Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Fibercement og eternit Arbejdsmiljø

bølgeeternit

Også kaldet eternitbølgeplade, bølgeeternitplade, cementbølgeplade, eternittag med bølgeplader

Bølgeeternit er det ord, de fleste bruger om et tag af bølgeformede fibercementplader, altså den grå eller farvede bølgeplade, der ligger på tusindvis af parcelhuse, garager og avlsbygninger. Ordet er sat sammen af bølgen og fabriksnavnet Eternit. Det fortæller noget om pladens form og om, hvor den kommer fra, men intet om, hvad fibrene i pladen er lavet af.

Et fabriksnavn, der stadig lever i priskuranter

Producenten er holdt op med at bruge ordet. Swisspearl markedsfører pladerne som bølgeplader af fibercement og skriver kun eternit, hvor det handler om det gamle tag, for eksempel når montagevejledningen anbefaler et vindskedeprofil «ved udskiftning af gamle eternittage, idet pladens dækkeevne ikke altid vil passe med eksisterende tagbredde». Videncentret Bolius kalder eternitbølgeplader den tidligere betegnelse og skriver selv fibercementbølgeplader.

Andre steder er ordet i fuld brug. SBi-anvisning 229, som Arbejdstilsynet offentliggør, hedder afsnittet Eternit bølgeplader profil B5, B6 og B9 med Dansk Eternit Fabrik A/S som producent. Den grønne asbestvejledning fra Nedrivning og Miljøsanering skriver «Demontering af bølgeeternitplader i tag». Landspriskurant for blikkenslagerarbejde bruger både «bølgeeternittag» og «eternitbølgeplader». Det er altså ikke et husejerord alene. Det er også arbejdsmiljøets og akkordens ord, mens producent og videncenter er gået over til fibercement.

Hvad der ligger på taget

Bolius beskriver pladerne som fiberarmerede og cementbaserede, bygget op af mange tynde, sammenpressede lag, hvor bølgeformen giver stivheden, og oplyser, at bredden overordnet er omkring 1,1 meter, at længden fås i to mål omkring 60 cm og 1,1 meter, og at farverne typisk er grå, sort og teglrød. Fagligt er det ikke ét produkt, men en række profiler med hver sine mål, i dag B5, B6-S, B7, B9-S og B9-S MAX. Netop derfor kan et gammelt bølgeeternittag sjældent lappes med en tilfældig ny plade, og producenten har et vindskedeprofil, fordi dækkeevnen ikke altid passer med den eksisterende tagbredde.

Ordet trækker en grænse i asbestarbejdet

I den grønne asbestvejledning står bølgeeternit et bestemt sted i skemaet over asbestarbejder. Demontering af bølgeeternitplader i tag står under udvendige ikke støvende asbestarbejder, mens nedrivning af skifereternittage står under udvendige støvende asbestarbejder. Udskiftning af enkelte eternitplader i facader eller tag, uden at materialerne beskadiges, står som reparation og vedligehold.

Forskellen har konsekvenser. Ved udvendigt ikke støvende arbejde anbefaler sektionen, at heldækkende overtræksdragt type 5/6 og halvmaske med P2-filter skal være til rådighed, mens der ved udvendigt støvende arbejde anbefales dragt, handsker og åndedrætsværn med visir og turboenhed med P3-filter. Vejledningen skriver selv, at inddelingen angiver sektionens praksis, så det er en branchevejledning og ikke en paragraf. Skemaet forudsætter desuden, at pladerne rent faktisk kan demonteres hele. Knækker de, er arbejdet ikke længere støvfrit.

Prisen står ikke i priskuranten

Landspriskurant for blikkenslagerarbejde har faste akkordpriser for det meste, men «Tagbeklædning af eternitbølgeplader» er opført på listen over arbejder, der skal akkorderes, altså aftales fra gang til gang. Derimod er der en fast sats, når andre fag støder ind i taget. Inddækning af hætter i understøbt tegltag, falstagsten med klæbestrimmel eller bølgeeternittag udløser et tillæg på 20 procent til hættens grundpris. Det er tal mellem virksomhed og svend og ikke tilbudspriser til en bygherre, men det viser, at bølgeeternit regnes som et af de tage, en gennemføring er besværlig i.

Det skal du være opmærksom på

  • Ordet siger ikke, om der er asbest i taget. Både de gamle asbestarmerede plader og nutidens asbestfrie plader kaldes bølgeeternit i daglig tale. Svaret ligger i det nummer, der er præget i pladens yderside, eller i en analyse.
  • Bolius blander garanti og forventet levetid i samme afsnit og angiver et spænd af år uden kilde. Ordbogen gengiver ikke levetidstal. Det, Bolius skriver, som kan bruges, er, at der ikke er noget entydigt tegn på, at et bølgepladetag er udskiftningsmodent, at overfladen kan se nedbrudt ud, uden at taget er utæt, og at begyndende revner i bølgernes top og bund er tegn på nedslidning.
  • Maling af et gammelt bølgeeternittag kan gøre skade. Bolius skriver, at en nymalet overflade på oprindeligt umalede plader kan skabe spændinger, der medfører revnedannelser, og at BYG-ERFA har undersøgt spørgsmålet uden at finde noget, der tyder på, at afrensning og maling forlænger pladernes levetid.

Se også

  • bølgeplade. Er den faglige betegnelse for selve pladen med profil og mål.
  • eternit. Er fabriksnavnet, ordets anden halvdel kommer fra.
  • fibercement. Er materialet, producenten og Bolius bruger som betegnelse.
  • skifereternit. Er den kvadratiske plade, der står som støvende arbejde i samme skema.
  • b6. Er den udbredte brede profil på danske bølgeeternittage.
  • tagrens. Er den behandling, der oftest tilbydes netop på disse tage.

Kilder