Tagordbogen

Tagordbogen Skader og renovering Renovering

oplægning på nyt undertag

Også kaldet nyt undertag

Oplægning på nyt undertag er den situation, hvor tagbelægningen tages af, undertaget fornys, og belægningen derefter lægges op igen. Det kan være de gamle sten, der kommer op igen, eller nye. Formuleringen står typisk som en post i et håndværkertilbud og siger noget om arbejdets omfang, ikke om hvilket undertag der bliver lagt. Undertaget kan i praksis kun skiftes, når belægningen er af, og derfor er anledningen næsten altid en tagomlægning eller en udskiftning af tagbelægningen.

Hvorfor undertaget følger med

Bolius skriver, at undertagets levetid ofte er væsentligt kortere end tagbelægningens, og at et undertag med kort levetid derfor kan skulle skiftes flere gange, inden selve belægningen er slidt op. Det er baggrunden for, at posten overhovedet findes. Et undertag er ikke tilgængeligt bagfra på et tag med udnyttet tagetage, og på et koldt loftrum er de nederste par meter ved tagfoden svære at komme til. Slots- og Kulturstyrelsens informationsblad om undertage til tegltage anbefaler af netop den grund, at der altid lægges et bræddeunderlag på de sidste 1 til 1,5 meter af taget, fordi undertaget der er vanskeligt tilgængeligt for reparationer indefra.

Samme informationsblad advarer mod at læse produktgarantien som en levetid. Hæftet kalder den almindelige produktgaranti på 5 år kort set i forhold til et tegltag, og en garanti mod fabrikationsfejl er ikke et løfte om, hvor længe undertaget holder.

Taget bliver højere, end det var

Et nyt undertag løfter tagfladen. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at man ved oplægning af nyt tegltag med undertag løfter taget 2 til 5 cm i forhold til det oprindelige udseende, og at det kan udføres, så tagfod og tagrendehøjde ikke løftes, men at tagets nye højde vil ses ved gavlene. En pudset gavl kan skjule det, mens man ved gavle med synlige mursten kan lægge en mursten mere på gesimsbåndet. Hævningen kan også kræve, at tilslutningen til kviste justeres, og tagets opskalkning har det med at drukne i den nye konstruktionshøjde.

Ved oplægning af et nyt undertag er det ofte nødvendigt at omlægge eller udskifte taglægterne, dels fordi lægterne kan være dårlige, dels fordi lægteafstanden kan være en anden end den, de nye sten kræver. Bolius nævner mangelfuld opklodsning af de eksisterende spær og for stor spærafstand som to af de klassiske fejl. Er spærafstanden større end 1 meter, kan tagdugen blive slap.

Anvisningerne er ikke enige om afstandslisterne

Her går kilderne fra hinanden. TEGL 36 fra Murerfagets Oplysningsråd skriver, at der for alle tagstenstyper skal monteres trykimprægnerede afstandslister med mindst 25 mm tykkelse mellem undertag og lægter. Slots- og Kulturstyrelsens informationsblad gengiver det samme krav som gældende for nyt byggeri, men anbefaler ved oplægning af nyt undertag på et ældre hus en mindre dimension, så tagfladen ikke hæves unødvendigt, og nævner 12 eller 19 mm som tilstrækkeligt til, at indtrængende vand kan løbe af under lægterne. Hæftet begrunder det med, at teglbranchens vejledning fortrinsvis handler om nyt byggeri og derfor ikke kan anvendes direkte ved tagomlægning på eksisterende bebyggelse. Der er altså en reel uenighed mellem den byggetekniske anvisning og bevaringsmyndigheden, og valget af listen er samtidig valget mellem ventilationstværsnit og tagets udseende.

Ventilationen er den anden ting, der skal med i posten. TEGL 36 kræver en ventilationsåbning på mindst 200 cm² pr. løbende meter ved tagfod og skotrender og mindst 100 cm² på hver side af kippen. Informationsbladet skriver, at de fleste byggeskader i tage med undertage netop skyldes mangelfuld ventilation.

Reglerne, der følger med posten

Når tagbelægningen erstattes, er der efter bygningsreglementets vejledning tale om en ombygning, og så skal energibesparelser efter BR18 § 274 gennemføres i det omfang, de er rentable og ikke medfører risiko for fugtskader. Vejledningen om rentabel efterisolering skriver, at kun merudgifterne til selve efterisoleringen indgår i beregningen, og at udgifter til tagdækning og stillads ikke tælles med. Netop derfor bliver efterisolering ofte rentabel præcis den dag, taget alligevel er af. Erstattes mere end 50 procent af tagbelægningen over et uudnyttet tagrum, vil det efter vejledningen normalt være rentabelt at efterisolere hele loftet. Fredede og udpegede bevaringsværdige bygninger er efter § 278 undtaget, hvis kravene strider mod bygningens værdier, og på en fredet bygning kræver undertaget i sig selv tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Det skal du være opmærksom på

  • Posten siger ikke, hvilket undertag du får. TEGL 36 henviser til DUKO og TRÆ 67 for valg og udførelse, og både klasse og produkt bør stå i tilbuddet sammen med afstandslisternes tykkelse. Ellers er det leverandøren, der vælger.
  • Slots- og Kulturstyrelsen accepterer på fredede bygninger hverken plastprodukter til undertage eller i almindelighed krydsfiner- og gipsplader, og heller ikke udluftning gennem tudsten. Et standardtilbud fra et tagfirma rammer derfor sjældent det, der kan gives tilladelse til.
  • Informationsbladet fra styrelsen henviser til BR 95 og Småhusreglementet BRS 98. Den del af hæftet er forældet, mens de håndværksmæssige anvisninger stadig bruges.

Se også

  • omlægning. Den byggesag, posten som regel er en del af.
  • afstandsliste. Listen mellem undertag og lægter, som kilderne er uenige om tykkelsen på.
  • taglægte. Lægterne skal ofte skiftes, når undertaget skiftes.
  • fast undertag. Den undertagstype, styrelsen peger på ved tagomlægning.
  • efterisolering ved tagudskiftning. Det krav, der udløses, når taget alligevel er af.
  • DUKO. Klassifikationsordningen, som anvisningerne henviser til ved valg af undertag.

Kilder