde kun vælges til opgaver, hvor kollektiv beskyttelse som rækværk, skærme og net ikke med rimelighed kan bruges. Undtagelsen er kortvarigt arbejde, og her er kilderne skæve i forhold til hinanden. BFA Bygge og Anlæg skriver en samlet arbejdstid på højst cirka fire timer. Arbejdstilsynets gældende vejledning skriver, at kortvarigt arbejde er en opgave, der normalt kan udføres på ca. mandetimer, hvor selve tallet er faldet ud af sætningen i den offentliggjorte tekst. Arbejdstilsynets pjece om tagarbejde formulerer det som, at sikkerhedsliner ikke kan erstatte kollektiv sikring, når arbejdet samlet varer mere end cirka fire timer. Vælges selen, skal forankringen efter Arbejdstilsynets praksis kunne optage mindst 6 kN, altså cirka 600 kg, ved faldhindrende udstyr og mindst 12 kN, cirka 1.200 kg, ved falddæmpende udstyr.

Det skal du være opmærksom på

  • En sele på kroppen uden line i en forankring er ingen sikring. I en dom fra Østre Landsret om stilladsarbejde i fem til seks meters højde havde en ansat netop selen på uden en line, der kunne have standset et fald, og Arbejdstilsynets tilsynsførende forklarede i sagen, at kollektiv sikring altid går forud for en faldsele.
  • Bruges falddæmpende udstyr, skal der foreligge en beredskabsplan for redning efter et fald, og de beskæftigede skal være oplært i den. En person, der hænger stille i selen, får hurtigt skader, og et tag uden en plan for, hvordan den forulykkede kommer ned, er kun halvt sikret.
  • En sele, der har standset et fald, skal kasseres, uanset hvordan den ser ud. Udstyret skal desuden efterses af en kompetent person mindst hver tolvte måned regnet fra første ibrugtagning. Hvor længe en sele holder derudover, er der ikke enighed om. Den ophævede vejledning fra Arbejdstilsynet angav en fast tommelfingerregel, mens fabrikanterne fastsætter deres egen kassationsdato i brugsvejledningen, og det er fabrikantens anvisning for den konkrete sele, der gælder.

Se også

Kilder