Tagordbogen

Tagordbogen Skader og renovering Renovering Regler og myndigheder

EAK-kode

Også kaldet affaldskode

EAK-koden, også kaldet affaldskoden, er den sekscifrede kode, der identificerer en affaldstype efter Det Europæiske Affaldskatalog. Koden står i bilag 2 til affaldsbekendtgørelsen, og den bruges til at fordele byggeaffaldet fra en tagudskiftning på fraktioner, både i anmeldelsen til kommunen og på vejen ud af landet igen, på modtageanlægget. Koden afgør samtidig, om affaldet tæller som farligt affald.

Koden er bygget op i tre trin

Affaldsbekendtgørelsen definerer i § 3, nr. 7, en affaldstype som "affald, som er opført på listen over affald, jf. bilag 2, og som er beskrevet med en EAK-kode". Bilag 2 forklarer selve opbygningen. Koden består af tre par cifre, et tocifret kapitel, et firecifret underkapitel og den sekscifrede affaldstype. Man starter ved kapiteloverskriften på to cifre og finder derfra frem til den rigtige sekscifrede kode. Kan affaldet ikke placeres under sin oprindelige aktivitet, søges det i de tværgående kapitler 14 til 16, og kan det slet ikke findes der heller, bruges endelsen 99, "affald ikke andetsteds specificeret", i det kapitel, aktiviteten hører under.

Kapitel 17 er der, et tag ender

Byggeaffald hører under kapitel 17, "Bygnings- og nedrivningsaffald", og herunder ligger underkapitlerne for de fraktioner, en tagudskiftning typisk giver. Mursten har koden 17 01 02, tegl og keramik 17 01 03. Bitumenholdige blandinger som tagpap ligger i underkapitel 17 03, hvor valget mellem koderne afhænger af, om tagpappet indeholder kultjære, som beskrevet under bortskaffelse af tagpap. Isolationsmateriale og asbestholdige byggematerialer ligger i underkapitel 17 06, hvor koden 17 06 06 for støvende asbestholdige byggematerialer er markeret som farligt affald, og som Miljøstyrelsen i praksis bruger for tagmaterialer med asbest, som beskrevet under deponering. Det, der ikke passer i nogen af de øvrige fraktioner, ender i 17 09 04, blandet bygnings- og nedrivningsaffald.

Fed skrift afgør, om affaldet er farligt

Affaldsbekendtgørelsens § 3, nr. 17, definerer farligt affald som affald, der er opført på og markeret som farligt affald på listen i bilag 2, og som samtidig udviser en eller flere af de farlige egenskaber i bilag 3. Bilag 2 selv skriver det enklere. Affald markeret med fed skrift på listen betragtes som farligt affald. Men markeringen er ikke automatisk for alle koder. En kode, der henviser generelt til "farlige stoffer", må ifølge bilag 2 kun bruges, når affaldet rent faktisk indeholder de stoffer, der gør det farligt. Man kan altså ikke bare vælge den fede kode, fordi den findes, hvis materialet i det konkrete læs ikke lever op til kriterierne.

Koden følger affaldet videre end anmeldelsen

EAK-koden bruges ikke kun i selve affaldsanmeldelsen, hvor de forventede affaldsmængder skal fordeles på koder, som beskrevet under anmeldelse af byggeaffald. Kommunerne skal efter § 14 bruge koderne, når de opgør, hvor meget affald der produceres i kommunen fordelt på affaldstyper. Og på affaldsforbrændingsanlæg skal driftsvirksomheden efter § 51 notere eventuelt oplyste EAK-koder ved vejerbod, hver gang et læs affald kommer ind. Koden er altså det ord, systemet taler hele vejen fra taget til anlægget.

Det skal du være opmærksom på

  • Listen er ikke udtømmende. Bilag 2 skriver selv, at det, at et stof eller en genstand er opført på listen, ikke betyder, at det altid er affald. Der skal være tale om affald efter definitionen i § 2, før koden overhovedet er relevant.
  • En fed kode er ikke automatisk farligt affald i praksis. Er koden markeret som farlig, fordi den "indeholder farlige stoffer", skal materialet faktisk udvise de farlige egenskaber i bilag 3, før koden bruges. Det er derfor, samme fraktion, for eksempel tagpap, kan ende under to forskellige koder afhængig af indholdet, som beskrevet under bortskaffelse af tagpap.

Se også

  • anmeldelse af byggeaffald. Anmeldelsen, hvor affaldsmængderne skal fordeles på EAK-koder.
  • byggeaffald. Den overordnede kategori, koderne under kapitel 17 hører til.
  • bortskaffelse af tagpap. Hvorfor tagpap kan ligge under tre forskellige koder.
  • deponering. De koder, der afgør, om affaldet skal deponeres.
  • asbest. Hvornår et gammelt tagmateriale kan mistænkes for at indeholde asbest.
  • affaldscontainer. Hvor koderne i praksis møder prisen på tilbuddet.

Kilder