Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Renovering Fibercement og eternit Arbejdsmiljø

asbestholdige tagplader

Også kaldet asbesttag, asbestcementplader

Asbestholdige tagplader er tagplader af asbestcement, altså cement armeret med asbestfibre. På danske tage er det først og fremmest bølgeplader og skiferplader fra Dansk Eternit Fabrik. Pladerne må blive liggende, så længe de er hele, men de må aldrig genbruges, og de kan ikke bære en person.

Pladen er cement med omkring ti procent asbest

SBi-anvisning 229, som Arbejdstilsynet offentliggør på at.dk, beskriver de danske tagprodukter fra Dansk Eternit Fabrik A/S som ca. 90 procent cement og ca. 10 procent asbest. Materialet er hårdt, jævnt, vandfast, ubrændbart og sprødt, og bagsiden har som regel et vaffelmønster. Det gælder både eternit skifer og bølgepladerne.

Profilerne er ikke ét mål. Anvisningen opgiver B5 og B9 til ca. 1220 gange 1020 mm med bølgehøjder på ca. 30 og ca. 51 mm, B6 til ca. 1220 gange 1090 mm med ca. 48 mm, B7 til 610 gange 1100 mm og B12 til ca. 1030 mm i bredden og op til ca. 3050 mm i længden. Bølgeprofilet er ikke en detalje for nørder. Da forbuddet blev gennemført, var det netop profilmålene, lovgiveren brugte til at udpege de plader, der stadig måtte fremstilles med asbest.

Forbuddet har flere årstal, ikke ét

Bekendtgørelse nr. 18 af 14. januar 1972 forbød asbest til termisk isolering, støjisolering og fugtisolering fra 1. marts 1972. Tagplader var ikke omfattet. Det generelle forbud kom med bekendtgørelse nr. 468 af 13. november 1979, der trådte i kraft 1. januar 1980, men bilaget undtog asbestcementprodukter med maksimalt 20 vægtprocent asbest, og tagbeklædning stod øverst på den liste.

Med bekendtgørelse nr. 660 af 24. september 1986 blev fristerne trinvise. Efter § 3, stk. 2, måtte tagbeklædning og facadebeklædning af asbestcement fremstilles til udvendigt brug indtil 31. december 1986, og materialerne måtte anvendes indtil 30. juni 1987. Efter § 3, stk. 3, gjaldt en længere frist for bilagets punkt 1, som er bølgeplader «B5» med bølgeprofil 130 gange 30 mm, bølgeplader «B9» med bølgeprofil 177 gange 51 mm og håndgods til tagdækning, alt med maksimalt 10 vægtprocent asbest. Her måtte asbesten importeres og anvendes indtil 31. december 1987, og materialerne måtte anvendes indtil 30. juni 1988.

Kilderne sammenfatter det forskelligt. Arbejdstilsynets side til boligejere skriver, at asbest har været forbudt at anvende siden 1990. SBi-anvisning 229 sætter 1972, 1986 for de sidste indendørs dispensationer og 1990 for de sidste udendørs. Bekendtgørelsernes egne frister for tagplader lyder på 1987 og 1988. Anvisningen giver desuden hvert profil sit eget årstal, og for B12 sætter den slet ikke noget slutår.

Taget må blive liggende, men pladen må aldrig op igen

Arbejdstilsynet skriver, at REACH-forordningen tillader genstande med asbestfibre, som allerede var installeret eller i drift inden 1. januar 2005, og at det derfor er tilladt at have et asbesttag, indtil det er udtjent. Der er altså ingen pligt til at skifte taget.

Til gengæld er genbrug forbudt. Tagplader, der afmonteres eller løsnes og flyttes fra deres oprindelige placering, må ikke genmonteres, sælges, foræres væk eller bruges som vejfyld. Det rammer en helt almindelig reparation. Man må ikke lappe et hul med en gammel plade fra en lade eller fra et restparti på loftet.

En asbestplade bærer ikke en mand

I en pressemeddelelse fra 9. december 2020 skrev Arbejdstilsynet, at ulykkerne især sker ved færdsel på tagplader, der ikke er bæredygtige, «fx eternitplader, klare bølgeplader, glasplader og PVC-plader, og især når der er tale om gamle plader på haller med åsekonstruktioner og lignende, som slet ikke er beregnet til at færdes på». Rådet lyder, at man aldrig skal gå direkte oven på gamle tagplader uden sikring mod gennemstyrtning, når lægteafstanden overstiger 46 cm fra overkant til overkant. Kravet står i bekendtgørelsen om bygge- og anlægsarbejde § 38, stk. 6, hvorefter der ved tagbeklædning og underlag, hvor der er risiko for gennemstyrtning, skal etableres kollektive sikkerhedsforanstaltninger.

Det skal du være opmærksom på

  • En plade uden asbestmærkat er ikke en asbestfri plade. Bekendtgørelsen fra 1986 krævede i § 10, at leverandøren mærkede materialet med indholdet og et løbenummer eller PR-nummer, og bilag 2 foreskrev en etiket med bogstavet «a» i hvidt på sort bund og teksten «PAS PÅ INDEHOLDER ASBEST». Kravet kom, da produktionen af asbestholdige tagplader stort set var slut, så langt de fleste plader på danske tage er lagt op, før den etiket fandtes.
  • En hel plade og en knækket plade er to slags affald. Arbejdstilsynet skriver, at støvende asbestholdigt affald, for eksempel knækkede tagplader, skal befugtes, før det emballeres, mens hele bølgeplader kan lægges direkte i en lukket container, hvis de stables forsigtigt, så pladerne ikke beskadiges under transporten. Den, der smider pladerne ned fra taget, ændrer altså affaldets art undervejs.
  • Ordet dækker mere end bølgeeternit. SBi-anvisning 229 har asbestholdige tagplader af stål i et selvstændigt afsnit og opregner desuden tagpap, klæbeasfalt og tætningsmidler til understrygning med asbest.

Se også

  • asbest. Stoffet selv og de øvrige steder på taget, det sidder.
  • asbestcement. Materialet, pladen er støbt af.
  • bølgeeternit. Dagligsprogets ord for de fleste af pladerne.
  • skifereternit. Den kvadratiske plade, der ligger som skifer.
  • asbestsanering. Opgaven med at få pladerne ned og væk fra ejendommen.
  • gangbro. En af de sikringer, der holder manden oppe, mens arbejdet står på.

Kilder