Tagordbogen

Tagordbogen Skader og renovering Renovering

bærende konstruktion

Også kaldet tagkonstruktion

En bærende konstruktion er den del af bygningen, der optager laster og fører dem videre ned i jorden. I et tag er det spærene, remmene, eventuelle stolper og åse samt den afstivning, der holder konstruktionen på plads i blæsevejr. Tagbelægningen bærer kun sig selv, men dens vægt er en last, spærene skal kunne klare. Bygningsreglementet bruger ordet som en samlebetegnelse for hele det system, der bærer, og ikke som et navn på en bestemt bygningsdel.

Nærbillede af tagkonstruktionens spærsamling set indefra på uudnyttet tagrum, med undertag af bølgeeternit synligt bag træværket.
Nærbillede af tagkonstruktionens spærsamling set indefra på uudnyttet tagrum, med undertag af bølgeeternit synligt bag træværket.
Loftrum set nedefra med gammel tagkonstruktion i træ, spær og undertagsbrædder med mørke skjolder.
Loftrum set nedefra med gammel tagkonstruktion i træ, spær og undertagsbrædder med mørke skjolder.
Nærbillede af tagkonstruktion på loftrum med spær, hanebånd og undertag af tegl set indefra.
Nærbillede af tagkonstruktion på loftrum med spær, hanebånd og undertag af tegl set indefra.

Foto: Compara

Vejen ned gennem huset

Lasterne på et tag er tagbelægningens og konstruktionens egen vægt, sneen, vinden og de kræfter, der opstår, når nogen går på taget eller hænger noget op i spærene. Vinden virker ikke kun nedad, men også som sug i tagfladen, og derfor skal spærene være forankret, ikke bare lagt på. Fra tagbelægningen går lasten videre til lægterne, fra lægterne til spærene og fra spærene ned i rem, murkrone eller stolper og videre til fundamentet. Går ét led i den kæde i stykker, er det ikke kun det led, der er i fare.

BR18 § 340 kræver, at konstruktioner projekteres, udføres og vedligeholdes, så der ikke sker skade på personer og bygninger, og så der opnås tilfredsstillende forhold i funktions- og holdbarhedsmæssig henseende. § 344 tilføjer, at konstruktionerne skal kunne modstå de normalt forekommende statiske og dynamiske påvirkninger, og henviser til Eurocodes, blandt andet DS/EN 1990 om projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner og DS/EN 1991-serien om egenlast, snelast og vindlast, alle med danske nationale annekser.

Hvornår nogen skal regne på det

Bygningsreglementet inddeler bærende konstruktioner i konstruktionsklasse 1 til 4 efter konsekvensklasse, kompleksitet og erfaring med konstruktionstypen, jævnfør BR18 § 485. Klassen bestemmer, hvor meget dokumentation der skal laves, og om der skal en certificeret statiker ind over. Et almindeligt tag over et enfamiliehus, rækkehus, dobbelthus eller sommerhus uden vandret lejlighedsskel og med højst to etager over terræn ligger efter § 489 i konstruktionsklasse 1.

Ved ombygning bliver det mere overraskende. Efter § 489, stk. 2, skal byggearbejder, der ændrer virkemåden i en eksisterende konstruktion, som udgangspunkt indplaceres i samme konstruktionsklasse som den konstruktion, de griber ind i. Men stk. 3 undtager ombygninger og andre forandringer af enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse helt fra indplaceringen, så længe arbejdet ikke medfører en væsentlig anvendelsesændring eller en udvidelse af etagearealet. Det samme mønster går igen i § 5, stk. 1. Nr. 3 lader ombygninger af enfamiliehuse ske uden byggetilladelse, mens nr. 4 om andet eksisterende byggeri udtrykkeligt gør det til en betingelse, at arbejdet ikke ændrer de bærende konstruktioners virkemåde, og præciserer, at ændringer i lastvirkning på mindre end 5 procent i forhold til eksisterende dokumentation ikke tæller som en ændring. I et parcelhus er der altså normalt hverken byggetilladelse, konstruktionsklasse eller statisk dokumentation, selv om man skærer i noget bærende. Kravene i kapitel 15 gælder alligevel. Det er bare ejeren og håndværkeren, der står med dem alene.

Ordet betyder ikke det samme i brandreglerne

I bygningsreglementets vejledning til kapitel 5, bilag 1a om fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse, er afgrænsningen en anden. Her hedder det, at de dele af en tagkonstruktion, som kun skal bære sig selv og naturlasten, kan udføres uden brandmodstandsevne, og at en spærkonstruktion kun er en bærende bygningsdel, hvis der er risiko for progressivt kollaps ved svigt, eller hvis den har indflydelse på andre bærende bygningsdeles stabilitet. Der stilles ikke krav til brandmodstandsevnen for spærene i et uudnytteligt tagrum. Et spær kan altså udmærket være bærende i statisk forstand og samtidig falde uden for det, brandafsnittet kalder en bærende bygningsdel.

Ordforrådet skifter også med afsenderen. Spærfabrikker og byggemarkeder skriver tagkonstruktion, Slots- og Kulturstyrelsen skriver tagværk om den samme trækonstruktion i fredede bygninger, og i styrelsens sprogbrug betyder bærende noget helt tredje, nemlig de bærende fredningsværdier, altså bygningens arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdier. Bygningsreglementet skriver bærende konstruktioner om systemet og bærende bygningsdele om de enkelte dele.

Det skal du være opmærksom på

  • Tagkonstruktion og bærende konstruktion er ikke det samme ord. En tagkonstruktion rummer også undertag, isolering, lægter og belægning, der ikke bærer andet end sig selv, og en bygnings bærende konstruktion fortsætter ned gennem vægge og fundament. Når et tilbud eller en tilstandsrapport bruger ordene i flæng, er det værd at spørge, hvad der konkret menes.
  • At der ikke kræves byggetilladelse, er ikke det samme som at ingen skal regne. Bolius skriver i sin artikel om udskiftning af tagbelægning, at man skal søge rådgivning hos en ingeniør, der kan beregne, om de eksisterende spær kan bære den nye belægning. BR18 kræver hverken byggetilladelse eller certificeret statiker til det arbejde i et parcelhus. De to udsagn er ikke i modstrid, men de kan let læses sådan, og forskellen er, at reglen om sikkerhed står ved magt, mens myndighedskontrollen er væk.
  • Skift fra let til tung belægning er en ændring af lasten, ikke af udseendet. Ringsted Spær regner tagbelægninger i tre kategorier og oplyser 300 N/m² på tagfladen for let tag som tagpap, stålplader og eternit på lægter, 600 N/m² for mellemtungt tag som tegl på lægter, og fra 800 N/m² for tungt tag som tegl med fast undertag af brædder eller krydsfiner. Fabrikken regner desuden understrøgne tegl ud af mellemtung-kategorien. Tallene gælder deres egne beregningsforudsætninger og kan ikke overføres til et eksisterende tag uden en vurdering af, hvad det tag oprindelig blev dimensioneret for.

Se også

  • spær om den skråtstillede tømmerdel, der bærer selve tagfladen.
  • tagværk om den bærende trækonstruktion, som bevaringsmyndighederne kalder den.
  • egenlast om konstruktionens og belægningens egen vægt.
  • snelast om den last, der afgør mest på flade og lave tage.
  • konstruktionsklasse om inddelingen i KK1 til KK4 og dokumentationskravene.
  • certificeret statiker om hvem der skal skrive under, når klassen er højere end 1.
  • udveksling om at bære lasten uden om et hul i en bærende del, for eksempel til en ovenlyskasse.

Kilder