Tagordbogen

Tagordbogen Skader og renovering Renovering Regler og myndigheder

byggeaffald

Også kaldet bygge- og anlægsaffald, bygge- og nedrivningsaffald

Byggeaffald er den samlede betegnelse for det, der bliver til overs, når der bygges, renoveres eller rives ned. Fra en tagudskiftning er det gamle tagsten, lægter, undertag, tagpap, isolering og inddækninger. Myndighederne kalder det bygge- og anlægsaffald, og det er reguleret hele vejen fra taget til modtageanlægget. Affaldet skal sorteres i bestemte fraktioner, og et byggearbejde af en vis størrelse skal anmeldes til kommunen, før håndværkeren går i gang.

To bekendtgørelser deler opgaven mellem sig

Sorteringen står i affaldsbekendtgørelsen, BEK nr. 1749 af 30. december 2024. Anmeldelsen, miljøscreeningen og reglerne om selektiv nedrivning står i en anden bekendtgørelse, BEK nr. 496 af 21. maj 2024 om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde. Sidstnævnte definerer i § 2, nr. 7, hvad et byggearbejde er. Det er nedrivnings-, renoverings- og vedligeholdelsesarbejde af bygninger eller anlæg eller dele heraf, der frembringer mere end 1 ton affald, samt udskiftning af termoruder, der kan være fremstillet mellem 1. januar 1950 og 31. december 1977. Falder arbejdet ind under den definition, gælder både anmeldelsespligten i § 3 og pligten til at miljøscreene bygningen i § 4.

Grænsen er et ton, ikke ti kvadratmeter

Bygherren skal indsende affaldsanmeldelsen til kommunen, inden arbejdet begynder, og arbejdet må efter § 6 først gå i gang, når kommunalbestyrelsen har accepteret anmeldelsen, eller tidligst to uger efter at den er indgivet. Kommunen tildeler anmeldelsen et løbenummer, som transportøren skal have med, og som modtageanlægget afregner efter. Bygherre er den, for hvis regning arbejdet udføres, altså husejeren, også når det er tagmanden, der står på stilladset.

Her er de offentlige kilder ikke enige. Miljøstyrelsen skriver, at anmeldepligten udløses af 1 ton affald eller af termoruder fra perioden. Aalborg Kommune og Glostrup Kommune skriver det samme. Odsherred Kommune skriver derimod, at der skal anmeldes ved "mere end 1 ton eller 10 m2". De 10 kvadratmeter er ikke grebet ud af luften. Grænsen stod i den gamle affaldsbekendtgørelse, BEK nr. 1309 af 18. december 2012, hvor § 83 krævede anmeldelse, hvis arbejdet vedrørte mere end 10 m2 eller frembragte mere end 1 ton affald. Kvadratmeterkriteriet er væk i de gældende regler, men det lever videre på kommunale sider.

I praksis rammer et tag alligevel tonsgrænsen med det samme. Randers Tegl oplyser i sin oplægningsvejledning, at Højslev Vingetegl Lille Dansk Format vejer omkring 2,8 kg pr. sten og lægges med omkring 13,8 sten pr. m2. Det er knap 39 kg pr. kvadratmeter, og så er et ton nået ved omkring 26 kvadratmeter tagflade, før lægter, undertag og gammel isolering overhovedet er talt med.

Hvad taget skal sorteres i

Affaldsbekendtgørelsens § 66 er todelt, og det er værd at holde de to led adskilt. Efter stk. 1 skal farligt affald, PCB-holdigt affald, asbestholdigt affald og termoruder altid udsorteres. Efter stk. 2 skal resten sorteres på stedet i en række fraktioner, og en af dem er navngivet, så den ikke kan misforstås, nemlig uglaseret tegl i form af mur- og tagsten. Ved siden af den står natursten, beton, jern og metal, almindelig gips, fibergips, stenuld, glasuld, jord, asfalt samt sanitet, fliser og glaserede tegl. Glaseret tagsten hører altså ikke i teglfraktionen. Engoberede tagsten nævner bekendtgørelsen ikke, og teksten afgør derfor ikke selv, hvor de skal ligge.

Undtagelserne er lige så vigtige som listen. Efter stk. 5 kan sorteringen i fraktioner undlades, hvis den samlede affaldsmængde fra byggearbejdet ikke overstiger 1 ton, og efter stk. 6 kan usorteret affald i stedet sorteres på et registreret sorteringsanlæg. Det sidste gælder dog ikke for gips, fibergips, glasuld, stenuld, glas, plast, sanitet, fliser og glaseret tegl, som altid skal sorteres på stedet. Træet deles også. AffaldPlus skriver, at imprægneret træ hverken kan genanvendes eller brændes på danske forbrændingsanlæg, fordi imprægneringen indeholder tungmetaller, og at det derfor køres til specialforbrænding.

Hvem affaldet tilhører

§ 66 er skrevet til affaldsproducerende virksomheder. Affaldsbekendtgørelsen definerer erhvervsaffald som affald frembragt af virksomheder og husholdningsaffald som affald frembragt af husholdninger, og skellet afgør, hvor affaldet må afleveres. Kører håndværkeren læsset væk, er det virksomhedens erhvervsaffald og følger kommunens regulativ for erhvervsaffald. Læsser husejeren selv traileren, er det husholdningsaffald, og kommunen skal efter § 34 have en ordning, der gør det muligt for husholdningerne at sortere efter § 66, stk. 1 og 2. Anmeldelsen til kommunen ligger uanset hvad hos bygherren.

Det skal du være opmærksom på

  • Asbest har ingen bagatelgrænse. Undtagelsen for mængder under 1 ton i § 66, stk. 5, gælder kun fraktionerne i stk. 2. Kravet i stk. 1 om altid at udsortere farligt affald, PCB-holdigt affald, asbestholdigt affald og termoruder er ikke undtaget, uanset hvor lidt der er.
  • Kommunen er den, du skal læse. Kommunalbestyrelsen behandler anmeldelsen, driver genbrugspladsen og skriver regulativet, og flere kommuner gengiver stadig den gamle grænse på 10 m2 på deres egne sider. Følg kommunens formulering, og spørg, hvis den afviger fra Miljøstyrelsens.
  • To autorisationer forveksles let. Miljøstyrelsens autorisation til nedrivning gælder efter §§ 9 og 24 kun nedrivningsarbejde, hvor det fjernede etageareal udgør mindst 250 m2, og en tagudskiftning er renovering, ikke fjernelse af etageareal. Arbejdstilsynets autorisation til nedrivning af asbest er en helt anden ordning og afhænger ikke af arealet.

Se også

  • anmeldelse af byggeaffald. Selve anmeldelsen til kommunen og de oplysninger, den kræver.
  • affaldscontainer. Containeren, affaldet fyldes i, og de poster den koster i tilbuddet.
  • deponering. Vejen for det affald, der hverken kan genanvendes eller brændes.
  • asbestsanering. Arbejdet, der skal holdes helt uden for de øvrige fraktioner.
  • miljøkortlægning. Undersøgelsen, screeningen udløser, når der er mistanke om problematiske stoffer.
  • EAK-kode. Nummeret, hver fraktion vejes ind under på modtageanlægget.

Kilder